Search

Denne rapport har til formål at sammenfatte, hvordan HF-uddannelsen på Steinerskolerne har fungeret, siden den implementeredes i 2018.

Denne rapport præsenterer over de følgende sider en undersøgelse af skolepædagogers samarbejde om stærke faglige fællesskaber for lavt præsterende drenge i indskolingen. Undersøgelsen er gennemført af Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) og University College Nordjylland (UCN). Undersøgelsen afrapporteres hermed. Den er struktureret således, at vi begynder med den teoretiske og vidensmæssige kontekst, efterfulgt af to gennemgående perspektiver (drengeproblem og professionsmøde), der skitseres i kort form. På baggrund heraf gives et ligeledes kort indblik i beskrivelse og dokumentation af skolepædagogers indsats i de deltagende skoler. Derefter følger et afsnit om dataindsamlingen. Rapportens egentlige substans fremlægges under overskriften hæmmere og fremmere, og eksempler på hæmmende hhv. fremmende faktorer vises. Afrundende fremstiller vi en række anbefalinger, som yderligere støttes af tidligere rapporter (se afsnit 8). Dog vil vi allerede løfte en flig af sløret: pædagogernes kerneopgave er at arbejde med elevernes sociale relationer og kompetencer gerne under inddragelse af alternative former at lære på og desuden arbejde med elevernes parathed til at lære. I et afsluttende perspektiv koncentreret om kompetencer peger rapporten både ind i skolepædagogernes daglige virksomhed og ud i pædagoguddannelsen.    Forskningsprojektet havde til formål at undersøge skolepædagogers professionelle bidrag til at øge lavt præsterende drenges deltagelse, læring og udvikling i indskolingen. Projektet bygger på udviklingseksperimenter, hvor skolepædagoger fokuserer målrettet på at udvikle stærke faglige fællesskaber for lavt præsterende drenge. Projektet fokuserer på to opgavefelter: (1) skolepædagogernes forberedelse sammen med læreren og (2) skolepædagogernes bidrag til et forbedret forældresamarbejde i forhold til lavt præsterende drenge. Stærke faglige fællesskaber for lavt præsterende drenge fordrer en helhedsorienteret indsats, hvor hovedtesen

Denne rapport præsenterer over de følgende sider en undersøgelse af skolepædagogers samarbejde om stærke faglige fællesskaber for lavt præsterende drenge i indskolingen. Undersøgelsen er gennemført af Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) og University College Nordjylland (UCN). Undersøgelsen afrapporteres hermed. Den er struktureret således, at vi begynder med den teoretiske og vidensmæssige kontekst, efterfulgt af to gennemgående perspektiver (drengeproblem og professionsmøde), der skitseres i kort form. På baggrund heraf gives et ligeledes kort indblik i beskrivelse og dokumentation af skolepædagogers indsats i de deltagende skoler. Derefter følger et afsnit om dataindsamlingen. Rapportens egentlige substans fremlægges under overskriften hæmmere og fremmere, og eksempler på hæmmende hhv. fremmende faktorer vises. Afrundende fremstiller vi en række anbefalinger, som yderligere støttes af tidligere rapporter (se afsnit 8). Dog vil vi allerede løfte en flig af sløret: pædagogernes kerneopgave er at arbejde med elevernes sociale relationer og kompetencer gerne under inddragelse af alternative former at lære på og desuden arbejde med elevernes parathed til at lære. I et afsluttende perspektiv koncentreret om kompetencer peger rapporten både ind i skolepædagogernes daglige virksomhed og ud i pædagoguddannelsen.    Forskningsprojektet havde til formål at undersøge skolepædagogers professionelle bidrag til at øge lavt præsterende drenges deltagelse, læring og udvikling i indskolingen. Projektet bygger på udviklingseksperimenter, hvor skolepædagoger fokuserer målrettet på at udvikle stærke faglige fællesskaber for lavt præsterende drenge. Projektet fokuserer på to opgavefelter: (1) skolepædagogernes forberedelse sammen med læreren og (2) skolepædagogernes bidrag til et forbedret forældresamarbejde i forhold til lavt præsterende drenge. Stærke faglige fællesskaber for lavt præsterende drenge fordrer en helhedsorienteret indsats, hvor hovedtesen

