Search

Dette hæfte er udarbejdet i forbindelse med kurset BTINS3 ved Ingeniørhøjskolen i Århus.I kurset undervises studerende i dimensionering af varmtvandsbeholdere. Parallelt hermed undervises også i varmepumper. På samme semester knytter der sig projektarbejde, der giver muligheder for at arbejde med begge fagligheder samtidigt. I denne sammenhæng kan dette notat være nyttigt at læse som et egen studium.Varmepumper arbejder generelt med høj virkningsgrad, når kondensatortemperaturen er lav. Derfor egner varmepumper sig bedst til lavtemperatur varmekilder som gulvarme etc. I de tilfælde at man vil bruge varmepumpen til at dække en bygnings samlede energibehov, da omfattes tillige energibehovet til brugsvandsproduktion af varmepumpen. Fra at have en kondensator temperatur på f.eks. 40C (til at dække rumopvarmning ved et gulvvarmesystem), er det nu nødvendigt at hæve kondensatortemperaturen til f.eks. 60C (for at kunne lave varmt brugsvand ved 55C). Dette forringer varmepumpens virkningsgrad. Derfor anvendes automatik, der kun periodevist hæver varmepumpens kondensatortemperatur til brugsvandsproduktion, således at der generelt køres med en kondensatortemperatur til f.eks. et gulvvarmesystem. Dette kaldes brugsvandsprioriteret drift.Skiftet mellem de to setpunkter (til brugsvandsopvarmning og rumopvarmning) kan ske automatisk ud fra et energiindhold i brugsvandsbeholderen. Alternativt kan produktionen ske i de perioder, hvor elprisen er lav. I fremtiden vil brugsvandsprioriteringen af varmepumpen sikkert komme til at ske efter en kombination af ovenstående.I dette notat vises metoder til dimensionering af en brugsvandsbeholder, idet det antages, at der på forhånd er kendskab til behovet for varmt brugsvand samt kendskab til, hvornår elprisen er lav. Beholderspirelens effektive effekt og beholderens effektive volumen dimensioneres ud fra disse oplysninger.Til notatet knytter sig et regneark, der demonstrerer den beskrevne metode. Dette hæfte er udarbejdet i forbindelse med kurset BTINS3 ved Ingeniørhøjskolen i Århus.I kurset undervises studerende i dimensionering af varmtvandsbeholdere. Parallelt hermed undervises også i varmepumper. På samme semester knytter der sig projektarbejde, der giver muligheder for at arbejde med begge fagligheder samtidigt. I denne sammenhæng kan dette notat være nyttigt at læse som et egen studium.Varmepumper arbejder generelt med høj virkningsgrad, når kondensatortemperaturen er lav. Derfor egner varmepumper sig bedst til lavtemperatur varmekilder som gulvarme etc. I de tilfælde at man vil bruge varmepumpen til at dække en bygnings samlede energibehov, da omfattes tillige energibehovet til brugsvandsproduktion af varmepumpen. Fra at have en kondensator temperatur på f.eks. 40C (til at dække rumopvarmning ved et gulvvarmesystem), er det nu nødvendigt at hæve kondensatortemperaturen til f.eks. 60C (for at kunne lave varmt brugsvand ved 55C). Dette forringer varmepumpens virkningsgrad. Derfor anvendes automatik, der kun periodevist hæver varmepumpens kondensatortemperatur til brugsvandsproduktion, således at der generelt køres med en kondensatortemperatur til f.eks. et gulvvarmesystem. Dette kaldes brugsvandsprioriteret drift.Skiftet mellem de to setpunkter (til brugsvandsopvarmning og rumopvarmning) kan ske automatisk ud fra et energiindhold i brugsvandsbeholderen. Alternativt kan produktionen ske i de perioder, hvor elprisen er lav. I fremtiden vil brugsvandsprioriteringen af varmepumpen sikkert komme til at ske efter en kombination af ovenstående.I dette notat vises metoder til dimensionering af en brugsvandsbeholder, idet det antages, at der på forhånd er kendskab til behovet for varmt brugsvand samt kendskab til, hvornår elprisen er lav. Beholderspirelens effektive effekt og beholderens effektive volumen dimensioneres ud fra disse oplysninger.Til notatet knytter sig et regneark, der demonstrerer den beskrevne metode.

Formålet med nærværende projekt er at opbygge grundlaget for anvendelsen af faseskiftende materialer til at forbedre temperaturforholdene om sommeren i fremtidens bygninger. Bygningernes varmekapacitet har stor betydning for at undgå risikoen for overtemperaturer om sommeren og for at reducere kølebehovet. Bygningernes aktive varmekapacitet kan øges markant ved at anvende faseskiftende materialer (PCM), hvor der akkumuleres betydelige energimængder ved selv små temperaturstigninger, når materialet skifter fase fra fast form til flydende.Med de nye energibestemmelser i Bygningsreglementet fra april 2006, stramningen af bestemmelserne i 2010 og 2015 samt den planlagte introduktion af krav på passivhusniveau vil det være nødvendigt, at fremtidens bygninger kan holdes komfortable om sommeren, uden at det kræver ekstra elforbrug til ventilation og mekanisk køling.

