Search

Madmæssig mangfoldighed er et samfundsvilkår, som influerer både vores individuelle smagsoplevelser, mad- og måltidsfælleskaber samt Madkundskab i skolen. I et samfund, hvor befolkningen har mange forskellige kulturelle rødder, spiser vi også forskelligt – vi har forskellige smagsmæssige præferencer, og vi har forskellige mad- og måltidstraditioner.Hensigten med undervisning i madmæssig mangfoldighed i Madkundskab i skolen er, at eleverne lærer at forstå, hvad der har skabt deres smag, samtidig med at de lærer at vise forståelse for og tage hensyn til andres. Eleverne skal også lære at tage stilling til egne madvalg og forstå, hvordan mad og måltider varierer afhængigt af overbevisninger og kulturer. Faget skal bidrage til, at eleverne udvider deres bevidsthed, viden og færdigheder og får mulighed for at afklare egne og andres værdier, holdninger og traditioner i relation til mad, smag og måltider.Forskellighed er afgørende for at forstå og efterleve madmæssig mangfoldighed. Vi spiser forskelligt, har forskellige mad- og måltidskulturer, som er knyttet til sundheds- og sygdomsmæssige hensyn, religiøse ritualer og traditioner, forskellige anledninger, ideologiske overbevisninger, holdninger og madtrends.Vi har undersøgt, hvordan lærere integrerer og praktiserer madmæssig mangfoldighed i Madkundskab både som indhold i undervisningen og som ramme for deres undervisning. Rapporten præsenterer undersøgelsens forskningsspørgsmål, formål, metoder samt resultater af delundersøgelser og en række anbefalinger, som vi håber kan inspirere undervisere og andre, der arbejder pædagogisk med mad, smag og måltider. Fokus er Madkundskab i skolen, men resultaterne og anbefalingerne kan bruges bredt.

Skolerne i Danmark og i stort set alle andre lande verden over blev lukket ned i foråret 2020 og igen i slutningen af 2020 og i dele af 2021. I stedet blev der gennemført forskellige former for nødundervisning, ofte i form af digitalt understøttet hjemmeundervisning. Dette havde store konsekvenser for elevernes situation og for deres trivsel og læring, for lærerne der skulle omlægge undervisningen, for forældre og hjem som skulle påtage sig nye opgaver i forbindelse med den hjemmebaserede nødundervisning, og for skolerne som institutioner (ledelse, organisering, forvaltning osv.). Alt dette udløste en omfattende forskningsaktivitet, som nok især havde fokus på konsekvenserne for eleverne (trivsel; læring; betydning af social ulighed; osv.). Forskningen kan forsøgsvist indledes i tre faser: 1. Undersøgelser af den første nedlukningsbølge, ofte med data indhentet mens nedlukningen stod på. 2. Undersøgelser af de følgende nedlukningsbølger, igen ofte med data indhentet mens nedlukningerne stod på. Her blev der tilføjet en longitudinal dimension. 3. Oversigts- og metastudier, ofte af international karakter. Hertil kommer, at der også begynder at dukke undersøgelser op, som forsøger at identificere erfaringer fra coronanedlukninger med henblik på institutionelle forandringer og fremtidigt beredskab.Hensigten med sessionen er dels at præsentere og diskutere nogle af de allerede gennemførte undersøgelser, dels at tage hul på diskussionen af, om det er muligt at identificere generelle og generaliserbare konsekvenser af skolenedlukningerne.

Når danske elever i 5.-9. klasse i disse uger vender tilbage til skolen, har mange af dem mistet modet. Her i genåbningsfasen bør skolerne derfor fokusere på trivsel og rydde skemaet for at give plads til socialt og mentalt reparationsarbejde. Sådan lyder en af anbefalingerne fra professor MSO ved DPU, Aarhus Universitet, Karen Wistoft, der har undersøgt konsekvenser af skolenedlukningen under coronakrisen set fra elevernes og forældrenes perspektiv.

