Bukhave, Elise Bromann, Engelsrud, Gunn, Stelter, Reinhard, Winther, Helle, Schriver, Nina Billenstein, Thing, Lone Friis, Bengtsson, Jan, Knudsen, Lars Emmerik Damgaard, Sillesen, Agnete, Poulsen, Dorthe Varning, and Schmidt, Mette
ForordAt have med læring at gøre er at have med kroppe at gøre. Det kan ikke adskilles. Kroppen er personens fysiske, psykiske og kulturelle udgangspunkt, og læring er en personlig proces i det sociale, så krop og læring er forbundne i et skisma mellem individuelle og sociale betingelser og processer, men hvordan er langt fra klart. Inspireret af den franske filosof Maurice Merleau-Ponty (2002) kan man derfor anskue forholdet imellem krop og læring således: Kroppen er min, men den påvirkes af dem, jeg er sammen med. Læringen er min, men den bliver til sammen med andre. Krop og læring er begge flertydige og er flertydigt forbundne og sammenvævede, idet læring er en ændring af ikke blot hjernen men af hele mennesket, og kroppen er ikke blot fysiologi men også sæde for reflekser, vaner, udvikling, handling, fortolkning og valg. Denne kompleksitet efterlader imidlertid store spørgsmål om, hvordan krop og læring kommer til udtryk samt hvilke konsekvenser det har pædagogisk, psykologisk, filosofisk og sociologisk. Og det handler denne antologi om – ikke udtømmende men både udlevet og udspændt mellem flere teorier, analyserende, eksemplificerende og praksisorienterede. Antologien giver et facetteret bud på, hvordan sammenhængene mellem krop og læring kan opfattes ved at præsentere artikler fra så forskellige forskningsgrene som idræts- og bevægelsespsykologi, fysioterapi, emotionssociologi, uddannelsesforskning og pædagogik. Samlet set er udgangspunktet for alle bidrag, at sjæl og legeme – eller krop og tanke – ikke kan adskilles, men må betragtes som et sammenhængende hele. Ikke i en reduktion af krop som tanke eller tanke som krop, men som et forhold imellem krop og tanke, der angiver, at de betyder noget for hinanden; at kroppens erfaringer og oplevelser har betydning for det, man tænker, og at det man tænker har betydning for at erfare og opleve. Denne måde at betragte læring på kan opfattes som umiddelbart naturlig, men selv hvis det var naturligt, er det ikke dermed kulturligt – tænk blot på måderne vi indretter skoler, gymnasier, universiteter og uddannelsessteder: Der er kun undtagelsesvist pædagogiske forsøg med, at elever kan bevæge sig som en del af undervisningen, som pauser eksempelvis eller som bevægelse udført som en sundhedsrettet indsats. Ligeledes indtager kroppens betydning for læring kun en mindre rolle i de mest udbredte pædagogiske bøger om læring som fx Knud Illeris’ Læring (2009) og Mads Hermansens Læringens Univers (2005). Ikke desto mindre har feltet krop og læring været udsat for en vedvarende opmærksomhed både i den faglige som populære litteratur, i den humanistiske og samfundsvidenskabelige forskning samt på et antal nationale og internationale konferencer. Dette være sig på så forskellige områder som eksempelvis knyttet til spørgsmålet om effektive skoler, om sundhed og ikke mindst til spørgsmålet om teori og praksisproblemer. I nærværende antologi anskues sammenhængene mellem krop og læring fra fagligt forskellige perspektiver, men alle bidrag er videnskabsteoretisk beslægtet med hinanden i inspirationen fra Merleau-Ponty. Med teorien om kropsfænomenologi (2002) satte Merleau-Ponty ikke blot et grundigt aftryk i måden, vi må betragte læring men egentlig mere grundlæggende i måden, vi må betragte menneskelivet: Det levede liv handler om den levede krop: Det er fra kroppen, at mennesket erfarer og oplever. Dette er et grundlæggende eksistentielt spørgsmål, der har gennemgribende betydning for måden, vi reflekterer på: Kroppen erfarer, inden bevidstheden reflekterer, og kroppen strukturerer derved refleksionens processer (Gallagher 2002). Denne pointe førte til bidrag til dels eksistentialismen og fænomenologien, dels til de mere specifikke fagligheder som psykologi og pædagogik: Mennesket er qua kroppen ikke en isoleret kognitiv makeup i en ren fysiologisk krop, men et subjekt, der er sammenvævet med omgivelser og andre subjekter, og som forstår sig selv og sine forhold til omverden gennem dette forhold. Derfor må der pædagogisk tages udgangspunkt i, at kroppens indlejring i omverdenen betinger de måder, som mening, læring og udvikling bliver til på.Anledningen til at lave denne antologi er et forskningsprojekt i University College Sjælland, som kaldtes Kropslighedsprojektet. Kroplighedsprojektets sigte var at undersøge sammenhængen mellem krop og læring i fem mellemlange videregående uddannelser i University College Sjælland; ergoterapeutuddannelsen, fysioterapeutuddannelsen, læreruddannelsen, pædagoguddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen. I regi af Forsknings- og udviklingsafdelingen ved University College Sjælland afholdtes en konference i maj 2009 ved Læreruddannelsen Vordingborg, hvor et stort antal deltagere havde fornøjelsen af at opleve Gunn Engelsrud, Reinhard Stelter, Jan Bengtsson, Lone Friis Thing, Helle Winther og Nina Billenstein Schriver samt Staffan Josephsson (sidstnævnte bidrager dog ikke til antologien). Antologien indeholder de præsenterede oplæg i artikelform inklusiv en artikel baseret på Kropslighedsprojektet. God læselyst!Lars Emmerik Damgaard Knudsen, Agnete Sillesen, Dorthe Varning Poulsen og Mette SchmidtLitteraturGallagher, Shaun. 2002. Født med en krop. Fænomenologisk og eksperimentel forskning om oplevelse af kroppen. I: Kirsten Kaya Roessler m.fl. (red.). Krop og læring. Sport & Psyke, nr. 29. Århus. Dansk Idrætspsykologisk Forum & Forlaget Klim.Hermansen, Mads. 2005. Læringens Univers. Århus. Klim.Illeris, Knud. 2009. Læring. Frederiksberg. Roskilde Universitetsforlag.Merleau-Ponty, Maurice. 2002. Phenemenology of Perception. London. Routledge.Moser, Thomas. 2007. Kropsforankret læring og aktivitet som pædagogiske begreber. I: T. Schillab og B. Steffensen (red.). Nervepirrende pædagogik – En introduktion til pædagogisk neurovidenskab. København. Akademisk Forlag: 120-141.