Search

Baggrund: Stigende mobilitet som følge af mere effektive transportsystemer og stigende materiel velstand er drivkæfterne bag den stadige stigning i transportomfanget, som vi historisk set har været vidne til. Samtidig bevirker vores stigende velstand også, at vi i højere grad er blevet opmærksom på og lægger vægt på ren luft, sikker trafik og fredelige omgivelser og andre miljøgoder. Disse to forhold har ført til en skærpelse af den indbyggede konflikt i transportsektoren mellem fordelene ved mobilitet og de afledte miljømæssige ulemper. Hvorledes skal vi afveje vores ønske om at kunne bevæge os frit, hurtigt, langt og ofte i forhold til de miljøgenerne, der er forbundet hermed. Metoder: Økonomernes svar på ovennævnte spørgsmål er, at man skal gennemfører samfundsøkonomiske vurderinger v.h.a. Cost-Benefit metoden af såvel infrastrukturinvesteringer som andre transportpolitiske tiltag. Alle fordele og ulemper, inkl. de miljømæssige, kvantificeres og værdisættes, hvorefeter den samlede samfundsmæssige rentabilitet af projektet beregnes. Det altoverskyggende problem er, at en række miljømæssige og andre effekter enten er helt eller delvist udeladt, eller at opgørelsen er særdeles usikker på grund af huller i vor videnser om effekterne, værdisætningen eller den fremtidige udvikling. Dette har fået mange fagfolk og beslutningstagere til at stille spørgsmåltegn ved, om cost-benefit analyse overhovedet er nyttigt som beslutningsstøttevæktøj. Specielt når miljøforbedringer er et af formålene eller, når betydelige miljømæssige konsekvenser er involvere. Grundlag: (Eksempler, der viser, betydningen af usikkerheden og hvordan den behandles.) Resultater: Indlæget vil argumentere for cost-benefit analyse at samfundsøkonomiske analyser bør være en vigtig del af beslutningsgrundlaget, fordi beslutningstagerne er bedre stillet med end uden - også selvom der er svagheder ved metoderne. Den bedste måde at takle usikkerheden på er ved i videst muligt omfang at forsøge at værdisætte miljøeffekterne og derved inddrage dem i analysen. De beskrevne alvorlige begrænsninger i cost-benefitmetoden i praksis kræver imidlertid en helt ny tilgang til cost-benefit analysen som beslutningsværktøj. De vil aldrig kunne levere et facit med to streger under. Nettonutidsværdien er dermed heller ikke i sig selv resultatet af analysen. Selve arbejdsprocessen, hvor netto-nutidsværdiens robusthed testes over for usikre opgørelser og alternative fremtidsscenarier med videre, giver til sammen en dybere indsigt i, hvad der er de væsentligste effekter og deres indbyrdes størrelsesorden, og hvad der er de kritiske forudsætninger. De samfundsøkonomiske vurderingers værdi som beslutningsstøtteværktøj afhænger af, at denne forståelse bliver formidlet til beslutningstagerne., Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University, Vol. 7 No. 1 (2000): Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University

Indlægget beskriver et afsluttet projekt for Trafikministeriet vedrørende metoder til opgørelse af omkostningerne ved trængsel. Trængsel i trafikken opstår, når trafikvolumen nærmer sig kapacitetsgrænsen, og den påvirker samtlige trafikanters rejsetid. På en given vejstrækning vil en ekstra bilists færdsel således ikke kun påvirke vedkommendes selv, men også alle øvrige trafikanter på den pågældende del af vejnettet, idet den gennemsnitlige rejsetid på vejstrækningen øges. Den enkelte trafikants rejsevalg vil derfor medføre negative eksternaliteter. I forbindelse med Trafikministeriets projekt 'CO2 reduktioner i transportsektoren' blev der foretaget en første opgørelse over de marginale trængselsomkostninger pr. køretøjskilometer for vejsektorens transportmidler dvs. de omkostninger, der er forbundet med nedsat rejsetid som følge af høj trafikintensitet på vejnettet. I denne opgørelse blev trængselsomkostningerne opgjort ud fra en alternativbetragtning. Opgørelsen var baseret på relativt grove skøn over forebyggelsesomkostningerne ud fra nyinvesteringer i forbedring og udvidelse af vejnettet. Denne metode byggede på en den meget håndfaste antagelse om, at vejmyndighederne tilpasser infrastrukturen til det ændrede trafikomfang således, at trængselssituationen per kilometer er uændret. Omkostninger til udbygning af infrastrukturen betragtes dermed som det det koster at undgå yderligere trængsel. I nærværende projekt er trængselsomkostningerne i stedet forsøgt opgjort direkte ud fra trafikanternes øgede tidsforbrug ved en marginal forøgelse af trafikken. Arbejdet skal primært ses som et metodestudie, men for at sikre at projektets resultater så vidt muligt bliver anvendelsesorienterede, er inddraget et første forsøg på anvendelse af metoden i praksis baseret på eksisterende data. Som case studie er valgt København baseret på data fra Trafikministeriets Rejsevaneundersøgelse (TU) for 1995. Resultaterne af analysen giver et nyt bud på størrelsesordenen af de pågældende eksternalitetsomkostninger, målt som kr. per km opdelt på kørsel i forskellige urbaniseringsgrader. Det gennemsnitlige nøgletal for landet som helhed er af samme størrelsesorden som den tidligere opgørelse af trængselsomkostningerne fra CO2-projektet. Det bør dog understreges, at der er stadig tale om meget usikre opgørelser. Datagrundlaget for beregningerne har klart vist sig at være utilstrækkeligt til at producere robuste resultater, som kan anbefales anvendt generelt i forbindelse med samfundøkonomiske vurderinger fremover. Men det vurderes, at den opstillede metode er anvendelig til at opnå mere præcise resultater ved inddragelse af nye mere omfattende målinger af trafikomfang og rejsehastighed på vejnettet i København., Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University, Vol. 6 No. 1 (1999): Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University

