Search

Rapporten viser, hvordan miljørigtig projektering lettere kan gennemføres ved at anvende By og Bygs model og pc-værktøj BEAT i arbejdet med at fastlægge miljømål og opstille virkemidler til at nå disse mål. Rapporten giver et hurtigt overblik over den anvendte systematik illustreret med eksempler. Metoden er nærmere beskrevet i rapporten "Miljøvurdering af byggeri", der er publiceret af Miljøstyrelsen som Miljøprojekt nr. 689, 2002. Arbejdet er udført i samarbejde med NIRAS. Foreligger ikke

Rapporten dokumenterer metode- og datagrundlaget for beregning af miljødata for 20 bygningsdele med alternative isoleringsmaterialer, som er indlagt i databasen i miljøvurderingsværktøjet BEAT 2001. Desuden præsenteres fire af bygningsdelene i miljøskemaer i rapporten. Miljøskemaerne giver en foreløbig oversigt over de pågældende bygningsdeles miljømæssige status med særlig vægt på de energirelaterede forhold. Rapporten er et supplement til By og Byg Dokumentation 007: Miljødata for bygningsdele.

Rapporten stiller forslag til en fremgangsmåde, som kan bruges ved miljødeklarering og miljøklassificering af bygninger. Det foreslås, at miljødeklareringen indplacerer bygninger i miljøklasserne (A, B eller C) ud fra i hvor høj grad miljøbelastningen er reduceret i forhold til en 'normal bygning'. Indplaceringen skal ske på baggrund af en opgørelse af bygningens miljøbelastning og ved at sammenligne den med en reference og en klassificering. Rapporten er skrevet med det formål at skabe grundlag for at etablere en frivillig miljødeklareringsordning for bygninger i samarbejde med byggeriets parter. Ordningen skal bidrage til at fremme bygherrernes valg af miljørigtige løsninger ved at pege på en række relevante miljømål og ved at dokumentere, at de bliver opfyldt. Foreligger ikke

Denne rapport fra By og Byg beskriver metode- og datagrundlaget samt forudsætningerne og afgrænsningerne for beregning af miljødata for bygningsdele. By og Bygs pc-værktøj BEAT 2000 er anvendt til gennemførelse af beregningerne, og det samlede beregnings- og datagrundlag findes i programmet. Der er desuden udarbejdet miljøskemaer for et antal bygningsdele. Miljøskemaerne giver en foreløbig oversigt over de pågældende bygningsdeles miljømæssige status med særlig vægt på de energirelaterede forhold. Rapporten viser eksempler på miljøskemaer og gennemgår indholdet af et miljøskema. This DBUR report describes the basis for methods and data for calculating environmental data for building elements. The DBUR computer tool BEAT 2999 was used for calculations and the overall basis for data and calculations are included in the program. Moreover, data sheets were prepared for a number of building elements. The data sheets give a preliminary environmental status with special emphasis on energy-related conditions. The report shows examples of data sheets and reviews their contents.

Denne SBI-rapport beskriver den miljødatabase, der er etableret på SBI. Databasen, der foreligger på en diskette, indeholder miljødata for en række byggematerialer, energikilder, transportmidler mv., som indgår i et antal udvalgte bygningsdeles livsforløb. For disse bygningsdele er der gennemført beregninger af deres samlede, energirelaterede miljøpåvirkninger, og der er gennemført en sammenligning af de miljøeffekter, bygningsdelene giver anledning til. I bilag til rapporten vises oversigter over de anvendte data og eksempler på beregningsresultater for bygningsdelene. Rapporten henvender sig især til rådgivende arkitekter og ingeniører samt til producenter af byggematerialer. This report describes an environmental database established at SBI. The database is available on a diskette and contains environmental data for a number of building materials, energy sources, means of transportation etc. which are included in the life cycle of a number of selected building elements. Calculations of total energy-related environmental impact for these building elements and a comparison of the resulting environmental effects were made. An annex lists the data applied and examples of calculation results for the building elements. The report is especially aimed at consulting engineers and practising architects and producers of building materials.

I denne SBI-meddelelse er to SBI-publikationer og en bekendtgørelse fra Bygge- og Boligstyrelsen samlet, fordi der er en indholdsmæssig sammenhæng mellem dem. Det drejer sig om artiklen: "Driftsgrundlag for ventilationsanlæg" (VVS nr. 12, 1994), et optryk af SBI-meddelelse 8: "Driftsinstruktioner for ventilationsanlæg" (SBI, 1983) samt som bilag Bygge- og Boligstyrelsens "Bekendtgørelse om bygningsdrift" (nr. 540 af 18.juli 1990).

