Search

Supplemental Material for A chemometric method for the viability analysis of spinach seeds by near infrared spectroscopy with variable selection using successive projections algorithm by Madan Kumar Lakshmanan, Birte Boelt and René Gislum in Journal of Near Infrared Spectroscopy.

Linket i højre side henviser til DCA rapporten. Dokumentet over linket er selve leveringen til ministeriet med følgebrev.I DCA-rapporten er der foretaget mindre sproglige og redaktionelle rettelser i forhold til versionen, som blev leveriet til ministeriet den 8. juli 2020. Derudover er der i kapitlet Afgasning af husdyrgødning kombineret med højere udnyttelseskrav for afgasset gødning sket en justering af beregningsgrundlaget af hensyn til overensstemmelse med seneste rådgivningsnotat på området. Ændringen påvirker ikke den kvalitative vurdering af klimaeffekten i kataloget. I Bilag 3, Klimagasser, er der desuden tilføjet et forklarende afsnit vedr. den indirekte N2O-emissionsfaktor relateret til nitratudvaskning.

Linket til højre henviser til rapporten i trykt format til downloadDokumentet over linket er selve leveringen til ministeriet med følgebrevRapporten er udarbejdet på bestilling af Miljø- og Fødevareministeriet og giver en redegørelse for hvilke specifikke afgrøder, der kan produceres på danske landbrugsarealer er velegnede til anvendelse som biopolymer inden for produktområder som f.eks. tekstil, emballage og byggeri. Rapporten indeholder opdateret viden om produktion af hør og hamp i Danmark og Europa, deres dyrkningssystemer samt en kort gennemgang af tekniske karakteristika for fibertyper af hør og hamp i sammenligning med andre plantefibre. Forventet udbytte og de dyrkningsmæssige udfordringer og muligheder for dyrkning af spindhør og hamp gennemgås. Endvidere beskrives miljø- og klimamæssige perspektiver, der relaterer sig til dyrkning af spindhør og hamp.

Oversigt over anvendte grønsager i GUDP-projektet "Marketing of Organic VintagE plant material (MOVE).

Indlæg ved Plantekongres 2019: Hvad er værdien af genetisk mangfoldighed i jordbruget?

In a context of severe plant genetic diversity erosion, the regulatory framework of the European Union on seeds and plant genetic resources is perceived as a limiting factor to practices aiming to conserve cultivated biodiversity. To create more supportive frameworks, some EU member states liberalized seed trade and landraces cultivation regulations at national or regional level. For this paper, a case study of the 2015 cereal and vegetable seed legislation reform in Denmark has been carried out. Interviews with stakeholders of the seed system, with farmers and project leaders impacted by this change and with key informant on the regulation, from NGOs and public authorities, have been carried out. Inductive and deductive analysis methods enabled the themes and opinions expressed by the interviewee to be extracted and organized. Dialogue and lobby at decentralized scale appeared to have supported the implementation of the reform, thanks to the inclusion of the narrative for cultivated biodiversity conservation in the decision system. The reform created supportive framework for seed exchange between farmers and between gardeners, for the commercial and the non-commercial use of landraces and framed innovative seed system model, based on other trust building strategies. The new regulatory framework mainly decriminalized already implementing practices, but the lack of public support to the framed practices are hindering the creation of more positive effects. Nevertheless, Denmark has now one of the most tolerant legislation for seed trade and landrace cultivation, creating many ‘sidetrack’ next to the ‘highway’ of the formal seed system and proves that decentralization and liberalization of seeds regulations are possible in EU.

Linket til højre henviser til rapporten i trykt format til download.Dokumentet over linket er selve leveringen til ministeriet med følgebrev.Vidensyntesen om nye planteforædlingsteknikker og deres effekt på dansk landbrug består af en teknisk del (kapitlerne 1-5) med baggrund om planteforædling, mutationer, teknologi inden for mutationsforædling før og nu, konkrete eksempler på præcisionsforædling ved nye planteforædlingsteknikker i afgrøder og muligheder-ne for detektion af præcisionsforædlede afgrøder, hvis det besluttes, at de skal reguleres som en GM afgrøde. Herefter kommer en jordbrugsfaglig del (kapitlerne 7-9), hvor der fokuseres på konkrete udfordringer i danske landbrugsafgrøder, gartneri og skovbrug og på, om NBT potentielt vil kunne bidrage. Til sidst i afsnittet kigges på økonomiske forhold vedrørende et dansk landbrug med og uden nye planteforædlingsteknikker. I kapitel 6 sammenfattes den tekniske del og der gives en sammenligning af præcisionsforædling med konventionelle forædlingsteknologier og i kapitel 10 gives en sammenfattende analyse af potentialerne for NBT for den jord-brugsfaglige del. Samlet giver vidensyntesen en kortlægning af et område, der er politisk kontroversielt og følsomt, med fokus på effekter på dansk landbrug, hvilket afhænger af den status de nye planteforædlingsteknikker får i forhold til EU’s GMO-lovgivning.

Interest in preserving and utilizing vintage plant material has increased in later years, and there has been a resurgence of interest in making the vintage plant material available for organic and conventional production in both hobbymarkets and at larger scale for commercial sale. When initiating new seed productions focus on interesting varieties for both consumers and producers are crucial and dialog and commitment among stakeholders to produce and market the varieties in question are essential.In regards to organic seed production; poor seed quality of the organic cultivars produced, lack of knowledge on which cultivars to produce, the current legislation, lack of breeding activities, price issues or poor communication in the supply chain is still an ongoing debate and concern.

Den stigende interesse for at dyrke grøntsager i sin egen mark, have, terrasse og urtepotte har øget efterspørgslen på frø af arter og sorter med særlige egenskaber. I nogle tilfælde er det ensbetydende med ”gamle sorter”, men det behøver ikke at være godt, bare fordi det er gammelt!

PowerPoint præsentation: Identifikation af nye arter til frøproduktion - frøbehandling