Search

Rapporten er en undersøgelse af et projekt, som LO Aalborg tog initiativ til i 1999. Projektets mål var at styrke udbredelsen af Det rummelige Arbejdsmarked (DRAM) i de nordjyske virksomheder. Projektets ide var, at virksomhedernes tillidsrepræsentanter gennem et kursus skulle uddannes til konkret at udvikle ideen om Det rummelige Arbejdsmarked nedefra i virksomhederne. Derigennem skulle det styrke virksomhedernes sociale ansvar med det mål at mindske udstødningen af arbejdskraft og styrke integrationen af ikke-beskæftigede, der havde vanskeligt ved at sælge deres arbejdskraft. Denne rapport er en evaluering af projektets første to år.

”Det er som om, at herovre, der gør man det bare, altså overholder sikkerhedsreglerne”..(..).”Førhen tog man det ikke så tungt, om man brød sikkerhedsreglerne, det gjorde man bare. Nu prikker mine kolleger mig på skulderen, hvis jeg bryder sikkerhedsreglerne. Det er nok et spørgsmål om, at vi har ændret holdningen.” (Upubliceret materiale)Således fortæller en produktionsansat fra firma A, en stor dansk træindustrivirksomhed med ca. 170 ansatte. Det følgende kapitel omhandler en anden del af arbejdsmiljøet, nemlig virksomhedernes sikkerhedsarbejde. I henhold til Arbejdsmiljøloven er arbejdsgiverne på danske virksomheder forpligtigede til at tage sig af virksomhedernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø, herunder at ”sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige”, blandt andet hvad angår arbejdets udførelse, indretning af arbejdssted, tekniske hjælpemidler og stoffer og materialer, på en måde ”der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet.” (Beskæftigelsesministeriet 2010: § 1 og § 15). Virksomheder med 10 eller flere ansatte er endvidere forpligtigede til at nedsætte en Arbejdsmiljøorganisation bestående af en eller flere arbejdsledere samt en eller flere arbejdsmiljørepræsentanter, der skal varetage de overordnede opgaver vedrørende sikkerhed og sundhed (Beskæftigelsesministeriet 2010: 3). Virksomhedernes sikkerhedsarbejde omhandler imidlertid meget andet end at opfylde lovgivningens formelle minimumskrav. Herunder oplever mange danske ledere den løbende holdningsbearbejdning og involvering af mellemlederne og de ansatte i sikkerhedsarbejdet samt arbejdsmiljørepræsentanternes rolle i dette som en udfordring. For hvordan får man involveret mellemlederne og de ansatte i sikkerhedsarbejdet på en meningsfuld måde, når mange ting alligevel er påbudt ved lov, og der ikke umiddelbart er ressourcer til at gennemføre større forbedringer? Er de ansatte og mellemlederne overhovedet interesserede i sikkerhedsarbejdet? Og hvordan får man i givet fald tid til at tale med dem om det?I kapitlet præsenteres arbejdsmiljøseminarer som en ny metode til på en meningsfuld måde systematisk at involvere mellemlederne og de ansatte i virksomhedernes sikkerhedsarbejde og dermed potentielt at fremme deres motivation, ansvar og ejerskab til dette. Arbejdsmiljøseminarer tager udgangspunkt i de ansattes faglige ekspertise og engagement. Metoden har med stor succes været anvendt i små, mellemstore og store danske virksomheder til at få de ansatte til at arbejde mere sikkert, at få belyst og løst ”skjulte” sikkerhedsproblemer, at involvere ledere og mellemledere i sikkerhedsarbejdet, at øge forståelsen mellem ledere og de ansatte og fremadrettet at skabe en bedre kommunikation mellem leder(e) og ansatte, hvad angår sikkerhed. Kapitlet er skrevet ud fra de foreløbige resultater af forfatterens ph.d. afhandling ”Hvordan kan den problembaserede tilgang benyttes til at hæve sikkerhedsniveauet og skabe ansvar for og ejerskab til sikkerhedsarbejdet på alle niveauer i en stor dansk trævirksomhed? Et interventionsprojekt rettet mod henholdsvis 1) arbejdsmiljøorganisationen, 2) værkførerne, teamlederne og arbejdsmiljørepræsentanterne og 3) de ansatte.” (Forventes indleveret i foråret 2011). Dataindsamlingen er foregået på firma A (interventionsvirksomhed) og firma B (kontrolvirksomhed) i perioden oktober 2008 til april 2010, og interventionerne har forløbet fra januar 2009 til februar 2010.

