Search

Hofkulturen består af et repertoire af kulturelle former (festkultur, billedkunst, arkitektur, litteratur, musik) i fyrstens tjeneste, dvs. udfoldet med det formål at udtrykke og legitimere hans magt og status og kommunikere politiske budskaber. Christian IV satsede tydeligvis på hofkulturen fra sin stort anlagte kroning 1596 over det "store bilager" (prins Christians bryllup 1634) til pengene slap op under hans sidste år, der var prægede af krig og politisk krise. Målt med international alen var det danske hof på europæisk niveau, og under 30-årskirgen kunne Christian IV profitere af en række landflygtige kunstnere som f.eks. kapelmester Heinrich Schütz. Christian IV's hofkultur var en succes i den første del af hans regeringstid, hvor han kastede glans over sig selv og også gennem hofkulturen knyttede den danske adel til sig. I midten af hans regeringstid forsøgte han kraftigt at udnytte hofkulturens popagandapotentiale, men dette forsøg mislykkedes i hans sidste år, hvor svenskernes krigslykke væltede hans spil. Den største hofkulturelle succes er dog det eftermæle, den skabte ham, og som består den dag i dag, ikke mindst takket være hans slotte., Court culture can be defined as a range of cultural forms (festival culture, painting, literature, music, architecture) employed for the enhancement of princely status and the communication of political messages. Christian IV evidently set great store on court culture beginning with his magnificent coronation in 1596, reaching a climax with the "great wedding" (of crown prince Christian) in 1634 and at last colapsing during the military and political crisis in the last years of his long reign (1588/96-1648). Danish court culture during the reign of Christian IV decidedly was on an European level, and during the Thirty Years War he could even profit from the plight of fellow princes in germany and engage top artists like the composer Heinrich Schütz. The court culture of Christian IV was a succes in the sense that during the first part of his reign it underscored his success and status. During the middle part of his reign Christian IV tried to instruemtalize court culture for political and diplomatic aims in an increasing desperate bid to cheat the Swedes. When they called his bluff during the 1640's court culture collapsed. Nevertheless, his magnificent castles still stand as an enduring monument to his reign and in terms of historical fame the court culture of Christian IV was an enduring success.

Udgivelsesdato: december

Den danske enevælde er et barn af krigen, for den blev indført i kølvandet på de katastrofale Karl Gustav-krige 1657-60. Frederik III udnyttede krisen til at kuppe sig til enevælden, der betød militær sikkerhed for landet, men også tårnhøje skatter. Selv om Kongeloven 1665, der er Europas eneste enevældige forfatning, lyder som opskriften på det perfekte diktatur, holdt de danske konger også efter enevælden fast ved retssamfundet. Gradvist fik embedsmændene mere og mere magt, og kongen begyndte at opfatte sig som statens tjener snarere end dens ejer., Danish absolutism is a child of the catastrophic wars with Sweden 1657-60. It was introduced by means of a military coup by Frederick III and meant military security and heavy taxes. Even if the Danish Royal Law (1665), the only writtin absolutist constitution in Europe, seems like the recipe for tyranny the Danish kings upheld rule of law. Gradually the beuraucracy gained in power and the kings tendend to see themselves more as servants of the state than as its owners.

Dansk hofhistorie i renæssancen

En analyse af det ikonografiske program i sommerstuen, slotskirken og dansesalen på Frederiksborg Slot.

En analyse af religiøse, nationale og ironiske temaer i danske skillinsviser fra Trediveårstidens tid med særlig henblik på tidens politiske kultur.

En analyse af frihedsbegrebet i den ældre danske enevælde

Biografi om vidunderbarnet, statsmanden og livstidsfangen Peter Schumacher Grifenfeld

Artiklen analyserer danske skillingsviser fra Trediveårskrigens tid i erfaringshistorisk perspektiv og identificerer tre typer: bodviser, patriotiske viser og en enkelt ironisk vise. De tre visetyper repræsenterer tre måder at håndtere krigserfaringerne på. Den politisk korrekte og samfundbevarende er bodsfromheden. Den aktivistiske og politisk sprængfarlige er den patriotiske. Og selv om man ikke skulle tro det, har den ironiske distance altså også været en mulighed, som blev formuleret i den billige og folkelige genre, som skillingsvisen udgør., The article discusses different Danish responses to the Thirty Years War as documented in printed popular ballads. The material is analyzed in the perepctive of history of experience (Erfahrungsgeschichte). Three types of ballads document three responses/coping strategies: penitence, patriotism and irony. Penitence was the officially approved and politically correct response. Patrotism was politically explosive, and the fact that irony is also found in this source material is a surprise.

En litteratur- og idehistorisk analyse af et nyudgivet dansk kongespejl til Christian IV fra 1597

Ved hjælp af eksempler fra enevældens indførelse 1660 og fra Thomas Kingos, Anders Bordins og Johannes Olavius' produktion vises det, hvordan politiske lejlighedsdigte spillede en vigtig rolle som kommunikationsform mellem den intellektuelle elite og kongen i den tidlige danske enevældes politiske kultur., By means of examples from the introduction of absolutism in 1660 and from the poems of Thomas Kingo, Anders Bording and Johannes Olavius the paper demonstrates how political occasional poems played an important role as means of communication between the intellectual elites andt the king in the political culture of early Danish absolutism.