Indlægget beskriver et afsluttet projekt for Trafikministeriet, som har opstillet en metode og foreløbige tal for skadesomkostningerne fra trafikkens luftforurening, opgjort dels pr. kg emission af CO, HC, NOx, partikler SO2 og CO2 og dels pr. km for alle transportformer. Størrelsesordenen af de marginale eksterne omkostninger, herunder luftforurening, og sammenhængen med trafikomfanget, fordelingen på transportmidler, vejtyper mv. har betydning for indretning af afgiftsstrukturen på transportområdet med henblik på at opnå hensigtsmæssige incitamenter ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. I forbindelse med Trafikministeriets projekt 'CO2 reduktioner i transportsektoren' blev der foretaget en opgørelse af de marginale luftforureningsomkostninger pr. køretøjskilometer for vejsektorens transportmidler med udgangspunkt i Vejdirektoratets hidtidige skøn baseret på over forebyggelsesomkostningerne ud fra omkostninger og effekt fra katalysatorer. I dette projekt er opgørelserne i stedet baseret på skadesomkostningerne. Arbejdet er overvejende baseret på studier af den internationale litteratur, som er søgt tilpasset den danske transportsektor, mens egentlige måleresultater eller modelopstillinger for Danmark ikke indgår. Den centrale kilde for nærværende arbejde har været afrapporteringen fra 1995 af det meget omfattende EU-finansierede ExternE-projekt, der havde til formål at analysere og kvantificere de eksterne omkostninger fra energiproduktion baseret på forskellige energikilder. Projektet, der blev påbegyndt i 1993 som en videreførelse af det fælles EU/US "Fuel Cycles Study", blev varetaget af et internationalt team, der omfatter mere end 30 organisationer. Efterfølgende er der også blevet udført et tilsvarende studie for transportsektoren, ExternE Transport, som i høj grad bygger videre på samme grundlag, og som i øjeblikket er under færdiggørelse. Desværre har nærværende arbejde ikke haft mulighed for direkte at benytte resultaterne herfra, men det bør udgøre fundamentet for en videreførelse af arbejdet i en egentlig opstilling af eksterne omkostninger for transportsektorens luftforurening i Danmark. Selv om projektet præsenterer nye omkostnings--estimater, som må betragtes som en forbedring sammenlignet med de tal, der hidtil har været tilgængelige, skal arbejdet altså først og fremmest ses som et forstudie til en egentlig af egentlige danske enheds-omkostninger for transportens luftforurening med udgangspunkt i de senere års omfattende internationale vidensopbygning på området., Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University, Vol. 6 No. 1 (1999): Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University

Ethnic minority groups are relatively more vulnerable to mental illness problems, and the mentally ill people from ethnic minority groups and their families do not use the support offers from the community mental health services to the same degree as ethnic people. Family members from Middle Eastern minority groups have a very central role in caring for a mentally ill relative. The purpose of this study was to gain knowledge about how relatives of Iraqi mentally ill persons experience their role as a relative. The design of the study was semi-structured qualitative interviews and the sample consisted of seven relatives of Iraqi mental health outpatients. The relatives’ everyday life was marked by the feeling of isolation caused by 24-hour commitment at home, (self-) stigma, and their own and the families’ psychological and social problems. Their explanation of what could help them and the mentally ill person to get better was to break the isolation, but this was rendered impossible because of their obligation to be the main (and only) caregiver. The help the relatives needed was support for their children, and a trusting continual relationship with a professional who could help them monitor the mentally ill person and help them carry their burden of being an isolated relative.

The Danish Ministry of Transport has carried out a project with the purpose of investigating the potential for and the social costs of implementing various policy measures in order to reduce the total emissions of CO2 from the transport sector in Denmark. The overall objective has been to improve the basis for policy decisions in the efforts to fulfil the national target for reduction of the CO2-emissions from the transport sector by calculating estimates of the social costs for a long list of potential policy measures. This paper focuses on the developed method for calculation of the social costs related to the implementation various policy measureuch as taxes and other economic instruments, investments and technology improvements and regulations. The approach is based on (partial) welfare econo-mics and takes into account a wide range of cost elements, not just investment and operating costs but also consumer surplus losses and gains as well as a first attempt to estimate the external costs per vehicle kilometre from infrastructure use, congestion, , accidents, air pollution and noise., Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University, Vol. 3 No. 1 (1996): Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University

Udgivelsesdato: 2008-Sep

The industrialisation process in Denmark between the middle of the last century and the First World War can be seen as the result of a serie of fundamental structural changes in the economy and in the society in general. These changes, by establishing a certain institutional economic framework, created the conditions for an expanding capitalist economy which has been characteristic of the country's economic development since. From this perspective it is interesting to demarcate the period when the industrial break-through occured.

