Search

I artiklen inddrages forskellige materialer og teorier til at belyse det specielle ved ”madpakken”. Madpakken og dens format har været næsten uændret fra den blev etableret og til nu, hvilket siger noget om dens funktionalitet. Madpakken er en integreret del af familiens dagligliv og belyser madklassifikation og måltidskultur. Samtidig er madpakken symbol på den enkelte families kultur, idet madpakken tilpasses og tilberedes i den enkelte familie. I madpakken udtrykkes smagspræferencer og identitet. Samtidig er madpakken speciel, fordi den spises et andet sted, end den tilberedes, i en anden kulturel kontekst; børnehaven eller skolen. Madpakken bliver således bærer af familiens forbundethed og symbol på familien. En familie, hvis ansvarsområder er under forandring. Netop fordi madpakken smøres i én sammenhæng for at blive spist i en anden og institutionel sammenhæng gør, at der er forskellige aktører: familien, institutionspersonale, medier og politikere, som alle har forskellige holdninger til, hvordan madp kken bør være, eller hvad den kunne erstattes med, og netop i sammenstødet mellem disse holdninger fremstår madpakkens symbolværdi.

Udgivelsesdato: Aug

Udgivelsesdato: Sept-Oct

Udgivelsesdato: Oct, Decision making in oral rehabilitation is often based on diagnoses related to impairment of different oral functions. In making the decision when to treat, the dentist must work in cooperation with the patient. By incorporating patient-generated aspects into the decision making process, the dentist finds it easier to decide if and why treatment should be undertaken and what treatment modality to use. The purpose of this study was to describe the potential of an interview method, the 'Schedule for the Evaluation of Individual Quality of Life-Direct Weighting' (SEIQoL-DW), and compare it with a traditional history taking, in generating information to be used in decision making in oral rehabilitation. Fifty-seven participants in need of oral rehabilitation were enrolled in the study. The participants underwent a traditional history taking and were interviewed using the SEIQoL-DW method. The SEIQoL-DW generated a high number of cues for all participants. Significantly more cues and additional information were generated by the SEIQoL-DW than by the traditional history taking. The additional information concerned consultation and dentist issues, psychological aspects and treatment preferences. A high percentage of the participants were positive towards the use of the SEIQoL-DW method in their treatment planning. The SEIQoL-DW was considered to be a viable tool for decision making in oral rehabilitation.

Udgivelsesdato: 2007/5

Denne artikel belyser tendenserne i dele af den antropologiske forskning om indvandrerkvinder og deres møde med det danske sundhedsvæsen i perioden 1980-2006. Artiklen viser, hvordan forskning i denne periode i høj grad var præget af den samtid, den var situeret i, og hvordan den har ændret sig i forbindelse med ændringerne i samfundet. Tidligt i perioden var det kvindernes rejse fra hjemlandet, som opmærksomheden var rettet mod, og det ændrede liv de kom til at føre, herunder deres erfaringer med det danske sundhedsvæsen.Den medicinske antropologi og kvindeforskningen var to relativt nye teoretiske retninger indenfor antropologien, og de gjorde det muligt at belyse kvindernes sygdomsopfattelser i et kulturperspektiv. Sygdomsopfattelser og behandlingsvalg viste sig at være komplekse og pluralistiske, inkluderende men ikke ekskluderende. De var dynamiske, og de blev brugt af flere generationers kvinder, også de der voksede op i Danmark. Forskningsfeltet omkring indvandrerkvindernes møde med det danske sundhedsvæsen ændrer sig hele tiden. Således er de ansattes møde med indvandrerne blevet en del af forskningsfeltet, ligesom forskere fra flere fagtraditioner er med til at give deres bud på området.