Search

Denne rapport beskriver hvordan man kan fremme biodiversitet ved udtagning af 100.000 ha lavbundsjord ved at maksimere potentialet for biodiversitet og natur i de udtagne områder og herved opnå en synergi mellem klima- og biodiversitetseffekter.Vi foreslår en udvælgelse af de 100.000 ha til udtag, som er baseret på områdernes nuværende og potentielle værdi for biodiversiteten samt den rumlige sammenhæng med naturen i det omkringliggende landskab. Vi rangerer og prioriterer de kulstofrige lavbundsjorder i forhold til deres biodiversitetspotentiale ved at tage afsæt i empirisk data med detaljeret information om den geografiske fordeling af biodiversitet i Danmark. Arealerne i de udtagningslag med højest biodiversitetspotentiale er hovedsageligt enge og moser, mens langt de fleste marker og markblokke findes i de udtagningslag med ringest potentiale. I praksis er det kun 60 % af det ansøgte arealtil udtag, der skal være kulstofrig lavbundsjord, og hermed kan der være behov for et øget fokus på at vælge arealer fra de udtagningslag med bedst potentiale. Vi præsenterer fire tiltag, som kan benyttes efter udtagning af lavbundsjorder:reetablering af naturlige processer (naturlig hydrologi, naturlig græsning, naturlig tilgroning) samt tiltag for at genoprette naturligt lave næringsniveauer. Disse fire tiltag er oplagte genopretningsmål for at sikre en realisering af biodiversitetspotentialet efter udtagning af lavbundsjorder. Endelig diskuteres beskyttelsen og forvaltningen af de udtagne lavbundsjorder samt barriererne for udtagning og naturgenopretning.

I denne rapport fremlægges resultaterne af overvågningen af fugle i NOVANA for årene 2020-2021. Endvidere beskrives langtidsudviklinger forovervintrende bestande af knopsvane, ænder og blishøne tilbage til 1960’erne og for gæs og gulnæbbede svaner til 1980’erne. For ynglendearter beskrives udviklingen for de fleste arter tilbage til NOVANA programmets start i 2004. Den nationale overvågning har omfattet ynglefuglesamt rastende og overvintrende fugle omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivet. I overvågningen har indgået et specielt program for Vadehavet i henhold tildet Trilaterale Vadehavssamarbejde.

I 2021 omfattede artsovervågningen i alt 34 arter af pattedyr, krybdyr og padder, karplanter og mosser samt et enkelt leddyr på Habitatdirektivets Bilag II og IV. Det omfattede bæver, 17 flagermus, markfirben, 9 padder, fire karplanter og en mosartsamt stor kærguldsmed. Alt efter art dækker indsamlingerne tidsperioden 2018-2021. Overvågningsresultaterne viste at udbredelsen af bæver er stigende. Ingen af de 17 flagermusarter viste vigende forekomst, men enkelte havde bestandstilbagegang. Markfirben har øget sin udbredelse. For de ni afrapporterede paddearter har tre arter en stabil udbredelse, to arter er i fremgang og fire arter i tilbagegang. Hos karplanterne har fruesko og gul stenbræk vist en positiv udvikling, og vandranke har en stabil udbredelse. Enkelt månerude er ikke fundet i perioden. Blank seglmos viser et varieret billede, med nogle bestande i fremgang og andre i tilbagegang. Stor kærguldsmed har vist en stigende udbredelse

I 2020 omfattede artsovervågningen i alt seks arter af leddyr, snegle og en mos på Habitatdirektivets Bilag II og IV. Det var grøn kølleguldsmed, sortplettet blåfugl, sumpvindelsnegl, skæv vindelsnegl, kildevældsvindelsnegl og grøn buxbaumia. For sortplettet blåfugl dækker rapporten indsamlinger i både 2017 og 2020 og for vindelsneglene er der indsamlinger fra både 2018 og 2020. Overvågningsresultaterne viste at grøn kølleguldsmed, sumpvindelsnegl og skæv vindelsnegl er i fremgang. Sidstnævnte er dog fragmenteret i sin udbredelse. Sortplettet blåfugl er stabil med en meget begrænset bestand og udbredelse. Endelig er udviklingstendensen for kildevældsvindelsnegl og grøn buxbaumia usikker/ukendt.