Denne publikation sammenfatter indholdet i rapporten SBi 2011:11 Anvendelseaf faseskiftende materialer i fremtidens bygninger. Forbedring af energieffektivitetog indeklima.Formålet er i kort form at informere den danske byggebranche om mulighederog potentiale for at bruge faseskiftende materialer i danske bygninger.Grunden er, at det er nødvendigt at gå nye veje for at opfylde fremtidenskrav til bygningers energieffektivitet.Faseskiftende materialer bruges til at regulere temperaturen i bygningerog kan derfor sammen med natkøling bruges til at undgå overophedning omsommeren uden mekanisk køling.Tilsvarende kan faseskiftende materialer bruges til at øge bygningensvarmekapacitet om vinteren, da der akkumuleres betydelige energimængderved selv små temperaturstigninger, når materialet skifter fase fra fast form tilflydende.

De nye energibestemmelser og planlagte stramninger på områder fordrer at fremtidens bygninger kan holdes komfortable om sommeren uden det kræver ekstra udgift til ventilation og mekanisk køling. Aalborg Universitet deltager for nuværende i et projekt, der har til formål at opbygge grundlaget for anvendelse af faseskiftende materialer til at forbedre temperaturforholdene om sommeren i fremtidens bygninger.

Dette hæfte er udarbejdet i forbindelse med kurset BTINS3 ved Ingeniørhøjskolen i Århus.I kurset undervises studerende bl.a. i dimensionering af varmtvandsbeholdere ? herunder bestemmelse af afkølinger og beholderydelsens afhængighed af det dimensionerende temperatursæt.I undervisningen inddrages dimensioneringstabeller i /1/ - disse tabeller begrænser sig til udvalgte temperatursæt. Tabellerne er dannet på baggrund af en to-eksponent formel, og det er dette hæftes formål kort at gennemgå teorien for denne formel og eksemplificere dens anvendelse.Metoden er beskrevet i /2/ og er uddybet i /3/ og /4/. Det kan være en fordel at have læst disse kilder inden dette hæfte. Nævnte kilders syntes dog at mangle eksempler på formlens anvendelse, hvilket jeg oplever, der er et stort behov for: der er tale om en (lidt besværlig) iterativ metode. Samtidig syntes /3/ og /4/ ikke at supplere hinanden men forklarer teorien næsten ordret ens ? det virker således ikke tydeligt, hvordan teorien skal anvendes.Til hæftet knytter sig et lille regneark, der kan lette beregningerne. Dette hæfte er udarbejdet i forbindelse med kurset BTINS3 ved Ingeniørhøjskolen i Århus.I kurset undervises studerende bl.a. i dimensionering af varmtvandsbeholdere – herunder bestemmelse af afkølinger og beholderydelsens afhængighed af det dimensionerende temperatursæt.I undervisningen inddrages dimensioneringstabeller i /1/ - disse tabeller begrænser sig til udvalgte temperatursæt. Tabellerne er dannet på baggrund af en to-eksponent formel, og det er dette hæftes formål kort at gennemgå teorien for denne formel og eksemplificere dens anvendelse.Metoden er beskrevet i /2/ og er uddybet i /3/ og /4/. Det kan være en fordel at have læst disse kilder inden dette hæfte. Nævnte kilders syntes dog at mangle eksempler på formlens anvendelse, hvilket jeg oplever, der er et stort behov for: der er tale om en (lidt besværlig) iterativ metode. Samtidig syntes /3/ og /4/ ikke at supplere hinanden men forklarer teorien næsten ordret ens – det virker således ikke tydeligt, hvordan teorien skal anvendes.Til hæftet knytter sig et lille regneark, der kan lette beregningerne.

In Denmark, cooling of especially office buildings during summer contributes significantly to electrical consumption. The use of phase change materials (PCM) can help to reduce overtemperatures during summer and even out temperature fluctuations over the day, hereby reducing both heating and cooling demands in buildings. PCM is characterised by a large thermal capacity and by an almost isothermal discharge of stored energy. Furthermore, PCM's can be devised to operate at temperature levels close to those associated with human comfort. This means that the use of PCM in components such as wallboards, floors and ceilings can accommodate both the storage of surplus heat gains during winter days, releasing the energy during night (i.e. reducing the heating demand) and the reduction of overheating risks in summer (i.e. reducing the cooling demand).This paper describes a numerical method for calculating the latent storage performance of building components containing PCM in order to evaluate the impact on heating and cooling demands. The developed method has been implemented in the whole building hygrothermal simulation software package BSIM. In addition, the paper also describes comparisons between laboratory measurements on specific building components containing phase changing materials and results obtained from the developed simulation model. Finally, the paper presents some simple calculations and a detailed case study.

Opgave til kurset AECFD: Compitational Fluid Dynamics in in Architectural Engineering.

Øvelseshæfte til kursus i Brugsvandsinstallationer Øvelseshæfte til kursus i Brugsvandsinstallationer.

Opgavehæfte til kurset AEDBM (Dynmisk Bygnings Simulering).