Denne SBI-meddelelse beskriver en række udvidelser og forbedringer af den beregningsmodel og det regnearksprogram til opgørelse af en bygnings energiforbrug og energirelaterede emission af CO2 og SO2 i hele bygningens livscyklus, som SBI har udarbejdet. Model og regnearksprogram er beskrevet i henholdsvis SBI-rapport 224 og SBI-meddelelse 110. Udvidelserne og forbedringerne omfatter bl.a. et bygningsdelsbibliotek og en metode til beregning af bygningens driftsenergiforbrug. Arbejdet er gennemført med henblik på at udarbejde et selvstændigt edb-program til afløsning af regnearksprogrammet.

Denne SBI-rapport beskriver første fase af et forskningsprojekt, som har til formål at udarbejde værktøjer og anvisninger til analyse af bygningers totalenergiforbrug og energirelaterede miljøbelastninger. Der er udarbejdet en teoretisk beregningsmodel med tilhørende database og en forenklet udgave af modellen til gennemførelse af overslagsmæssige, manuelle beregninger. Rapporten henvender sig til projekterende teknikere, bygherrer og myndigheder.

Sammenfatter eksisterende viden om bygningsdrift, dvs. forsyning, renhold, vedligehold, pasning og overvågning. Vejledningen, som knytter sig til en bekendtgørelse fra Boligministeriet, redegør for, hvordan en rationel drift kan etableres og opretholdes gennem en driftsplan, en driftsorganisation, et styringssystem og en eftersynssystematik. Henvender sig til ledere i driftsorganisationer samt til projekterende og udførende teknikere, som skal udarbejde grundlag for og vejlede i bygningsdrift.

Dette notat redegør for en undersøgelse af et antal teknikrum for forskellige vvs-tekniske anlæg med henblik på at klarlægge en eventuel logisk sammenhæng mellem teknikrummets størrelse og de i rummet værende anlægs ydelse og/eller antal. Undersøgelsen sker på baggrund af SBI-notat 76: Drift af klimatekniske installationer - hovedproblemer og forskningsbehov, som konkluderer, at teknikrums plads-, og adgangs- og afstandforhold er et af hovedproblemerne for vvs-anlægs drift og vedligeholdelse. Undersøgelsens data er indsamlet af det rådgivende ingeniørfirma Crone & Koch samt af SBI. Civ.ing. Keld Juncker, Crone & Koch har medvirket ved udvælgelse og redigering af stoffet.

Dette notat er en del af et større SBI-projekt, "Drift af klimatekniske installationer", som har til formål at skabe et grundlag, der kan anvendes ved planlægning af drift og vedligeholdelse af klimatekniske anlæg i større bygninger. På grundlag af en interviewundersøgelse, et internationalt seminar samt en éndags-konference, alle vedr. drift og vedligeholdelse af tekniske installationer, udledes oplysninger om de almindeligst forekommende drifts- og vedligeholdelsesproblemer samt om delproblemernes værdiindhold. Disse oplysninger anvendes til opstilling af fire hovedproblemområder, samt de tilknyttede behov for udviklingsarbejder og publiceringer. I notatets sidste kapitel er de konkrete opgaver stillet op som grundlag for det videre arbejde med projektet.

Dette notat, som udgør et delresultat af SBI-projektet "Drift af klimatekniske installationer", er en vejledning i projektering af teknikrum for ventilationsanlæg. Formålet med vejledningen er at få disse rum dimensioneret, placeret og indrettet på en sådan måde, at der opnås de bedst mulige forhold for ventilationsanlæggenes drift og vedligeholdelse. Baggrunden for notatet findes i SBI-notat 76: "Drift af klimatekniske installationer - hovedproblemer og forskningsbehov", idet dette notat konkluderer, at teknikrums plads- og afstandsforhold er et af hovedproblemerne for vvs-anlægs drift og vedligeholdelse. Vejledningens dimensioneringsforslag er baseret på et omfattende erfaringsmateriale, som er indsamlet dels af det rådgivende ingeniørfirma Crone & Koch, dels i forbindelse med det arbejde, der udføres af Byggeriets Indeklima Målestation (BIM). Ved bearbejdningen af materialet har civilingeniør Keld Juncker, Crone & Koch ydet værdifuld bistand.

For at lette og systematisere den regelmæssige kontrol af blandt andet indstillingsværdier, driftsøkonomi og reguleringsudstyr for oliefyrede kedelanlæg er udarbejdet en checkliste. I tilslutning hertil giver anvisningen udførlig vejledning i gennemførelse af kontroleftersyn efter checklisten.

Meddelelsen giver detaljeret vejledning i opbygning af drifts- og vedligeholdelsesinstruktioner, herunder anvisninger for energiøkonomisk drift og vedligeholdelse. I otte afsnit gennemgås driftinstruktionens indhold belyst med eksempler. Desuden berøres kort sammenhængen til driftinstruktioner for andre tekniske installationer, bygninger og hele bebyggelser.