Hvad skete der med eleverne, da skolerne lukkede under coronakrisen, og der blev etableret nødundervisning? Det spørgsmål ville en forskergruppe fra Syddansk og Aarhus Universitet gerne besvare, da skolerne blev lukket fra d. 15. marts til d. 13. april 2020. Derfor indgik gruppen meget hurtigt en aftale med seks danske kommuner, og sendte et spørgeskema ud til alle elever i 3.-9. klasse og til deres forældre. Skemaet blev udsendt d. 1. april, og det skulle besvares senest 20. april. Vi fik svar fra knap 6000 elever og knap 5000 forældre. Da spørgsmålene blev besvaret midt under nedlukningen, fik vi nogle både unikke og autentiske svar på konsekvenserne af nedlukning og nødundervisning for både elever og forældre. Hvad betød nedlukningen for elevernes trivsel? Hvad betød den for undervisningen og elevernes læring? Hvordan håndterede forældrene situationen, og hvad var konsekvenserne for familien, som både skulle rumme skolearbejde, erhvervsarbejde og almindeligt familieliv?

Med henblik på at reducere andelen af lavt præsterende elever ved afgangseksamenerne i folkeskolen vedtog Folketinget i 2016 den såkaldte skolepulje. Formålet var at give udvalgte skoler et økonomisk incitament til at reducere andelen af lavtpræsterende elever. Denne artikel fokuserer på, hvordan skoleledere opfattede skolepuljen og de initiativer, der blev taget som følge heraf. Vi fokuserer især på, om der forekom negative tilbageløbseffekter (washback), dvs. uønskede påvirkninger af undervisning eller elever. Artiklen er baseret på semistrukturerede interviews gennemført med skoleledere. I analysen anvendes meningsskabelse (sensemaking) som en teoretisk linse til at undersøge, hvordan ledere skaber nye meninger, når nye initiativer igangsættes som konsekvens af skolepuljen. Resultaterne indikerer, at puljens resultatbaserede finansiering påvirkede undervisningspraksis på samme måde som tilbageløbseffekterne fra standardiserede elevtests. Dog blev skolepuljen og dens virkninger generelt oplevet som positive. Undersøgelsen viser desuden, at skoleledere spiller en vigtig rolle for, hvordan skoler reagerer på resultatbaseret finansiering.

På basis af et survey for elever og forældre vedrørende nødundervisningen under coronakrisen sætter denne artikel fokus på, hvordan coronakrisen påvirkede elevernes trivsel og mentale sundhed, hvilke bekymringer de selv og forældrene havde, hvilke familier der følte sig særligt mentalt udsatte, og hvordan eleverne og forældrene håndterede skolelukningerne.Næsten alle eleverne savnede vennerne, skolen og fritiden, og knap en femtedel følte sig ensomme. Dels blev den fysiske kontakt med vennerne stærkt reduceret, dels var mange af eleverne usikre på deres egen læring, hvilket kan hænge sammen med, at de arbejdede alene og ikke havde samme grad af kontakt til lærerne som normalt. Samtidig udtrykte også en del af forældrene bekymring for deres børns læring og personlige udvikling og for deres helbred og mentale trivsel.Herudover kan der identificeres en sammenhæng mellem elevernes vurdering af deres mentale sundhed og graden af kontakt med lærere og kammerater samt forældrenes vurdering af hverdagen. Der er ligeledes en sammenhæng mellem børns ensomhedsfølelse og forældrenes grad af bekymring; de børn, der føler sig mest ensomme, er også de børn, som har de mest bekymrede forældre.Endelig spiller både alder, køn og socioøkonomisk baggrund ind: Således vurderer elever, hvis forældre har lav socioøkonomisk status, i undersøgelsen deres egen mentale sundhed lavere end øvrige elever.