Denne rapport præsenterer over de følgende sider en undersøgelse af skolepædagogers samarbejde om stærke faglige fællesskaber for lavt præsterende drenge i indskolingen. Undersøgelsen er gennemført af Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) og University College Nordjylland (UCN). Undersøgelsen afrapporteres hermed. Den er struktureret således, at vi begynder med den teoretiske og vidensmæssige kontekst, efterfulgt af to gennemgående perspektiver (drengeproblem og professionsmøde), der skitseres i kort form. På baggrund heraf gives et ligeledes kort indblik i beskrivelse og dokumentation af skolepædagogers indsats i de deltagende skoler. Derefter følger et afsnit om dataindsamlingen. Rapportens egentlige substans fremlægges under overskriften hæmmere og fremmere, og eksempler på hæmmende hhv. fremmende faktorer vises. Afrundende fremstiller vi en række anbefalinger, som yderligere støttes af tidligere rapporter (se afsnit 8). Dog vil vi allerede løfte en flig af sløret: pædagogernes kerneopgave er at arbejde med elevernes sociale relationer og kompetencer gerne under inddragelse af alternative former at lære på og desuden arbejde med elevernes parathed til at lære. I et afsluttende perspektiv koncentreret om kompetencer peger rapporten både ind i skolepædagogernes daglige virksomhed og ud i pædagoguddannelsen.    Forskningsprojektet havde til formål at undersøge skolepædagogers professionelle bidrag til at øge lavt præsterende drenges deltagelse, læring og udvikling i indskolingen. Projektet bygger på udviklingseksperimenter, hvor skolepædagoger fokuserer målrettet på at udvikle stærke faglige fællesskaber for lavt præsterende drenge. Projektet fokuserer på to opgavefelter: (1) skolepædagogernes forberedelse sammen med læreren og (2) skolepædagogernes bidrag til et forbedret forældresamarbejde i forhold til lavt præsterende drenge. Stærke faglige fællesskaber for lavt præsterende drenge fordrer en helhedsorienteret indsats, hvor hovedtesen

Denne rapport præsenterer over de følgende sider en undersøgelse af skolepædagogers samarbejde om stærke faglige fællesskaber for lavt præsterende drenge i indskolingen. Undersøgelsen er gennemført af Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) og University College Nordjylland (UCN). Undersøgelsen afrapporteres hermed. Den er struktureret således, at vi begynder med den teoretiske og vidensmæssige kontekst, efterfulgt af to gennemgående perspektiver (drengeproblem og professionsmøde), der skitseres i kort form. På baggrund heraf gives et ligeledes kort indblik i beskrivelse og dokumentation af skolepædagogers indsats i de deltagende skoler. Derefter følger et afsnit om dataindsamlingen. Rapportens egentlige substans fremlægges under overskriften hæmmere og fremmere, og eksempler på hæmmende hhv. fremmende faktorer vises. Afrundende fremstiller vi en række anbefalinger, som yderligere støttes af tidligere rapporter (se afsnit 8). Dog vil vi allerede løfte en flig af sløret: pædagogernes kerneopgave er at arbejde med elevernes sociale relationer og kompetencer gerne under inddragelse af alternative former at lære på og desuden arbejde med elevernes parathed til at lære. I et afsluttende perspektiv koncentreret om kompetencer peger rapporten både ind i skolepædagogernes daglige virksomhed og ud i pædagoguddannelsen.    Forskningsprojektet havde til formål at undersøge skolepædagogers professionelle bidrag til at øge lavt præsterende drenges deltagelse, læring og udvikling i indskolingen. Projektet bygger på udviklingseksperimenter, hvor skolepædagoger fokuserer målrettet på at udvikle stærke faglige fællesskaber for lavt præsterende drenge. Projektet fokuserer på to opgavefelter: (1) skolepædagogernes forberedelse sammen med læreren og (2) skolepædagogernes bidrag til et forbedret forældresamarbejde i forhold til lavt præsterende drenge. Stærke faglige fællesskaber for lavt præsterende drenge fordrer en helhedsorienteret indsats, hvor hovedtesen

