Search

Fleksibelt elforbrug kan blive et vigtigt led til at opnå et mere samfundsøkonomisk efficient elforbrug. En måde at opnå fleksibelt elforbrug er ved at lave aftaler med private forbrugere om at lade dele af deres elforbrug afkoble i spidslastperioder. Omdet er samfundsøkonomisk efficient afhænger af, hvor stort et velfærdstab forbrugerne oplever i forbindelse med såkaldte aftaler om kontrollerede strømafbrydelserne. Dette velfærdstab har ikke været målt, hvorfor det er nærværende rapports formål atbelyse, hvor stort velfærdstabet reelt er. I rapporten er det søgt at afdække og værdisætte private forbrugeres præferencer for udvalgte karakteristika ved kontrollerede strømafbrydelser af henholdsvis vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine. Dissekarakteristika er betingende for den gene forbrugerne forbinder med de kontrollerede strømafbrydelser. Desuden er de valgte karakteristika væsentlige for anvendelsen af kontrollerede strømafbrydelser. De udvalgte karakteristika, der er undersøgt, erstrømafbrydelsernes varighed og antal gange om året, de forekommer. Der udledes kompensationskrav for at acceptere ændringer i de forskellige karakteristika. En kombination med en given varighed et givent antal gange om året er at betragte som en aftaleom kontrollerede strømafbrydelser. Data er indsamlet ved udsendelse af spørgeskemaer, og analyseres efterfølgende ved hjælp af værdisætningsmetoden Discrete Choice Experiment. Metoden baserer sig på valg mellem alternative sammensætninger af aftaler omkontrollerede strømafbrydelser. Udover at give mulighed for at værdisætte ændringer af enkelte karakteristikas, giver metoden mulighed for at estimere en samlet værdi for en ændring af en aftale. Undersøgelsen viser, at respondentgruppen har stigendevelfærdstab, desto længere tid afbrydelserne varer og desto oftere de forekommer. Præferencer og kompensationskrav for de forskellige aftaler har vist sig ikke at afhænge af, hvorvidt respondenterne har fået information om aftalernes benefits for miljøet.Der er et lavere kompensationskrav for husstande med få personer og for respondenter, der tænker meget på at spare på strømmen. Undersøgelsen har endvidere vist, at hvilke aftaletyper, der er de mest efficiente, afhænger af, hvor meget fleksibeltelforbrug, der er behov for. Konklusionen på denne rapport er, at forbrugerne oplever et velfærdstab i forbindelse med at indgå aftaler om kontrollerede strømafbrydelser. Hvor stort velfærdstabet er, afhænger af, hvor mange aftaler der er behov for atindgå og hvilke aftaletyper, der benyttes til at dække dette behov.