Search

I denne introduktion til Robert Entmans artikel om framing fra 1993 præsenteres framing-begrebet og dets anvendelse i medie- og kommunikationsforskningen. Begrebets forhistorie inden for psykologisk og sociologisk forskning skitseres, ligesom den videre anvendelse og udvikling af begrebet hos Robert Entman og blandt andre medieforskere gennemgås og diskuteres. Senere teoretiske bidrag har især forsøgt at præcisere, hvordan framing indgår i de sociale og kommunikative processer, der former meningsdannelsen i samfundet. Til forskel fra konkurrerende og mere vidtrækkende teorier som semiotik og diskursanalyse, der også anvendes som afsæt for analyse af medietekster, er teori om framing at opfatte som ’middle-range teori’.

La investigación sobre mediatización comparte la ambición de los estudios relativos a los efectos de los medios, de responder a las difíciles preguntas que refieren a sí y a cómo los medios importan e influencian en la cultura y la sociedad contemporánea. Los dos enfoques sin embargo difieren fundamentalmente en que la investigación sobre mediatización responde a estas preguntas generales mediante la distinción entre dos conceptos: mediación y mediatización. La tradición en cuanto a los efectos de los medios generalmente considera a estos efectos como el resultado de que los individuos estén expuestos al contenido de los medios (por ejemplo, los efectos son vistos como el resultado de la comunicación mediada). La investigación sobre mediatización se preocupa de los cambios estructurales de largo plazo que involucran a los medios, la cultura y la sociedad (por ejemplo, la influencia de los medios es entendida en relación a cómo los medios están implicados en los cambios sociales y culturales y a cómo estos procesos llegan a crear nuevas condiciones para la comunicación e interacción humanas). Desde la perspectiva de la investigación en mediatización, el efecto más importante de los medios deriva de su inserción en la cultura y la sociedad.

Skal man tælle eller tolke, når man bedriver empirisk analyse? Dette tilbagevendende metodologiske spørgsmål har ofte skilt våndene i medieforskningen og delt humaniora og samfundsfag. I denne artikel præsenteres en teoretisk ramme, der gør det muligt at forstå kvantitative og kvalitative metoder inden for ét og samme videnskabssyn.

Golfkrigsdækningen var et troldspejl. Den var et billede på nyhedsformidlingens teknologiske, æstetiske og samfundsmæssige udvikling, nu og fremover. Golfkrigen indebar et globalt gennembrud for en ny type journalistik i TV.

Denne artikel har to formål: For det første at give en beskrivelse af en række seertal til forskellige reality-tv programmer for derved at skabe et nøgternt grundlag for at vurdere genrens succes. For det andet at levere en egentlig analyse af, hvilke specifikke målgrupper genren har og i sammenhæng hermed diskutere de mulige appeller, som reality-tv har til forskellige målgrupper. Som grundlag for en sådan kvantitativ se- eranalyse gives der først en afgrænsning af genren samt en teoretisk bestemmelse af dens særlige kendetegn med afsæt i mikrosociologien.

Dansk medieforskning har interesseret sig for medieforhold uden for landets grænser længe før, globaliseringen blev et tema. Den måde, hvorpå interessen dyrkes i dansk medieforskning, og det perspektiv der lægges på disse forhold, er derimod ikke kontinuerlig. I sin artikel skitserer Stig Hjarvard, hvordan betoningen er skiftet fra en interesse for udenlandske (fortrinsvis anglo-amerikanske) forhold, via internati- onale (især europæiske) til globale problemstillinger. Dermed har per- spektivet på genstandsfeltet også ændret sig. Hvor man førhen især bedømte medieudvikling og påvirkning fra det danske samfunds ud- sigtspunkt - dvs. 'indefra' - undersøges disse aspekter idag i langt højere grad globalt-olympisk, altså 'oppefra'. Men der er også en gen- nemgående tråd i dansk medieforsknings historie nemlig den nøgterne eller 'usentimentale' holdning til en fælles national kultur. Det er denne holdning, som skal bære fremtidig forskning i globale medieforhold, som vil blive en udfordring for og et centralt tema i rnedieforskningen fremover. Udfordringen består nemlig i at fastholde både det globale perspektiv og den faglige specialisering.

Samtalen mellem mennesker, der står ansigt til ansigt, udgør en kom- munikativ grundform, som alle er fortrolige med. Den udgør imidlertid også en matrice for de elektroniske mediers egne kommunikationsfor- mer, påpeger Stig Hjarvard, som understreger, at dette blandt andet medvirker til at gøre disse medier alment forståelige. Lighedstrækkene mellem den medieformidlede kommunikation og den interpersonelle kom- munikation betyder også, at teorier og analysemetoder fra den interper- sonelle kommunikations område kan anvendes til analyse af medierne.

De senere års dramatiske internationale begivenheder, som ikke mindst TV har været formidler af, har ikke kun signaleret betydelige ændringer i det internationale samfund. TV-dækningen af disse begivenheder har også reflekteret, at TV-journalistikken undergår en markant udvikling i disse år. I denne artikel analyserer Stig Hjarvard den ændrede tids- og rumopfat- telse i TV-nyheder for herigennem at påvise forandringer i TV-nyheds- idealet, nyheds-fortælleformer og nyhedernes funktion i den samlede programflade. Samvirket mellem institutionelle, teknologiske og æste- tiske faktorer har gjort "live"-nyheder til idealet i TV-konkurrencens nyhedsformidling. Hvor monopolets TV-nyheder foretog en autoritativ sammenfatning af dagens begivenheder i en slags daglig historieskriv- ning, skal konkurrencens TV-nyheder levere en kontinuerlig opdatering af begivenheder under udvikling.

Programmer fordeler sig i genrer, som har mange fællestræk. Film ligner film, nyhedsudsendelser nyhedsudsendelser, rundbords- samtaler rundbordssamtaler, o.s.v. på det overordnede plan. Når TV-stationer forsøger at markere sig i forhold til hinanden, er dette derfor ikke særlig tydeligt på enkelt program-niveauet, først når programfladen tages op til analyse bliver profilen markant. Det er på denne baggrund at Stig Hjarvard og Henrik Søndergaard i artiklen analyserer æstetikken i kanal2´s og weekendTV´s pro- gramflader. Programfladeanalysen er ny i den danske Medieforsk- ning.