Denne rapport præsenterer over de følgende sider en undersøgelse af skolepædagogers samarbejde om stærke faglige fællesskaber for lavt præsterende drenge i indskolingen. Undersøgelsen er gennemført af Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) og University College Nordjylland (UCN). Undersøgelsen afrapporteres hermed. Den er struktureret således, at vi begynder med den teoretiske og vidensmæssige kontekst, efterfulgt af to gennemgående perspektiver (drengeproblem og professionsmøde), der skitseres i kort form. På baggrund heraf gives et ligeledes kort indblik i beskrivelse og dokumentation af skolepædagogers indsats i de deltagende skoler. Derefter følger et afsnit om dataindsamlingen. Rapportens egentlige substans fremlægges under overskriften hæmmere og fremmere, og eksempler på hæmmende hhv. fremmende faktorer vises. Afrundende fremstiller vi en række anbefalinger, som yderligere støttes af tidligere rapporter (se afsnit 8). Dog vil vi allerede løfte en flig af sløret: pædagogernes kerneopgave er at arbejde med elevernes sociale relationer og kompetencer gerne under inddragelse af alternative former at lære på og desuden arbejde med elevernes parathed til at lære. I et afsluttende perspektiv koncentreret om kompetencer peger rapporten både ind i skolepædagogernes daglige virksomhed og ud i pædagoguddannelsen.    Forskningsprojektet havde til formål at undersøge skolepædagogers professionelle bidrag til at øge lavt præsterende drenges deltagelse, læring og udvikling i indskolingen. Projektet bygger på udviklingseksperimenter, hvor skolepædagoger fokuserer målrettet på at udvikle stærke faglige fællesskaber for lavt præsterende drenge. Projektet fokuserer på to opgavefelter: (1) skolepædagogernes forberedelse sammen med læreren og (2) skolepædagogernes bidrag til et forbedret forældresamarbejde i forhold til lavt præsterende drenge. Stærke faglige fællesskaber for lavt præsterende drenge fordrer en helhedsorienteret indsats, hvor hovedtesen

Denne rapport præsenterer over de følgende sider en undersøgelse af skolepædagogers samarbejde om stærke faglige fællesskaber for lavt præsterende drenge i indskolingen. Undersøgelsen er gennemført af Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) og University College Nordjylland (UCN). Undersøgelsen afrapporteres hermed. Den er struktureret således, at vi begynder med den teoretiske og vidensmæssige kontekst, efterfulgt af to gennemgående perspektiver (drengeproblem og professionsmøde), der skitseres i kort form. På baggrund heraf gives et ligeledes kort indblik i beskrivelse og dokumentation af skolepædagogers indsats i de deltagende skoler. Derefter følger et afsnit om dataindsamlingen. Rapportens egentlige substans fremlægges under overskriften hæmmere og fremmere, og eksempler på hæmmende hhv. fremmende faktorer vises. Afrundende fremstiller vi en række anbefalinger, som yderligere støttes af tidligere rapporter (se afsnit 8). Dog vil vi allerede løfte en flig af sløret: pædagogernes kerneopgave er at arbejde med elevernes sociale relationer og kompetencer gerne under inddragelse af alternative former at lære på og desuden arbejde med elevernes parathed til at lære. I et afsluttende perspektiv koncentreret om kompetencer peger rapporten både ind i skolepædagogernes daglige virksomhed og ud i pædagoguddannelsen.    Forskningsprojektet havde til formål at undersøge skolepædagogers professionelle bidrag til at øge lavt præsterende drenges deltagelse, læring og udvikling i indskolingen. Projektet bygger på udviklingseksperimenter, hvor skolepædagoger fokuserer målrettet på at udvikle stærke faglige fællesskaber for lavt præsterende drenge. Projektet fokuserer på to opgavefelter: (1) skolepædagogernes forberedelse sammen med læreren og (2) skolepædagogernes bidrag til et forbedret forældresamarbejde i forhold til lavt præsterende drenge. Stærke faglige fællesskaber for lavt præsterende drenge fordrer en helhedsorienteret indsats, hvor hovedtesen

