Search

Denne artikel handler om unge 13-14-årige børn af efterkommeres oprør mod racialisering i elevfællesskaber i en dansk skolekontekst. På baggrund af et etnografisk feltarbejde undersøger jeg, hvordan modstanden tager form for tre børn af efterkommere, der i den offentlige debat ofte betegnes »tredjegenerationsindvandrere«, og hvad modstandens logik fortæller om det positioneringsarbejde, der foregår i elevfællesskaberne. Jeg fokuserer særligt på modstanden mod kategorien »indvandrer«, som børn af efterkommeres særlige generationsposition afstedkommer og muliggør. Derudover fokuserer jeg på det særlige ved udskolingen som konteksten for tilblivelse, der har forestillede fremtider som en indgroet logik. Med afsæt i analyser af forskellige former for racial interpellation (Hage, 2010a) diskuterer jeg, hvordan særligt humor bliver et middel for modstand, som dog i sig selv risikerer at blive medvirkende til reproduktionen af racialiseringen. Artiklen bidrager med en diskussion af betydningen af den nye generationsposition i skolen og konkluderer, hvordan dynamikkerne omkring modstandsformerne mod racialisering i elevfællesskaberne i sig selv både rummer potentialet for at åbne, men samtidig også risikoen for at lukke rummet for nye alternative positioneringer for unge børn af efterkommere.

Anmeldelse af Peter Hervik (red.) Racialization, Racism, and Anti-Racism in the Nordic Countries