I denne rapport beskrives metoder og datagrundlag til beregningen afKommunernes Levesteder, der er en del af Projekt Biodiversitet Nu med støtte fraAage V. Jensens Naturfond

Denne rapport beskriver udviklingen af en dansk naturindikator (DNI), som kanbruges til at synliggøre i hvilket omfang vi har givet plads til biodiversiteten og den vilde natur. Indikatoren bygger videre på biodiversitetskortet, som viser hvilke områder, som har størst betydning for de truede arter. I DNI-projektet har vi desuden kortlagt naturbeskyttelseslovgivningens evne til at beskytte biodiversiteten mod de største trusler. Det har vi gjort ved at konsultere eksperter i biodiversitet og eksperter i naturbeskyttende lovgivning. Endelig har vi kortlagt hvor det er lykkedes at realisere naturlig hydrologi, naturlig kystdynamik og naturlig græsning – tre af de vigtigste naturlige processer i vores økosystemer. I DNI kombinerer vi tilstand, beskyttelse og processer i en samlet dansk naturindikator. For at få en høj DNI-score skal naturenstilstand være god, naturbeskyttelsen effektiv, og der skal være plads til de naturlige processer. Resultaterne fra projektet præsenteres i rapporten, men først og fremmest vises de på et offentligt tilgængeligt kort, hvor brugerne selv kan vælge et landområde og få beregnet en rapport med diagrammer for dette område. Kortlægningen af en Dansk Naturindikator dokumenterer at Danmark mangler strengt beskyttede naturområder med plads til vilde processer.

Formålet med dette notat er at besvare en række spørgsmål fra Danish Crown angående den danske naturs tilstand og udvikling samt beskrive meningsfulde indsatser for at imødegå biodiversitetskrisen og kvantitative måder at måle effekten af disse indsatser på. Notatet omhandler landterritoriet, ikke havet. Der er fokus på Danmark, men notatets indhold vil for størstedelen også være relevant for sammenlignelige lande i Nordvesteuropa. Notatet har fokus på biodiversitetskrisen og naturbeskyttelse, og ikke på de forskellige måder vi mennesker kan have nytte af naturen i form af drikkevand, tømmer, afgrøder, frisk luft, kulstoflagring, friluftsliv og lignende. Notatets formål er at levere en evidensbaseret rådgivning og levere forslag til databaserede målemetoder for biodiversitetsindsatser og dermed undgå greenwashing eller mistanker om greenwashing.

I denne rapport beskrives metoder og datagrundlag til beregningen afnaturkapitalindekset for de danske kommuner i 2020. Et naturkapitalindeks er etdiagram, der viser en kommunes arealfordeling på forskellige arealtyper og deresestimerede værdi som levested for rødlistede arter. Naturværdien er baseret påbiodiversitetskortets bioscore. Naturkapitalindekset er udviklet som en del af projektBiodiversitet Nu med støtte fra Aage V. Jensens Naturfond.

15 ASVs present in 25% of all the car net samples (corresponding to

Results of linear mixed-effects models on hoverfly richness and diversity across biogeographic regions and dominant land cover types

I denne rapport fremlægges resultaterne af overvågningen af fugle i NOVANA for årene 2018-2019. Den nationale overvågning har omfattet ynglefugle samt rastende og overvintrende fugle omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivet. I overvågningen har indgået et specielt program for Vadehavet i henhold til det Trilaterale Vadehavssamarbejde, et særligt program for de Vestjyske fjorde, et særligt programfor Tøndermarsken og Vejlerne samt et særligt program for overvågning af skarv.

I denne rapport fremlægges resultaterne af overvågningen af arter i NOVANA forperioden 2012-2017. Overvågningen omfatter udvalgte plante- og dyrearteromfattet af Habitatdirektivet. Artsovervågningen i NOVANA har til formål at bidragemed konkret viden om ændringer i arternes udbredelse og bestandsstørrelse.Rapporten indgår i grundlaget for Danmarks afrapportering til EU i henhold tilHabitatdirektivet.