Dette er et fagligt notat, der bygger på data fra følgeforskningen af Egmont Fondens læringsprogram Lær for Livet.Nationalt og internationalt har kvantitativt dokumenterede skolefaglige langtidseffekter af projekter, der er bygget op omkring intensive læringsforløb/turbolæring, været efterlyst. I Danmark har spørgsmålet om faglig langtidseffekt generelt optaget såvel projektsegmenterne som Undervisningsministeriet, og svaret er fortsat, at der savnes dokumenteret forskningsbaseret viden herom.Der er nu forskningsgrupper og konsulentfirmaer, der er på vej med skolefaglige effektstudier, blandt andet ifm. med Løkkefondens DrengeAkademiet og Undervisningsministeriets satspuljeprojekt ’Turboforløb for fagligt udsatte elever’, og sammen med andre undersøgelser vil der i de kommende år komme mere forskningsbaseret viden til belysning af skolefaglige langtidseffekter af intensive læringsforløb og turbolæring.Egmont Fondens Lær for Livet-projekt har fra starten været designet med løbende indhentning af fagligt sammenlignelige test fra camp til camp, og det har gjort det muligt for følgeforskningsprojektet at give kvalificerede bud på og svar på spørgsmålet om skolefaglige kort- og langtidseffekter af intensive læringsforløb som bidrag til fælles viden på tværs af de forskellige projekter og initiativer i tilknytning til intensive læringsforløb og turbolæring.

Dette er et fagligt notat, der bygger på data fra følgeforskningen af Egmont Fondens læringsprogram Lær for Livet.Nationalt og internationalt har kvantitativt dokumenterede skolefaglige langtidseffekter af projekter, der er bygget op omkring intensive læringsforløb/turbolæring, været efterlyst. I Danmark har spørgsmålet om faglig langtidseffekt generelt optaget såvel projektsegmenterne som Undervisningsministeriet, og svaret er fortsat, at der savnes dokumenteret forskningsbaseret viden herom.Der er nu forskningsgrupper og konsulentfirmaer, der er på vej med skolefaglige effektstudier, blandt andet ifm. med Løkkefondens DrengeAkademiet og Undervisningsministeriets satspuljeprojekt ’Turboforløb for fagligt udsatte elever’, og sammen med andre undersøgelser vil der i de kommende år komme mere forskningsbaseret viden til belysning af skolefaglige langtidseffekter af intensive læringsforløb og turbolæring.Egmont Fondens Lær for Livet-projekt har fra starten været designet med løbende indhentning af fagligt sammenlignelige test fra camp til camp, og det har gjort det muligt for følgeforskningsprojektet at give kvalificerede bud på og svar på spørgsmålet om skolefaglige kort- og langtidseffekter af intensive læringsforløb som bidrag til fælles viden på tværs af de forskellige projekter og initiativer i tilknytning til intensive læringsforløb og turbolæring.

Dette er et fagligt notat, der bygger på data fra følgeforskningen af Egmont Fondens læringsprogram Lær for Livet.Nationalt og internationalt har kvantitativt dokumenterede skolefaglige langtidseffekter af projekter, der er bygget op omkring intensive læringsforløb/turbolæring, været efterlyst. I Danmark har spørgsmålet om faglig langtidseffekt generelt optaget såvel projektsegmenterne som Undervisningsministeriet, og svaret er fortsat, at der savnes dokumenteret forskningsbaseret viden herom.Der er nu forskningsgrupper og konsulentfirmaer, der er på vej med skolefaglige effektstudier, blandt andet ifm. med Løkkefondens DrengeAkademiet og Undervisningsministeriets satspuljeprojekt ’Turboforløb for fagligt udsatte elever’, og sammen med andre undersøgelser vil der i de kommende år komme mere forskningsbaseret viden til belysning af skolefaglige langtidseffekter af intensive læringsforløb og turbolæring.Egmont Fondens Lær for Livet-projekt har fra starten været designet med løbende indhentning af fagligt sammenlignelige test fra camp til camp, og det har gjort det muligt for følgeforskningsprojektet at give kvalificerede bud på og svar på spørgsmålet om skolefaglige kort- og langtidseffekter af intensive læringsforløb som bidrag til fælles viden på tværs af de forskellige projekter og initiativer i tilknytning til intensive læringsforløb og turbolæring.

Dette er et fagligt notat, der bygger på data fra følgeforskningen af Egmont Fondens læringsprogram Lær for Livet.Nationalt og internationalt har kvantitativt dokumenterede skolefaglige langtidseffekter af projekter, der er bygget op omkring intensive læringsforløb/turbolæring, været efterlyst. I Danmark har spørgsmålet om faglig langtidseffekt generelt optaget såvel projektsegmenterne som Undervisningsministeriet, og svaret er fortsat, at der savnes dokumenteret forskningsbaseret viden herom.Der er nu forskningsgrupper og konsulentfirmaer, der er på vej med skolefaglige effektstudier, blandt andet ifm. med Løkkefondens DrengeAkademiet og Undervisningsministeriets satspuljeprojekt ’Turboforløb for fagligt udsatte elever’, og sammen med andre undersøgelser vil der i de kommende år komme mere forskningsbaseret viden til belysning af skolefaglige langtidseffekter af intensive læringsforløb og turbolæring.Egmont Fondens Lær for Livet-projekt har fra starten været designet med løbende indhentning af fagligt sammenlignelige test fra camp til camp, og det har gjort det muligt for følgeforskningsprojektet at give kvalificerede bud på og svar på spørgsmålet om skolefaglige kort- og langtidseffekter af intensive læringsforløb som bidrag til fælles viden på tværs af de forskellige projekter og initiativer i tilknytning til intensive læringsforløb og turbolæring.