Da coronapandemien brød ud i Danmark i marts 2020, blev alle elever med meget kort varsel sendt hjem som følge af skolelukninger, og undervisningen skulle gennemføres som hjemmeundervisning. To af de spørgsmål, der meldte sig, var: Hvad betød dette for elevernes læring, trivsel og sociale relationer? Og hvad betød det for forældrene, der skulle balancere mellem arbejde, hjemmeundervisning og familieliv?Mens alle skoler var lukkede, sendte en forskergruppe fra Aarhus og Syddansk Universitet et spørgeskema til elever og forældre i seks danske kommuner. På baggrund af 5.953 svar fra elever og 5.054 svar fra forældre er der udarbejdet en omfattende rapport med de umiddelbare svar.Af rapporten fremgår det blandt andet, at eleverne var pressede, hvad angår deres sociale trivsel. Knap halvdelen tilkendegav i deres svar, at de ikke følte sig glade. De savnede hverdagen med venner, fritidsaktiviteter og skolegang. Knap 80 % havde kontakt med klassekammerater en eller flere gange om ugen. Kun ca. en tredjedel sagde, at de havde daglig kontakt til lærerne, mens næsten halvdelen sagde, at det havde de ikke. Også mange forældre var udfordrede: Godt halvdelen syntes, at det var svært at balancere arbejde, barn/børn og familieliv.Forskerne undersøgte også organiseringen af den digitale undervisning og elevernes og forældrenes oplevelse af lærernes indsats. Resultaterne viser, at der generelt set var stor tilfredshed med lærernes undervisning, men at et mindretal af elever ikke oplevede, at deres lærere lavede planer eller var opmærksomme på, om de lavede deres skolearbejde. Ligeledes var der en gruppe elever, som ikke syntes, at de kunne få hjælp derhjemme.

I dette notat gengiver vi hovedresultater fra en spørgeskemaundersøgelse gennemført i foråret 2019 blandt 8. og 9. klasses folkeskoleelever i Aalborg Kommune omkring deres opfattelse/oplevelse af de national test. Spørgeskemaundersøgelsen indeholder svar fra i alt 888 folkeskoleelever på 19 strategisk udvalgte folkeskoler i Aalborg Kommune. Resultaterne viser blandt andet at meget store andele af folkeskoleeleverne har en overvejende negativ opfattelse af de nationale test og oplever at være kede af det efter at have modtaget testresultater. I tiden op til en national test er der også betydelige andele, som oplever at være nervøse. I en uddybende analyse finder vi at en mere negativ opfattelse af de nationale test hænger sammen med henholdsvist et lavere selvvurderet fagligt niveau, en større grad af mistrivsel og køn (piger i forhold til drenge).

En forskergruppe fra Aarhus og Syddansk Universitet med professor Lars Qvortrup i spidsen har undersøgt elevernes læring, trivsel og sociale relationer under karantænen. Skolelukningen går ud over elevernes sociale trivsel, og en femtedel føler sig ensomme, viser nogle af de vigtigste resultater.

DA: Denne artikel afsøger den seneste internationale engelsk­sprogede forskningslitteratur om anvendelse af digitale lærings­platforme. Reviewet behandler forskning fra i alt 21 studier og sammenfatter resultaterne i tre hovedkategorier, der henholds­vis omfatter implementering af læringsplatforme, kompetence­udviklingsbehov i forbindelse med platforme og relationen mellem elevers brug af platforme og deres faglige udbytte. Reviewet afsluttes med en diskussion af, hvordan resultaterne af litteraturgennemgangen kan have relevans for en dansk uddan­nelseskontekst i forhold til særlige opmærksomhedspunkter i den pædagogiske praksis, forskning og beslutningstagning.ENG: The article is a review of current international research literature on the use of digital learning platforms in educational settings. The review includes a total of 21 studies and summarizes the results in three main categories: 1. Support of students’ learning and performance, 2. implementation of digital learning platforms, and 3. competence development of instructors. The relevance of the results in a Danish educational context is discussed in relation to educational practice, research and decision making. The article is a review of current international research literature on the use of digital learning platforms in educational settings. The review includes a total of 21 studies and summarizes the results in three main categories: 1. Support of students’ learning and performance, 2. implementation of digital learning platforms, and 3. competence development of instructors. The relevance of the results in a Danish educational context is discussed in relation to educational practice, research and decision making.

