Search

Bevægelsesvaner i Aalborg Kommune i hjemmet, på arbejde og uddannelse, under transport og i fritiden

I dette notat gengiver vi delresultater fra en spørgeskemaundersøgelse gennemført i foråret 2019 blandt 8. og 9. klasses folkeskoleelever i Aalborg Kommune med fokus på folkeskoleelevernes selvvurderede faglige udbytte fra de nationale test. ’Fagligt udbytte’ er i undersøgelsen defineret gennem et spørgsmål om, i hvilken grad den enkelte folkeskoleelev vurderer de nationale test er med til at styrke/udvikle eget faglige niveau. I forlængelse heraf undersøger vi sammenhænge mellem det faglige udbytte fra de nationale test og centrale variable i form af lærernes tilgang til de nationale test, det fagligt niveau hos eleverne og køn. Lidt mere end to ud af tre elever vurderer, at de ’slet ikke’ (44,3%) eller ’i mindre grad’ (24,7%) oplever, at de nationale test er med til at styrke/udvikle deres faglige niveau. Omvendt er det omkring en ud af fire elever, der vurderer at de enten ’i nogen grad’ (18,8%) eller ’i høj grad’ (5,2%) eller ’i meget høj grad’ (1,5%) oplever at de nationale test er med til at styrke/udvikle deres faglige niveau. En mindre gruppe (5,6%) vurderer, at de ikke ved om deres faglige niveau styrkes/udvikles. Analysen indikerer endvidere at de nationale test og en mere positiv til gang hos lærerne overvejende gavner de fagligt stærke elever og dermed kan være med til at udbygge og forstærke allerede eksisterende faglige forskelle mellem fagligt svage og stærke folkeskoleelever.

Formålet med denne publikation er at skabe et grundlag for at forbedre sagsbehandlingsprocessen i forbindelse med miljøgodkendelser og have et fokus på, hvorvidt og hvordan sagsbehandlingen kan understøtte bæredygtighed og grøn forretningsudvikling. Undersøgelsen er foretaget i regi af Miljø++.

I dette notat gengiver vi hovedresultater fra en spørgeskemaundersøgelse gennemført i foråret 2019 blandt 8. og 9. klasses folkeskoleelever i Aalborg Kommune omkring deres opfattelse/oplevelse af de national test. Spørgeskemaundersøgelsen indeholder svar fra i alt 888 folkeskoleelever på 19 strategisk udvalgte folkeskoler i Aalborg Kommune. Resultaterne viser blandt andet at meget store andele af folkeskoleeleverne har en overvejende negativ opfattelse af de nationale test og oplever at være kede af det efter at have modtaget testresultater. I tiden op til en national test er der også betydelige andele, som oplever at være nervøse. I en uddybende analyse finder vi at en mere negativ opfattelse af de nationale test hænger sammen med henholdsvist et lavere selvvurderet fagligt niveau, en større grad af mistrivsel og køn (piger i forhold til drenge).

Co-production has been introduced by governments across the globe to modernize and improve public service delivery. Co-production reshapes the traditional roles of public frontline staff and service users, but until co-production is operationalized and adapted to local practices, it represents more an ideology than a concrete organizational process. Co-production is currently spreading across the globe despite scant knowledge on how municipalities co-produce in practice or if co-production leads to the desired outcomes, or even what co-production means. This tendency is evident in Denmark as well, were co-production is spreading under the Danish term samskabelse. Therefore, this Ph.D. project was initiated by Department of Care for the Elderly and Disabled at Aalborg Municipality and Aalborg University, Department of Culture and Learning to expand our knowledge of how co-production transforms from a general, fluffy idea into concrete organizational practices and what role frontline staff play in these intra-organizational processes.