Dette er et fagligt notat, der bygger på data fra følgeforskningen af Egmont Fondens læringsprogram Lær for Livet.Nationalt og internationalt har kvantitativt dokumenterede skolefaglige langtidseffekter af projekter, der er bygget op omkring intensive læringsforløb/turbolæring, været efterlyst. I Danmark har spørgsmålet om faglig langtidseffekt generelt optaget såvel projektsegmenterne som Undervisningsministeriet, og svaret er fortsat, at der savnes dokumenteret forskningsbaseret viden herom.Der er nu forskningsgrupper og konsulentfirmaer, der er på vej med skolefaglige effektstudier, blandt andet ifm. med Løkkefondens DrengeAkademiet og Undervisningsministeriets satspuljeprojekt ’Turboforløb for fagligt udsatte elever’, og sammen med andre undersøgelser vil der i de kommende år komme mere forskningsbaseret viden til belysning af skolefaglige langtidseffekter af intensive læringsforløb og turbolæring.Egmont Fondens Lær for Livet-projekt har fra starten været designet med løbende indhentning af fagligt sammenlignelige test fra camp til camp, og det har gjort det muligt for følgeforskningsprojektet at give kvalificerede bud på og svar på spørgsmålet om skolefaglige kort- og langtidseffekter af intensive læringsforløb som bidrag til fælles viden på tværs af de forskellige projekter og initiativer i tilknytning til intensive læringsforløb og turbolæring.

Dette er et fagligt notat, der bygger på data fra følgeforskningen af Egmont Fondens læringsprogram Lær for Livet.Nationalt og internationalt har kvantitativt dokumenterede skolefaglige langtidseffekter af projekter, der er bygget op omkring intensive læringsforløb/turbolæring, været efterlyst. I Danmark har spørgsmålet om faglig langtidseffekt generelt optaget såvel projektsegmenterne som Undervisningsministeriet, og svaret er fortsat, at der savnes dokumenteret forskningsbaseret viden herom.Der er nu forskningsgrupper og konsulentfirmaer, der er på vej med skolefaglige effektstudier, blandt andet ifm. med Løkkefondens DrengeAkademiet og Undervisningsministeriets satspuljeprojekt ’Turboforløb for fagligt udsatte elever’, og sammen med andre undersøgelser vil der i de kommende år komme mere forskningsbaseret viden til belysning af skolefaglige langtidseffekter af intensive læringsforløb og turbolæring.Egmont Fondens Lær for Livet-projekt har fra starten været designet med løbende indhentning af fagligt sammenlignelige test fra camp til camp, og det har gjort det muligt for følgeforskningsprojektet at give kvalificerede bud på og svar på spørgsmålet om skolefaglige kort- og langtidseffekter af intensive læringsforløb som bidrag til fælles viden på tværs af de forskellige projekter og initiativer i tilknytning til intensive læringsforløb og turbolæring.

Hvordan kan man organisere partnerskaber mellem produktionsskoler, virksomheder og civilsamfund? Kan partnerskaber udgøre trædesten for udsatte unge, så de i mindre grad står alene, når de skal finde deres vej ind i samfundet? Midtvejsrapporten stiller skarpt på, hvem de udsatte unge er som er med i partnerskabsprojektet, og hvilken betydning de meget forskellige partnerskaber har for forskellige udsatte unge. Rapporten er første publikation og er del af et igangværende udviklingsarbejde, hvor konsulentfirmaet SPUK i samarbejde med fire forskellige produktionsskoler arbejder med at udvikle nye former for partnerskaber. Udviklingsprojektet og forskningen er finansieret af Velux-fonden.