I dag står virksomheder og organisationer over for store udfordringer i forhold til det psykiske arbejdsmiljø som følge af globaliseringen. Kravene til arbejdslivet og dets organisering skærpes og belaster de menneskelige ressourcer i virksomheder og organisationer. Denne form for belastning har ofte negative konsekvenser for de ansatte i form af: stress, udbrændthed og forværret sundhedstilstand. Den overordnede påstand i denne bog er, at det er muligt at komme arbejdsmiljøproblemerne i forkøbet ved at fokusere på de menneskelige ressourcer i organisationen. For at skabe et positivt arbejdsmiljø er det afgørende, at der sker et samspil mellem individuelle og kollektive sociale ressourcer i organisationen i forhold til den konkrete opgaveløsning.I et socialt resourceperspektiv på løsning af arbejdsmiljøproblemerne er nøgleordene: Tillid, viden, deltagelse, social støtte, læring i praksisfællesskaber samt sociale normer. Bidragsyderne til bogen tager således højaktuelle problemstillinger op inden for arbejdsmiljø og arbejdsliv og ser på disse ud fra et forebyggende socialt ressource perspektiv. Synspunktet om forebyggelse ligger i forlængelse af belastningsparadigmet inden for arbejdsmiljøforskningen. Temaer der behandles inden for dette perspektiv er: Globalisering og arbejdsmiljø, samspillet mellem menneskearbejdet og dets arbejdsmiljøproblemer, sygefravær og arbejdsmiljø, arbejdsmiljøseminarer og motivation, arbejdsværdiorientering i arbejdsmiljø- og personalearbejde, dødens arbejde samt måling af arbejdsmiljøproblemer.Bogen henvender sig til en bred kreds af interesserede målgrupper inden for arbejdsmiljø og arbejdsliv. Dvs. studerende og forskere, ledelse og sikkerheds- og tillidsrepræsentanter med interesse for løsning af arbejdsmiljøproblemer. Der er tale om den nyeste forskning, hvor hver bidragsyder giver en status over, hvor langt de er kommet med deres undersøgelser inden for arbejdsmiljø og arbejdsliv. Bogen giver ingen opskrifter på løsninger, men derimod inspiration til, hvordan man kan gribe problemerne an.Bogen indeholder 10 kapitler inden for forskning i problemer i arbejdsmiljø (7 kapitler) og arbejdsliv (3 kapitler).

I dag står virksomheder og organisationer over for store udfordringer i forhold til det psykiske arbejdsmiljø som følge af globaliseringen. Kravene til arbejdslivet og dets organisering skærpes og belaster de menneskelige ressourcer i virksomheder og organisationer. Denne form for belastning har ofte negative konsekvenser for de ansatte i form af: stress, udbrændthed og forværret sundhedstilstand. Den overordnede påstand i denne bog er, at det er muligt at komme arbejdsmiljøproblemerne i forkøbet ved at fokusere på de menneskelige ressourcer i organisationen. For at skabe et positivt arbejdsmiljø er det afgørende, at der sker et samspil mellem individuelle og kollektive sociale ressourcer i organisationen i forhold til den konkrete opgaveløsning.I et socialt resourceperspektiv på løsning af arbejdsmiljøproblemerne er nøgleordene: Tillid, viden, deltagelse, social støtte, læring i praksisfællesskaber samt sociale normer. Bidragsyderne til bogen tager således højaktuelle problemstillinger op inden for arbejdsmiljø og arbejdsliv og ser på disse ud fra et forebyggende socialt ressource perspektiv. Synspunktet om forebyggelse ligger i forlængelse af belastningsparadigmet inden for arbejdsmiljøforskningen. Temaer der behandles inden for dette perspektiv er: Globalisering og arbejdsmiljø, samspillet mellem menneskearbejdet og dets arbejdsmiljøproblemer, sygefravær og arbejdsmiljø, arbejdsmiljøseminarer og motivation, arbejdsværdiorientering i arbejdsmiljø- og personalearbejde, dødens arbejde samt måling af arbejdsmiljøproblemer.Bogen henvender sig til en bred kreds af interesserede målgrupper inden for arbejdsmiljø og arbejdsliv. Dvs. studerende og forskere, ledelse og sikkerheds- og tillidsrepræsentanter med interesse for løsning af arbejdsmiljøproblemer. Der er tale om den nyeste forskning, hvor hver bidragsyder giver en status over, hvor langt de er kommet med deres undersøgelser inden for arbejdsmiljø og arbejdsliv. Bogen giver ingen opskrifter på løsninger, men derimod inspiration til, hvordan man kan gribe problemerne an.Bogen indeholder 10 kapitler inden for forskning i problemer i arbejdsmiljø (7 kapitler) og arbejdsliv (3 kapitler).

