Search

På Institut for Geoscience, Aarhus Universitet arbejder forskere, laboranter og studerende med specialiserede metoder indenfor geovidenskaberne. Der forskes bl.a. i sedimenter der kommer fra den danske undergrund og er dannet under de seneste istider eller mellemistider. Heriblandt benyttes en speciel type aflejringer (till) til at kortlægge isens udbredelse i Kvartærtiden ud fra indholdet af fingrus.

Afstrømning i langbrugsdræn er en central komponent i nitrattransport til overfladevand. I denne artikel beskrives, hvordan viden om drænvandets oprindelse, forbedring af drænenes repræsentation i hydrologiske modeller og lokale målinger af drænafstrømning kan bidrage til at forbedre oplandsskala modellers evne til at simulere lokale strømningsveje og transporten af nitrat

Ideen om at vi befinder os i det antropocæne – en ny geologisk epoke defineret ved menneskets massive og allestedsnærværende indvirkning på planeten – lægger ikke blot an til en revision af vores traditionelle naturopfattelser, den kalder også på refleksion over landskabsarkitekturens æstetiske virke. Hvordan kan landskabsarkitekturen ved at stimulere sanseapparat og intellekt skabe adækvate rum for refleksion over menneskets relation til naturgrundlaget? I det følgende gøres en række tanker vedrørende dette spørgsmål, dels med afsæt i forfatterens egne observationer af materielle forhold og processer på havnen i Aarhus, dels inspireret af værker og ideer hos en række kunstnere, der alle mere eller mindre bevidst har kredset om noget, der i denne sammenhæng kunne betegnes geologisk resonans: Et værks evne til at bringe mennesket på bølgelængde med geologiens ’dybe tid’. Når den avantgardistiske kunstnerbevægelse situationisterne brugte parolen sous les pavés: la plage! blev stranden associeret med det frie naturlige rum i kontrast til den brolagte gade, der repræsenterede samfundets undertrykkende orden. Men udtrykket kan samtidig minde os om geologiens allestedsnærværende karakter. Geologien findes lige for fødderne af os i og under byens belægninger og vi behøver ikke at besøger geologiske seværdigheder som Jyske Ås eller Møns Klint for at opleve geologisk resonans.

Dette speciale omhandler Gladsaxe Kommunes håndtering af borgerinddragelse og af de geologiske interesser i fredningen af og udarbejdelse af plejeplan for Bagsværd Sø. Her bruges collaborative governance og geotop begrebet til at belyse kvaliteten af borgerinddragelsen og Bagsværd Søs geologiske kvalitet. Bagsværd Sø er en geotop med et højt beskyttelsesbehov, trods at geotopen er fredet. Det viser indeksering for geologisk beskyttelsesbehov, udarbejdet på baggrund af geologiske kriterier i Kreta-modellen. På baggrund af collaborative governance kriterier, kritiseres Gladsaxe Kommunes håndtering af borgerinddragelsen af kerneinteressenter, og der gives fem anbefalinger til hvordan borgerinddragelse i naturforvaltningen kan gøres bedre i fremtiden.

http://evolution.dk

Mellem Nørholmsvej og Limfjorden ligger et område på ca. 50 ha, som Aalborg Kommune overvejer at anvende til slamdepot. Denne rapport omhandler resultatet af en række målinger, der er udført for Aalborg Kommune med det formål at afklare de geohydrologiske forhold, der har størst betydning for vurderingen af områdets egnethed til dette formål.