Denne rapport sammenfatter hen ved 2 års intensiv beskæftigelse med didaktikken ved Steiner‐skolerne i Danmark. Rapporten har som mål så nøgternt som muligt at beskrive, analysere og fortolke, hvad forskerne har bidt mærke i.Den kvantitative del af undersøgelsen har især fokuseret på at undersøge elevers og læreres syn på undervisning og læring set med hvert deres perspektiv. De kvantitative undersøgelser (online spørgeskemaer) har bidraget til at etablere et retvisende billede i bredden af, hvordan lærere og elever oplever skolehverdagen på seks Steiner‐skoler. Deroverfor har de kvalitative undersøgelser (interviews og observationer) haft til formål at gå i dybden. Det har bl.a. betydet, at der er erhvervet indsigt i, hvordan lærerne søger at omsætte underliggende værdier og holdninger til pædagogisk og undervisningsmæssig praksis, mens elevernes beretninger har dannet grundlag for en vurdering af skolernes pædagogiske og didaktiske tilgang.

Hvordan kan man organisere partnerskaber mellem produktionsskoler, virksomheder og civilsamfund? Kan partnerskaber udgøre trædesten for udsatte unge, så de i mindre grad står alene, når de skal finde deres vej ind i samfundet? Midtvejsrapporten stiller skarpt på, hvem de udsatte unge er som er med i partnerskabsprojektet, og hvilken betydning de meget forskellige partnerskaber har for forskellige udsatte unge. Rapporten er første publikation og er del af et igangværende udviklingsarbejde, hvor konsulentfirmaet SPUK i samarbejde med fire forskellige produktionsskoler arbejder med at udvikle nye former for partnerskaber. Udviklingsprojektet og forskningen er finansieret af Velux-fonden.

Denne rapport sammenfatter hen ved 2 års intensiv beskæftigelse med didaktikken ved Steiner‐skolerne i Danmark. Rapporten har som mål så nøgternt som muligt at beskrive, analysere og fortolke, hvad forskerne har bidt mærke i.Den kvantitative del af undersøgelsen har især fokuseret på at undersøge elevers og læreres syn på undervisning og læring set med hvert deres perspektiv. De kvantitative undersøgelser (online spørgeskemaer) har bidraget til at etablere et retvisende billede i bredden af, hvordan lærere og elever oplever skolehverdagen på seks Steiner‐skoler. Deroverfor har de kvalitative undersøgelser (interviews og observationer) haft til formål at gå i dybden. Det har bl.a. betydet, at der er erhvervet indsigt i, hvordan lærerne søger at omsætte underliggende værdier og holdninger til pædagogisk og undervisningsmæssig praksis, mens elevernes beretninger har dannet grundlag for en vurdering af skolernes pædagogiske og didaktiske tilgang.

Hvordan kan man organisere partnerskaber mellem produktionsskoler, virksomheder og civilsamfund? Kan partnerskaber udgøre trædesten for udsatte unge, så de i mindre grad står alene, når de skal finde deres vej ind i samfundet? Midtvejsrapporten stiller skarpt på, hvem de udsatte unge er som er med i partnerskabsprojektet, og hvilken betydning de meget forskellige partnerskaber har for forskellige udsatte unge. Rapporten er første publikation og er del af et igangværende udviklingsarbejde, hvor konsulentfirmaet SPUK i samarbejde med fire forskellige produktionsskoler arbejder med at udvikle nye former for partnerskaber. Udviklingsprojektet og forskningen er finansieret af Velux-fonden.

Denne rapport sammenfatter hen ved 2 års intensiv beskæftigelse med didaktikken ved Steiner‐skolerne i Danmark. Rapporten har som mål så nøgternt som muligt at beskrive, analysere og fortolke, hvad forskerne har bidt mærke i.Den kvantitative del af undersøgelsen har især fokuseret på at undersøge elevers og læreres syn på undervisning og læring set med hvert deres perspektiv. De kvantitative undersøgelser (online spørgeskemaer) har bidraget til at etablere et retvisende billede i bredden af, hvordan lærere og elever oplever skolehverdagen på seks Steiner‐skoler. Deroverfor har de kvalitative undersøgelser (interviews og observationer) haft til formål at gå i dybden. Det har bl.a. betydet, at der er erhvervet indsigt i, hvordan lærerne søger at omsætte underliggende værdier og holdninger til pædagogisk og undervisningsmæssig praksis, mens elevernes beretninger har dannet grundlag for en vurdering af skolernes pædagogiske og didaktiske tilgang.

