Search

I artiklen beskriver vi, hvordan en kombination af Medical Research Councils teoretiske model, Kronikermodellen og specifikke implementerings strategier var anvendelig for en praksis-baseret aktiv implementering af et forløbsprogram for kronisk sygdom i dette tilfælde KOL. Det hele blev fastholdt i et PatPlot, der tillod at præsentere strukturen og timingen af interventionen helt præcist. De effektive implementerings strategier, der blev identificeret, var brug af Gennembrudsmetoden, face-to-face møder med sundhedsprofessionelle, møder mellem sundhedsvæsenets aktører og støtte til egenomsorg. Et handlingskort, hvor patienten guides til handlingen som reaktion på mere eller mindre åndenød, slim og/eller hoste er forklaret i detaljer. Denne strukturerede, teori- og model-baserede udvikling af en videnskabelig model for en implementerings strategi ser vi som en hjælp til forskere i udviklingen af lignende programmer for at teste forløbsprogrammer for kroniske sygdomme. Vi forventer desuden, at den detaljerede beskrivelse af hver komponent vil facilitere implementering af forløbsprogrammer for andre kroniske sygdomme.

Initiation of cancer investigations in general practiceBackgroundClose to 90% of all cancers are diagnosed because the patient presents symptoms and signs. Of these patients, 85% initiate the diagnostic pathway in general practice. Therefore, the initiation of a diagnostic pathway in general practice becomes extremely important. On average, a general practitioner (GP) is involved in 7500 consultations each year, and in the diagnostic process of 8-10 incident cancers. One half of cancer patients consult their GP with either general symptoms, which are not indicative of cancer, or vague and non-specific symptoms. The other half present with what the GP assess as alarm symptoms. Three months prior to diagnosis, patients who are later diagnosed with cancer have twice as many GP consultations than a comparable reference population. Thus the complex diagnostic process in general practice requires the GP to react on very different and vague symptoms to ensure early cancer diagnosis. To enable earlier cancer diagnosis, we need much more knowledge and a better understanding of the initiation of cancer-specific tests and investigations in general practice.AimTo investigate how, how often and on which background investigation for suspected cancer is initiated in general practice. MethodsParticipating Danish GPs will fill in an electronic questionnaire after random consultations. A total of 70,000 consultations will be included. PerspectivesThe results will show how often and why GPs suspect cancer, how they perform the initial investigations and whether this process can be supported and optimised. This insight is crucial in order to improve the diagnostic pathway.

I artiklen beskriver vi, hvordan almen praksis med en aktiv implementering, der inkluderede brug af Gennembrudsmetoden, besøg af facilitator og patientlister, af Region Midtjyllands forløbsprogram for KOL, fulgte programmet og proaktivt foretog årskontroller og spirometrier. Desuden kom patienterne sjældnere for almindelige konsultationer og havde en tendens mod mindre brug af hospital. Der var ikke nogen ændring i brug af vagtlæge og skadestue.Vi foretog et lodtrækningsforsøg med interventions- og kontrolgruppe i Ringkøbing-Skjern kommune plus en ekstern kontrolgruppe i en sammenlignelig nabokommune. KOL algoritmen, der er baseret på lungerelaterede kontakter til sundhedsvæsenet, identificerede 2895 patienter, som vi sendte et spørgeskema. Af dem, der svarede på skemaerne og var i live ved opfølgningen, bekræftede 1372(69,2%), at de havde KOL. Vi indsamlede registerdata både ved starten af implementeringen og 12 måneder senere og afrapporterede analyser for patienter, der havde svaret ja til at have KOL, samt for dem, som KOL algoritmen havde identificeret.Implementering af forløbsprogrammer er foreslået som tiltag for et handlekraftigt sundhedsvæsen at stille effektiv omsorg til rådighed på for den voksende del af befolkningen, der lever med kronisk sygdom. Der har hidtil ikke været så megen viden om implementeringen af programmerne og deres effekt. Dette studie støtter ideen om brug af sådanne aktive og multifacetterede implementerings strategier, når nye forløbsprogrammer for kroniske sygdomme som KOL indføres i det samlede sundhedsvæsen.