Virksomhedens personalearbejde er et tema som dækker over forskellige tilgange til ledelse og administration af de menneskelige ressourcer i organisationen. Både den personaleadministrative tilgang og Human Ressource Management (HRM) - tilgangen præsenteres i bogen. Et af hovedsynspunkterne i bogen er, at der ikke findes generelle principper for ledelse og administration af de menneskelige ressourcer i den enkelte organisation. Bogens ide er at samle udvalgte centrale emner med relevans for virksomhedens personalearbejde i praksis. Følgende emner behandles: Virksomhedens personalearbejde i sociale processer, organisationskultur, ledernetværk, ansattes indflydelse på personalepolitikken, personalerekruttering, kompetenceudvikling, beskæftigelse, kompetence og innovation, gruppeorganiseret arbejde, motivation og løn, belønningsledelse og lønsystemer, arbejdsmiljø samt kvalitet i personalearbejde - præsenteret i 13 kapitler. Emnerne placeres i en samlet model over virksomhedens personalearbejde og sættes ind i en teorihistorisk sammenhæng i et introduktionskapitel. Bogen er forsynet med et stikordsregister. Bogen henvender sig primært til studerende på masteruddannelser i personale- og arbejdsmarkeds- samt organisationsforhold. Bogen er også tænkt til at blive benyttet på uddannelser inden for det samfundsvidenskabelige område på bachelor- og kandidatniveau, de erhvervsøkonomiske uddannelser, sociologiuddannelsen m.fl. Andre målgrupper, som bogen henvender sig til, er personaleansvarlige ledere i virksomheder og institutioner, tillidsrepræsentanter og ansatte i faglige organisationer.Bogen er skrevet af forskere og undervisere på Aalborg Universitet, der alle underviser på Masteruddannelsen i arbejdsmarkeds- og personaleforhold. Konsulenter, der gennem deres undervisning i temaet har tilknytning til Universitetet, har også bidraget.

Virksomhedens personalearbejde er et tema som dækker over forskellige tilgange til ledelse og administration af de menneskelige ressourcer i organisationen. Både den personaleadministrative tilgang og Human Ressource Management (HRM) - tilgangen præsenteres i bogen. Et af hovedsynspunkterne i bogen er, at der ikke findes generelle principper for ledelse og administration af de menneskelige ressourcer i den enkelte organisation. Bogens ide er at samle udvalgte centrale emner med relevans for virksomhedens personalearbejde i praksis. Følgende emner behandles: Virksomhedens personalearbejde i sociale processer, organisationskultur, ledernetværk, ansattes indflydelse på personalepolitikken, personalerekruttering, kompetenceudvikling, beskæftigelse, kompetence og innovation, gruppeorganiseret arbejde, motivation og løn, belønningsledelse og lønsystemer, arbejdsmiljø samt kvalitet i personalearbejde - præsenteret i 13 kapitler. Emnerne placeres i en samlet model over virksomhedens personalearbejde og sættes ind i en teorihistorisk sammenhæng i et introduktionskapitel. Bogen er forsynet med et stikordsregister. Bogen henvender sig primært til studerende på masteruddannelser i personale- og arbejdsmarkeds- samt organisationsforhold. Bogen er også tænkt til at blive benyttet på uddannelser inden for det samfundsvidenskabelige område på bachelor- og kandidatniveau, de erhvervsøkonomiske uddannelser, sociologiuddannelsen m.fl. Andre målgrupper, som bogen henvender sig til, er personaleansvarlige ledere i virksomheder og institutioner, tillidsrepræsentanter og ansatte i faglige organisationer.Bogen er skrevet af forskere og undervisere på Aalborg Universitet, der alle underviser på Masteruddannelsen i arbejdsmarkeds- og personaleforhold. Konsulenter, der gennem deres undervisning i temaet har tilknytning til Universitetet, har også bidraget.

Ledernetværk er udbredt i den offentlige sektor. 71 pct. af lederne indgår i formaliserede ledernetværksgrupper. Ledernetværk er siden 2007 sat på den personalepolitiske dagsorden i den såkaldte kvalitetsreform inden for offentlig virksomhed. Men, ledernetværkene er overraskende nok ikke koblet sammen med organisationernes udviklingsstrategi. Netværkene fungerer ofte som fora, hvor ledere f.eks. fra en kommune mødes og kan danne sig en "helhedforståelse af den fragmenterede organisation", hvor de der udøver deres ledelsesfunktion inden for eller et forum, hvor der fokuseres på "policy making". Ledernetværk er ikke en styreform, der erstatter den klassiske hierarkiske styreform i kommunerne, men er en form, der kan "agere hurtigt og fleksibelt" i forhold til skiftende behov. Ledernetværk kan tjene flere formål. Det mest almindelige formål er at professionalisere ledelse, dvs. styrke den enkelte leders evne til at lede og udvikle medarbejdere. Et andet formål kan være, at topledelsen vil anvende netværket til at skabe kulturel integration i én forevejen fragmenteret organisation. Et tredje formål er, at netværkene kan tjene til at involvere lederne i den kommunale "policy making", specielt hvis lederenes kompetencer kan frigøres og nyttiggøres i organisationen. Artiklen kommer samtidig med nogle bud på, hvordan HR-konsulenten kan indgå i dannelse, udvikling og vedligeholdelse af ledernetværk.

Artiklen gennemgår psykologiske, sociologiske og økonomiske teorier om sammenhængen mellem arbejde, løn og motivation og gennemgår derefter udviklingen i nye lønsystemer og lønformer i den private og offentlige sektor i Danmark i de senere år