I denne rapport fremlægges resultaterne af overvågningen af fugle i NOVANA for årene 2012-2017. Endvidere beskrives langtidsudviklinger for overvintrende bestande af knopsvane, ænder og blishøne tilbage til 1960’erne og for gæs og gulnæbbede svaner til 1980’erne. Rapporten er i den forbindelse dokumentation for de optællingsdata der er lagt til grund for afrapportering af bestandsudviklinger for fugle i forbindelse med 2019 Artikel 12 afrapporteringen vedr. Fuglebeskyttelsesdirektivet for så vidt angår fuglearter, der er omfattet af NOVANA-programmet. Den nationale overvågning har omfattet ynglefugle samt rastende og overvintrende fugle omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivet. I overvågningen har indgået et specielt program for Vadehavet i henhold til det Trilaterale Vadehavssamarbejde.

Rapporten leverer anbefalinger til en kommende overvågning af biodiversitetseffekter af statens udpegninger af urørt skov og anden biodiversitetsskov baseret på en kortlægning af den eksisterende viden om tilstand og biodiversitet i disse skove. Vi anbefaler at der udlægges 900 prøvefelter til monitering af skovstrukturer, miljøforhold og indikatorarter i de udlagte skove samt 180 prøvefelter i sammenlignelige kontrolskove med fortsat forstlig drift. I en femtedel af de udlagte prøvefelter anbefaler vi at man gennemfører en omfattende kortlægning af grupper af planter, dyr og svampe som vurderes at være særligt følsomme over for forstlig drift og derfor også vil kunne reagere på større naturhensyn fremadrettet.

Der er langt fra det moderne kulturlandskab med monotone marker og netværk af bebyggelser med veje og jernbaner til det vildnis, som var biodiversitetens vugge. De arter, der udgør biodiversiteten i dag, opstod i de forhistoriske økosystemer, hvor floderne gik over bredderne, stormfald og brande raserede skove og krat, og elefanter, næsehorn, heste, urokser og andre store dyr trampede og gnavede sig gennem økosystemerne. Det er netop menneskets tæmning af vildnisset, som er årsagen til biodiversitetskrisen. Det traditionelle svar på biodiversitetskrisen har været, at naturen er syg og truet og derfor har brug for vores pleje og omsorg. Denne forvaltningsmodel udfordres i dag af rewilding, som i stedet foreslår, at vi bygger på naturens evne til selvforvaltning, og i særdeleshed de store dyrs vigtige funktioner i økosystemerne. Uanset om målet er traditionel naturpleje eller rewilding, så lider biodiversiteten under pladsmangel, så der er brug for en rumlig planlægning, hvor naturen indgår som planmål. Rewilding kræver desuden store sammenhængende områder, og dem får vi kun, hvis der er politisk vilje til det., Tidsskrift for Kortlægning og Arealforvaltning, Vol 123 No 48 (2017)

Denne rapport fremlægges resultaterne af overvågningen af arter i NOVANA i 2015.Overvågningen omfatter primært udvalgte plante- og dyrearter omfattet afHabitatdirektivet. Artsovervågning i NOVANA har til formål at bidrage med konkretviden om ændringer i arternes udbredelse og bestandsstørrelse og dermedtilvejebringe et fagligt grundlag for at vurdere deres bevaringsstatus.

I denne rapport beskrives et naturkapitalindeks, der viser naturtilstanden for alledanske kommuner. Et naturkapitalindeks er et diagram, der viser arealfordelingen på forskellige naturtyper og deres estimerede naturkvalitet. Naturkapitalindekset er udviklet i et projektsamarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet og Institut for Bioscience, Aarhus Universitet for projekt Biodiversitet Nu. Projektet er finansieret med støtte fra Aage V. Jensens Naturfond.

I rapporten fremlægges resultaterne af overvågningen af arter i NOVANA i 2014. Overvågningen omfatter primært udvalgte plante- og dyrearter omfattet af Habitatdirektivet. Artsovervågning i NOVANA har til formål at bidrage med konkret viden om ændringer i arternes udbredelse og bestandsstørrelse og dermed tilvejebringe et fagligt grundlag for at vurdere deres bevaringsstatus