Hvordan kan man organisere partnerskaber mellem produktionsskoler, virksomheder og civilsamfund? Kan partnerskaber udgøre trædesten for udsatte unge, så de i mindre grad står alene, når de skal finde deres vej ind i samfundet? Midtvejsrapporten stiller skarpt på, hvem de udsatte unge er som er med i partnerskabsprojektet, og hvilken betydning de meget forskellige partnerskaber har for forskellige udsatte unge. Rapporten er første publikation og er del af et igangværende udviklingsarbejde, hvor konsulentfirmaet SPUK i samarbejde med fire forskellige produktionsskoler arbejder med at udvikle nye former for partnerskaber. Udviklingsprojektet og forskningen er finansieret af Velux-fonden.

Denne rapport sammenfatter hen ved 2 års intensiv beskæftigelse med didaktikken ved Steiner‐skolerne i Danmark. Rapporten har som mål så nøgternt som muligt at beskrive, analysere og fortolke, hvad forskerne har bidt mærke i.Den kvantitative del af undersøgelsen har især fokuseret på at undersøge elevers og læreres syn på undervisning og læring set med hvert deres perspektiv. De kvantitative undersøgelser (online spørgeskemaer) har bidraget til at etablere et retvisende billede i bredden af, hvordan lærere og elever oplever skolehverdagen på seks Steiner‐skoler. Deroverfor har de kvalitative undersøgelser (interviews og observationer) haft til formål at gå i dybden. Det har bl.a. betydet, at der er erhvervet indsigt i, hvordan lærerne søger at omsætte underliggende værdier og holdninger til pædagogisk og undervisningsmæssig praksis, mens elevernes beretninger har dannet grundlag for en vurdering af skolernes pædagogiske og didaktiske tilgang.

Hvordan kan man organisere partnerskaber mellem produktionsskoler, virksomheder og civilsamfund? Kan partnerskaber udgøre trædesten for udsatte unge, så de i mindre grad står alene, når de skal finde deres vej ind i samfundet? Midtvejsrapporten stiller skarpt på, hvem de udsatte unge er som er med i partnerskabsprojektet, og hvilken betydning de meget forskellige partnerskaber har for forskellige udsatte unge. Rapporten er første publikation og er del af et igangværende udviklingsarbejde, hvor konsulentfirmaet SPUK i samarbejde med fire forskellige produktionsskoler arbejder med at udvikle nye former for partnerskaber. Udviklingsprojektet og forskningen er finansieret af Velux-fonden.

Denne rapport sammenfatter hen ved 2 års intensiv beskæftigelse med didaktikken ved Steiner‐skolerne i Danmark. Rapporten har som mål så nøgternt som muligt at beskrive, analysere og fortolke, hvad forskerne har bidt mærke i.Den kvantitative del af undersøgelsen har især fokuseret på at undersøge elevers og læreres syn på undervisning og læring set med hvert deres perspektiv. De kvantitative undersøgelser (online spørgeskemaer) har bidraget til at etablere et retvisende billede i bredden af, hvordan lærere og elever oplever skolehverdagen på seks Steiner‐skoler. Deroverfor har de kvalitative undersøgelser (interviews og observationer) haft til formål at gå i dybden. Det har bl.a. betydet, at der er erhvervet indsigt i, hvordan lærerne søger at omsætte underliggende værdier og holdninger til pædagogisk og undervisningsmæssig praksis, mens elevernes beretninger har dannet grundlag for en vurdering af skolernes pædagogiske og didaktiske tilgang.

Hvordan kan man organisere partnerskaber mellem produktionsskoler, virksomheder og civilsamfund? Kan partnerskaber udgøre trædesten for udsatte unge, så de i mindre grad står alene, når de skal finde deres vej ind i samfundet? Midtvejsrapporten stiller skarpt på, hvem de udsatte unge er som er med i partnerskabsprojektet, og hvilken betydning de meget forskellige partnerskaber har for forskellige udsatte unge. Rapporten er første publikation og er del af et igangværende udviklingsarbejde, hvor konsulentfirmaet SPUK i samarbejde med fire forskellige produktionsskoler arbejder med at udvikle nye former for partnerskaber. Udviklingsprojektet og forskningen er finansieret af Velux-fonden.