Hvad vil vi med uddannelserne? Det spørgsmål stiller Erik Jørgen Hansen i bogen “Uddannelsessystemerne i et sociologisk perspektiv” (Hansen, 2011). Han besvarer spørgsmålet ved at for tælle om udviklingen i folkeskolens formålsparagraf, fra “at fremme og udvikle Børnenes Anlæg og Evner, at styrke deres Karakter og give dem nyttige kundskaber” (Undervisningsminister iet , 1937) til i 2006-loven at give eleverne kundskaber og færdigheder, der skal forberede dem på videre uddannelse og en lyst til at lære mere (Undervisningsministeriet, 2018) . De er ikke børn længere, men elever, der skal have lyst til at lære. Ungdomsuddannelse, videre uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. På den måde bliver uddannelsespolitik en del af arbejdspolitik, uddannelseslogik bliver en del af arbejdsmarkedslogik.

Ungdomskulturen anno 2018 er central for det at fungere som ungdomsuddannelse i dag. Samtidigt er erhvervsuddannelserne i disse år udfordret på det at fastholde statussen som ungdomsuddannelse, idet stadigt færre elever kommer direkte fra grundskolen – eller omvendt, at stadig flere har anden uddannelse eller andre erfaringer med sig, når de starter på en erhvervsuddannelse. For således at skærpe blikket for ungdomsuddannelsesdimensionen på uddannelserne er det centralt at dvæle ved netop, hvad det vil sige at skabe et ungdomsmiljø.Vi stiller i dette vidensnotat skarpt på ungdomskulturen i dag for siden at indkredse de nærmere forhold på erhvervsuddannelserne og endelig det mere generelle omkring det at skabe gode ungdomsmiljøer i dag.

This dissertation investigates the relevant stressors for students in Danish Gymnasiums. It looks at the students own experiences with stress, in an effort to understand, which elements of their daily life seems to be the most stressful. It examines both the academic stressors, related to homework, assignments and time spent in school, as well as the social stressors, that are related to friends, classmates and family. Theories about stress were used in the process to gain insight into the stressful events, that the students described. It was found, that the most stressful aspects related to the classes and homework, were the amount of assignments within a certain time frame. It was a regular occurrence, that several teachers would schedule assignments, within the same short time span. This caused distress to the students, because the high amount of work was too much for them to properly handle. As a result of that, there were also some weeks, where the students’ workload was minimal, which caused the overall workload to be distributed unevenly across several weeks.It was also found, that competence within a subject played a big role, in whether or not the students found that particular subject interesting. It generally seemed to be the case, that interest in a subject, worked to prevent the stress caused by that particular subject. Students were shown to be more willing to put in additional time in a subject, if they found it interesting. This was despite how the lack of spare time, seemed to be one of the major stressors.Additionally it was shown, that for some students, the biggest stressors weren’t related to the homework itself, but to the challenge of properly balancing how much time they spent on school, and how much they spend with their friends. The analysis shows, that this issue wasn’t simply about how much spare time they had available, but also how they spent it. Students felt a need to be both social and alone. For some it proved difficult to balance their time spent with friends, and time spent by themselves. Their own expectations of how their friends might perceive them, seemed to play a big role. Some students feared, that their friends would think badly of them, if they did not partake in the social events. At the same time the analysis showed, that their social relations also seemed to be one of the things, helping them to prevent stress. In regard to that, it seems that social relations were both potential stressors and preventive against stressors, depending on the context.

På baggrund af 21 forsøgs- og udviklingsprojekter præsenterer rapportenen systematisk og praksisforankret viden om, hvad der kan øge elevernes muligheder for dels at koble mellem skole og praktik og dels at forbinde de teoretiske og praktiske elementer undervejs i deres erhvervsuddannelse. I rapporten anlægges et læringsperspektiv, og der tages udgangspunkt i undervisernes og andre involveredes fagpersoners perspektiver. Samlet set tegner rapporten et positivt billede. Der er generelt set skabt muligheder for bedre koblinger mellem skole og praktik, der indvirker positivt på elevernes motivation for teori. Kvaliteten i elevernes samlede uddannelsesforløb er løftet, og der er skabt grobund for erhvervsfaglig udvikling for eleverne i såvel virksomhederne som på skolerne. Forsøgene peger på, at det er muligt at foretage dette løft gennem fokus på indsatser på individniveau og strukturniveau.