Participatory Research; Co-operative inquiry in Mental Health Care Settings (max 75) Berring, L. L. Leader of Centre for Relationship and De-escalation, Mental Health Services Region Zealand, and Department of Regional Health Research, University of Southern Denmark, Denmark. Fælledvej 6, 4200 Slagelse, Denmark. Lelb@regionsjaelland.dk. Phone: 4528562921 Hybholt, L. Postdoc, Centre for Relationship and De-escalation, Mental Health Services Region Zealand, Denmark. Fælledvej 6, 4200 Slagelse, Denmark. Lihy@regionsjaelland.dk: Phone: +45 9357 7600 Abstract (max 400 ord): Background: Involving users such as: patients, relatives and professionals, in mental health research practices is grounded in the ideology that they have the right to have a central position in research and development of the health care services they are users of. Co.-operative inquiry is participatory research. It is research in a partnership between patients, professionals and researchers, which is supposed to ensure that the research is relevant and that the outcome of the research is grounded in the experiential knowledge of the involved individuals. However, involving laypersons in research can be both beneficial and challenging. Benefits include designing research focuses on the perspective of the users. Challenges include a risk of tokenism and a lack of clarity about roles. Background This symposium is the lessons learned through years of experiences conducting co-operative inquirys in Centre for Relationship and De-escalation, Mental Health Services Region Zealand, Denmark. The symposium includes a presentation explaining the theoretical and methodological core idea of co-operative inquiry. Followed by two examples of co-operative Inquiry projects: “Psychosocial rehabilitation of older adult bereaved by suicide” and “De-escalation in Mental Health Care settings. Aim: to present results and to share knowledge and experiences of conducting co-operative inquiries. Method: Co-operative inquiry Result: Co-operative inquiry is a research approach appropriate for collaborative research with the aim to enhance learning and changes in practice. It can be time consuming and the positions of the members of the research group is negotiated over time. Co-operative inquiry has a positive impact on the research itself as this emancipatory approach means that all participants is involved in the results drawn from the work. This joint venture enhances ownerships and support implementation. However, there is a risk that the results stay local and not is discussed in the scientific community. And a most important intellectual movement is to put forward the result to open scrutiny by competent, critical professionals. Discussion: In the symposium, We discuss pros, cons and challenges when conducting co-operative inquiry. Three learning outcomes: 1) Knowledge about how to conduct a co-operative inquiry 2) Insights in participatory processes in user research 3) Insights into pros and cons when conduction co-operative inquiry References 1) Berring, L. L., Hummelvoll, J. K., Pedersen, L. & Buus N. (2016). A co-operative inquiry into generating, describing and transforming knowledge about de-escalation practices in mental health settings. Issues in Mental Health Nursing, 12, 1-13. 2) Hybholt, L. et al (2018) Psychosocial rehabilitation of elderly persons bereaved by suicide: a Co-operative iInquiry study protocol. Issues in Mental Health Nursing 3) Heron, J. (1996). Co-operative Inquiry: Research into the Human Condition. London; Thousand Oaks: Sage Publications. Type of presentation: symposium

Ældre mennesker får ikke tilstrækkelig hjælp, når de mister en nærtstående ved selvmord. Der er behov for at udvikle praksisnære sundhedsfremmende interventioner, der øger de psykosociale handlemuligheder for f.eks. sygeplejersker, præster, politibetjente, pårørende og de ældre selv.Projektet er et aktionsforskningsprojekt, hvor brugere, professionelle og forskere arbejder sammen om at designe og gennemføre projektet. Projektet består af tre delstudier. Første delstudie er en kvalitativ interviewundersøgelse. Formålet er at skabe viden om ældre efterladtes behov for støtte. Andet delstudie er en udvikling, afprøvning og evaluering af udvalgte interventioner. Tredje delstudie er en undersøgelse af samarbejdsprocesserne i handlingsorienteret aktionsforskning. Resultatet er viden om hvordan brugere inddrages i forskningsprojekter og retningslinjer om, hvordan ældre mennesker, der efterlades efter selvmord, bedst hjælpes. Professionelle kan udbrede og anvende denne viden i deres praksis.

Background: When depressive people are discharged from hospital they are in a vulnerable situation where they may struggle finding personal meaning which is crucial for a healthy transition and per...

Renal denervation (RDN) for the treatment of resistant hypertension has been shown in pilot studies to lower blood pressure (BP) without safety alerts. However, this was only shown in open la-belled study designs and has primarily addressed the effect on office BP. We therefore conducted a sham