1. Biologiske effekter af råstofindvinding på epifauna
- Author
-
Lisbjerg, D., Petersen, J. K., and Dahl, K.
- Subjects
filtration ,suspenderet materiale ,råstofindvinding ,sediment ,vækst ,bundfauna ,rekolonisering ,effekter ,adfærd ,dødelighed - Abstract
Undersøgelserne i denne rapport beskriver effekter af suspenderet og sedimenteret uorganisk materiale på udvalgte dyrearter. Der blev gennemført 3 typer undersøgelse: "Katastrofescenarium", hvor et stykke havbund blev dækket med sand og udviklingen i dyrelivet efterfølgende blev fulgt. "Akutte effekter" blev målt ved at bestemme filtreringshastigheder og adfærdsrespons hos forskellige fastsiddende bunddyr. "Sublethale effekter" blev bestemt i længerevarende vækstforsøg. I katastrofescenariet forblev bunden dækket af sand i flere måneder og der var en betydelig effekt på forekomst af forskellige arter i op til 1 år efter udlægning af sandet. Der kunne ikke dokumenteres akut dødelighed i laboratorieforsøg, men såvel aktivitet hos mosdyr som filtrering hos søpunge og hestemusling blev påvirket af stigende koncentrationer af partikulært materiale. Der kunne i vækstforsøg ikke demonstreres effekter af forhøjede koncentrationer af suspenderet uorganisk materiale i vandfasen på hverken mosdyr eller søpunge. Samlet kan det konkluderes at i umiddelbar nærhed af indvinding af råstoffer, vil der være betydelige effekter på bundfaunaen, men at effekten af suspenderet materiale længere fra indvindingsområdet vil være af begrænset varighed og betydning.
- Published
- 2002