Search

Den 2. december 2022 bragte Information Mathilde Walter Clarks essay, hvori hun rister en nyudgivet bog om landbruget fra Det Grønne Museum. Kritikken er berettiget. Bogen formår nemlig slet ikke at formidle saglig viden om dyrs forhold i produktion

Linket til højre henviser til rapporten i trykt format til downloadDokumentet over linket er selve leveringen til ministeriet med følgebrev.I denne rapport præsenteres resultaterne af et forskningsprojekt, som har haft til formål at generere ny viden om, hvad der motiverer ejere og ansatte i landbruget til at skabe forandringer og forbedringer i relation til dyrevelfærd. Rapporten viser, at motivation til forandring i høj grad beror på landmandens egen drivkraft og mod til at løbe en risiko. Motivationen afhænger dog også af, om man har en økonomisk soliditet, som gør risikoen mindre. Tilsvarende kan økonomisk støtte eller en mérpris for produktet ved at tilslutte sig et dyrevelfærdsmærke være afgørende for, om man tør gå i gang. Selve glæden ved at se dyr på en ny måde, hvor de i højere grad får opfyldt muligheden for at udleve deres adfærd, er også en drivkraft. Rapporten peger også på en uforholdsmæssig stor økonomisk risiko for de landmænd, som slutter sig til et mærke, der kræver investeringer. Herudover viser undersøgelsen, at der kan opstå en række dilemmaer omkring åbenhed og synlighed, når man som producent går nye veje.

Linket til højre henviser til DCA rapporten i trykt format til download. Dokumentet over linket er selve leveringen til ministeriet med følgebrev.

Linket til højre henviser til rapporten i trykt format til download.I dele af forskningen ved DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, indgår det som et vigtigt element, at forskerne samarbejder med private landbrug. Mange forskere har løbende brug for et samarbejde med landbrug/landmænd for at udføre deres forskning, og det er vigtigt, at landmændene kan og vil deltage. Formålet med det projekt, som beskrives i denne rapport, har været at undersøge landmændenes erfaringer med at deltage i forskningsprojekter, herunder hvilke positive og negative oplevelser de måtte have haft, som kan have betydning for deres (og andres) fremtidige motivation for at åbne bedriften for nye forskningsprojekter. Ud fra denne viden håber vi at kunne give inspiration, råd og vejledning, som kan klæde andre forskere og landmænd bedre på i forhold til fremtidige fælles samarbejder omkring bedriftsbaserede forskningsprojekter mellem landbrug og universitet.

One characteristic of modern pig production is a high sow culling rate, leading to culling of approximately half of the sows per herd each year. However, use of the meat from these animals are challenged by the decreasing number of slaughterhouses accepting sows, leading to increasing distances from farm to slaughter. In addition, cull sows are more prone to transport stress than market weight animals due to their larger size, higher age and possible weaknesses. Recently, this was documented under commercial Danish conditions, showing that the clinical condition of cull sows are worsened significantly from farm to slaughter (Herskin et al., 2016; Thodberg et al., 2017) – leading to negative consequences for welfare of the sows and potentially for the quality of their meat. However, despite this knowledge and the multiple investigations of sow welfare and vast development within Precision Livestock Farming, conditions during pick-up and transport of farm animals have not changed for decades. Hence, there is a large potential for development and optimization of these conditions, in order to overcome the present challenges to animal welfare and meat quality, and ensure sustainable use of cull sow meat.Only very recently, a new Danish research project SOTRANS was granted, involving central stakeholders and aiming to gain knowledge about pick-up and transport of cull sows, in order to allow future transport of sows to slaughter under conditions that do not challenge their welfare or the carcass quality, thereby facilitating sustainable use of resources and increasing consumer acceptance.By integrating field trials and intervention studies (involving risk factors such as climate, accessto water, space allowance, journey breaks, and transport duration) SOTRANS uses a study setup specially designed to ensure relevance for stakeholders and allow collection of high quality scientific data in this notoriously difficult research area. By this abstract, we offer a unique opportunity for PLF-partners to join the project and be among the first to work with animal transport, focusing on automatic data collection.

The welfare of farm animals depends on development in production systems, economic drivers and regulation but also human factors – such as farmers’ perceptions of animal welfare, management strategies, communication, knowledge and training. In this study I have examined the perception of animal welfare among farm workers employed at five different Danish farms (pig, dairy cattle and mink). The methodology employed ethnographic field studies during daily work at the farms and qualitative interviews with 23 farm workers, of which some are of Danish nationality and others from other countries.

Linket til højre er til rapporten i trykt format til download. Dokumentet er selve leveringen til ministeriet med følgebrev.Rapporten sætter fokus på, hvordan medarbejderne, de ansatte i dansk landbrug, forstår dyrevelfærd, og den forsøger at besvare følgende spørgsmål: • Hvilke elementer af dyrevelfærden synes medarbejderne er vigtige? • Hvorfra har medarbejderne deres viden om dyrevelfærd, og hvordan får de ny viden? • Hvilken rolle spiller relationerne til fx kolleger og ledelse for medarbejdernes interesse for dyrevelfærd? • Hvordan ser medarbejderne selv på betydningen af deres baggrund? Resultaterne viser blandt andet, at medarbejdernes forståelse af dyrevelfærd først og fremmest kombinerer dyrevelfærd meddelelse/produktion, men samtidig har medarbejderne også et klart ønske om at have tilstrækkelig tid og mulighed for at se det enkelte dyr og handle i forhold til dyrets behov. Undersøgelsen viser også, at medarbejdere oplever, at der er en sammenhæng mellem dårligt socialt miljø på en bedrift og dårlig dyrevelfærd, ligesom de ser sammenhænge mellem fraværende, negativ ledelse og dårlig dyrvelfærd.

Både for Aarhus Universitet (AU) som helhed og for de enkelte institutter er det et vigtigt mål at fastholde - og gerne øge - erhvervssamarbejdet og herunder samarbejdet med jord-brugs- og fødevaresektoren.Betingelserne for samarbejdet med jordbrugs- og fødevaresektoren har ændret sig radikalt i de senere år. Det skyldes både ændringer i sektoren og ændringer ved AU.I en situation med ændrede rammebetingelser er det vigtigt at få belyst forskernes erfarin-ger og ønsker på området.Nærværende undersøgelse bygger på kvalitative interviews med forskere og forskningsle-dere, som i betydeligt omfang deltager i erhvervssamarbejde inden for DCA-området.Interviewene er samlet i tre temaer. Det første tema beskriver de overordnede ændringer i betingelserne for erhvervssamarbejde som følge af sammenlægninger og organisations--ændringer. Det næste tema beskriver erfaringer med, hvad der hæmmer erhvervssamar-bejdet. Endelig beskrives erfaringer med, hvad der fremmer samarbejdet med sektoren.Afslutningsvist diskuteres en række af de problemstillinger, som påpeges i interviewene, og der gives forslag til indsats på de pågældende områder.Interviewene og sammenskrivningen af disse er udført af antropolog, ph.d. Inger Anne-berg, Institut for Husdyrvidenskab. Chefkonsulent Claus Bo Andreasen, DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug har givet forslag til rapportens anbefalinger.

Vurdering af dyrevelfærd på besætningsniveau er et komplekst forskningsfelt, som myndighederne forventer sig meget af. Forskningen sigter mod et dyrevelfærdsindeks for kvæg og svin