Hvad betyder egentlig absolutisme (enevælde)? Det betyder, at fyrsten ikke er bundet af menneskelige love og repræsentative politiske institutioner, men han er stadig underkastet Guds lov og naturretten. Baggrunden for absolutismen er den militære revolution, der gjorde krigsførelse meget bekostelig og stillede store og stadig stigende krav til staternes evne til at mobilisere og administrere samfundets resurser. Selv om den abolutte fyrste som f.eks. den danske konge 1660-1848 i princippet besad al tænkelig politisk magt, havde han i realiteten stadig politiske mod- og medspillere (embedsmændene) og behov for politisk legitimitet i den samfundsmæssige elite. Det sidstnænvte behov afspejler sig i hofkulturens pomp og pragt, der kan forstås som politisk propaganda og kontaktflade til den samfundsmæssige elite., Absolutism means that the ruler is above human laws and representative institutions but bound by the laws of God and nature. The background of absolutism is the military revolution which made warfare so much more expensive and confronted the states with ever growing demands of manpower, mony and administrative muscle. Even if an absolute monarch like the Danish king 1660-1848 in principle possessed all imaginable political power he still had partners in politics (the bureaucrats) and needed political legitimacy. The last mentioned can be studied in court culture whose pomp and circumstance must be interpreted as political propaganda and a point of contact between the ruler and the social elites.

En kort gennemgang af nationalisme/patritisme i danmark i 1500- og 1600-tallet.

En begrebshistorisk analyse af brugen af ordene Europa og europæisk i Danmark fra barokken til vor tid.

En analyse af traditionsdannelsen i forbindelse med fyrstespejl skrevet til Christian IV

Historie, Europa

En biografisk skitse af Ole Rømers virke med vægt på hans rolle som embedsmand og rådgiver for Christian V. Hans virke analyseres på baggrund af en ny forståelse for den tidlige enevældes politiske kultur.

En analyse og tysk oversættelse af det såkaldte Rendsborg-brev fra Christian V til Griffenfeld.

En komparativ ritualhistorisk analyse af tre enevældige "kroninger" med vægt på de bagvedliggende politiske ideer og mulige påvirkninger.

Det glücksborgske kongehus' begyndelse og udvikling analyseres med særlig vægt på begreberne nærhed og distance samt welfare monarchy.

En kommneteret udgave af et dansk fyrstespejl til Christian IV. Indledningen redegør for genren fyrstespejl og de danske fyrstepsejle op til Damgaards "Alithia" fra 1597.

En syntese over udviklingen af dansk hofkultur fra reformationstiden til ind i enevælden med udgangspunkt i W. Bauers typologi over europæiske hoftyper.

På grundlag af nyere tysk forksning præsenteres en typologi og et overblik over dansk hofhistorie fra reformationen ind i enevælden.

En gennemgang af Ole Rømers liv med vægt på hans rolle som embedsmand og hans deltagelse eller mangel på samme i det politiske spil.

En analyse af kildebregebets udvikling fra Erslevs dage omkring 1900 til i dag med særlig henblik på betydningen for udgivelsen af historiske kilder.

En komparativ analyse af Christian V's salving (1671) og kong Frderik I's kroning (1701) .

Et essay om narrativitet i hiostorisk videnskab med udgangspunkt i Paul Ricoeurs teorier.

En diskussion af diskursanalysens anvendelighed i historisk forskning på baggrund af en ny lærebog om diskursanalyse.

En kort, moderne, hermeneutisk inspireret introduktion til kildekritikken forstået som den kritiske refleksion over forholdet mellem fortidens levn og historikerens rekonstruktioner.

Kroning, Ritual, Christian III, Frederik II, Christian IV, Salving, Ceremoniel

Kongespejle, Christian IV, Erasmus af Rotterdam, Johann Damgaard, Jens Skafbo

En historiografisk perspektivering af debatten om diskursanalyse og kildekritik.

Niels Steensens konversion til den katolske kirke i 1667 analyseres og tolkes med udgangspunkt i hypotesen om, at han ved tidspunktet for sin konversion ikke var lutheraner, men konfessionelt indifferent deist.

En analyse af adelsideologi i renæssancens og barokkens lejlighedsdigte med fokus på Anders Bording og Claus C. Lyschander

Overvejelser om den biografiske genres muligheder og begrænsninger på grundlag af forfatterens arbejde med en nyudgivet Griffenfeld-biografi.

Griffenfeld, nepotisme, enevælde, Christian V, forvaltningshistorie

En analyse af magtudøvelse og magtiscenesættelse i den tidlige danske enevælde på grundlag af Max Webers begreber Macht og Herrschaft.

Med udgangspunkt i moderne teorier om klientelisme gives eksempler på relevansen af denne indfaldsvinkel til den tidlige enevældes politiske kultur. Eksemplet er Peter Griffenfelds forhold til brødrene Resen, og et par breve med relation til Resens Atlas aftrykkes.

Griffenfeld, Retorik, Enevælde, Kongeloven

Niels Stensen, Konversion, Deisme, Spindza

Peder Vinstrups latinske kroningstale ved Christian IV's kroning 1596, der hidtil kun har været kendt og udgivet på grundlag af en senere afskrift, udgives her på grundlag af originalhåndskriftet med indledning og noter.

Griffenfeld, Machiavelli

Bredt anlagt kulturhistorisk og politisk biografi om vidunderbarnet, statsmanden og livstidsfangen Peter Schumacher Griffenfeld.

Greflinger, Lejlighedsdigt, Karl Gustav, Krig