Search

Denne specialeafhandling undersøger fodgængeres rolle i kommunal transport-planlægning, og hvorfor man bør tilgå gang som mobilitets-planlægning. Walkability-begrebets entré i kommunalplanlægningen taler ind i en udvikling i et planparadigme, der hidtil har centreret sig hovedsageligt i et materielt perspektiv, til i stigende grad transformere sig til en hybrid, der også omfatter sociale aspekter. Undersøgelsen tager udgangspunkt i Værnedamsvej som afvigende case, og Københavns Kommunes generelle planlægning for bedre fodgængerforhold. De to elementer tilgås med empiri af kvantitativ såvel som kvalitativ karakter, der med både bruger- og planlæggerperspektiv omfatter interviews, observationer og plandokumenter. Afhandlingen konkluderer, at gang bør anskues som en socio-materiel hybrid, der i højere grad end andre mobilitetsformer er individualiseret og varierende i sin form, og derfor kræver stedsspecifik og brugertypeorienteret planlægning.