Udgivelsesdato: juni 2010

Lægevagtsområdet har været genstand for debat. Debatten har blandt andet haft politisk fokus på hele akutområdet og på eventuelt at inddrage sygeplejersker i visitationen med inspiration fra vores nabolande. I den anledning har Lægeforeningen ønsket at få udarbejdet en sammenlignende analyse af lægevagtord-ningen i Danmark med tilsvarende ordninger i England, Holland, Sverige og Norge. Analysen skal bidrage til en kvalificeret beslutningsproces vedrørende organisering af lægevagtordningen. Analysen er udarbejdet i en 3-måneders periode fra december 2009 til marts 2010. Metode Undersøgelsen er foretaget som et kombineret litteratur-, interview- og korrespondancestudie med ind-dragelse af centralt placerede og aktive fremtrædende nøglerepræsentanter fra forskningsmiljøer omkring out-of-hours (OOH) i de undersøgte lande. Resultater OOH-organisationerne i England, Holland, Sverige og Norge afviger fra den danske lægevagtsorganisation. I disse lande er OOH decentralt styret og har ingen fælles national organisering som i Danmark. I Holland, Norge og Danmark har man en lægefaglig deltagelse i ledelsen af lægevagten med indbygget faglig selvsty-ring og ansvar for arbejdstilrettelæggelse og bemanding inden for geografisk mindre enheder. I England og Sverige er OOH organisatorisk placeret under offentlig ledelse. Alle lande har telefonisk visitation, men kun i Danmark varetages visitationen af læger, som altovervejende er speciallæger i almen medicin og med klinisk funktion som sådan. I de øvrige lande visiterer sygeplejersker eller andet sundhedspersonale. I Eng-land, Sverige, Holland og dele af Norge anvendes it-baserede beslutningsstøttesystemer til at kvalificere visitationen. Brugen af beslutningssystemet er kun obligatorisk i den svenske 1177-ordning. Kun i Danmark har man et nationalt it-baseret journalsystem, som elektronisk ajourfører patienternes basisoplysninger med automatisk korrespondance til egen læges journalsystem. Visitationskapaciteten i de sygeplejerskebe-34 tjente telefoniske visitationer er omkring 4-6 patienter pr. visitator pr. time, mens kapaciteten i den danske lægebemandede visitation giver mulighed for mindst 15 patienter pr. visitator pr. time. Konklusion Undersøgelsen har været begrænset af manglende sammenligneligt statistisk materiale og tilstrækkeligt relevant og videnskabeligt kvalificeret litteratur for området. Det er derfor ikke muligt at foretage en enty-dig konklusion af, hvorvidt lægevagtsydelserne i Holland, England, Sverige og Norge har et mere hensigts-mæssigt og sikkert behandlingsresultat end lægevagten i Danmark. For at kunne komme med entydige konklusioner finder vi, at man skal sikre ny viden inden for fem afgørende punkter. 1. Man ved ikke, om lægen er bedst til jobbet som visitator eller ej. 2. Der er ikke foretaget målrettede undersøgelser af, hvor-vidt de it-baserede beslutningsstøttesystemer øger faglighed og kvalitet i visitationen. 3. Vore oplysninger tyder på en højere produktivitet ved lægevisitation sammenlignet med sygeplejerskevisitation. 4. Telefonisk visitation er afgørende for antallet af konsultationer og sygebesøg, og speciallæger har mulighed for og ser ud til at afslutte flere i telefonkonsultationer. 5. Lægevagten er fagligt selvstyret, og sikrer derved et kon-stant lægeligt tilbud uanset døgn- og årstidsvariation og behov for ekstra bemanding ved eksempelvis epi-demier.

Udgivelsesdato: Juni 2010

OBJECTIVE: A reorganisation of the out-of-hours general practice service in Denmark was launched in January 1992. The biggest changes were in a mandatory telephone triage staffed by GPs and the replacement of small rota systems with county-based health centres. We aimed to analyse the effect of this out-of-hours reform on the number of contacts with the casualty wards. DESIGN: A register-based ecologic time-trend study of the mean number of annual contacts per inhabitant from 1988 to 1997. SETTING: The County of Aarhus. SUBJECTS: All 630000 inhabitants in the county. MAIN OUTCOME MEASURES: Mean number of annual contacts with casualty wards per inhabitant. Intercepts derived from two regression models. RESULTS: The mean number of contacts with casualty wards rose significantly during the whole period. Given this constant increase in contact rates, a regression model showed that the increase in the attendance rate with casualty wards after the reform was statistically insignificant. CONCLUSIONS: The decrease in the total number of contacts with the out-of-hours primary health care after the reform was not met by a corresponding increase in casualty ward contacts. A clear-cut significant increase in the use of casualty wards following the out-of-hours reform could not be demonstrated.