This thesis examines school children’s opportunity for participation in their everyday life. With Ruth Lister's theoretical concept "lived citizenship" we adopt a broad perspective of citizenship. Instead of a primary focus on universal citizenship rights, this broad perspective takes into account the individual’s experience of participation and involvement in a democracy. We are particularly interested in school children’s experience of participation as they on a societal level are regarded as future citizens and workers, and thus are generally excluded from the citizenship discussion as a consequence of their age. The current Danish school reform changes the conditions for students' citizenship learning, by focusing on higher professionalism and by requiring more cooperation with the civil society. Why we examine if and how these conditions affect pupils’ opportunity to participate. The empirical foundation is two case studies based on observations, group interviews and individual interviews with pupils from two primary schools in the Copenhagen area, which have established cooperation with the civil society. Inspired by Bourdieu's field analytical approach, the thesis emphasises the importance of the students' habitus and capital stock in relation to participation and degree of membership in primary schools in general, and in particular, in the new teaching programs undertaken by the civil society. Based on the qualitative analysis, we conclude that the informants react differently to the general disempowerment from the school authorities, depending on their respective forms of capital. The students, who submit to the public school structures and use their formal rights to join the student council, achieve a degree of influence. Students, who do not have a school-oriented habitus, exercise a form of resistance to school field structures by seeking recognition and communities outside the school setting. By introducing new teachers, new physical environment and a greater attention to social learning, the open school initiative confronts established standards and the professionalism rationale, which are dominating the teaching situation on an everyday basis. This confrontation can potentially open up for inclusion of more students, because they are recognized for their special skills that are not necessarily suited to the school's normal format.

This thesis deals with teaching practice in relation to sex education in primary school. With a poststructuralist basis, and inspired by Michel Foucault's theories of sexuality, it examines how four teachers chooses content of their sex education, based in their understandings of children and sexuality, as well as which strategies appear through this. The analysis of the thesis show that it can be challenging for the teachers to teach first and second grade, due to the fact that sex education generally is concentrated about sex and sexual diseases, which is of more relevance to the older students. This therefore requires that the teacher can argues the point of why and how he or she want to teach, and that teaching has a obvious relevance to students. When it comes to the specific choice of subject, one understanding is, that the children need to know: They need to know about the changes of their body, about menstruation and puberty, because it has an actual bodily relevance to them. But they also need to know how they were created, their knowledge must match a certain level of biological facts, which emerges in connection to reproduction. Another understanding is that they should be spared: they should be spared of the knowledge that sex can be anything other than reproductive, because reproduction legitimises the talking about sex, the opposite happens when this talking is linked to desire. Here one of the teachers' strategies becomes evident in their urge to let the children know and at the same time sparing them. When sexuality and children are linked together one dominant understanding appears: Fundamentally children are described as nonsexual. This is due to several aspects. First, there is no established knowledge about whether children are sexual beings. Secondly due to the fact that sexuality is linked to an adult conceptual understanding which risks, when verbalised in connection with children, the sexualisation of the child. The child is aloud to be curious about the body, as long as this is not defined as ”sexuality”, which queries the understanding of the child as sexual on its own childish terms. One possible strategy in that connection is to use the parental experiences with own children, because this frame of reference allows other ways of speaking about children’s sexuality. The sexualisation brings particular bearings to the teachers’ understandings. The sexualisation generates problems, but in the same time it brings relevance. With the images of sexualized and manipulated bodies, which appear in the sexualisation, a need to correspond arises. One understanding appears, which is the naturalness of the body, but also another understanding emerges: Talking about sexuality has to come naturally. It does not make sense for the teachers to be controlled by reluctance to deal with sexuality in a society, in which the pupils daily are exposed to bodies and sexuality. In this sense the sex education is just as relevant for the pupils in primary school as for the pupils in lower secondary education. In this sense the main strategy for teachers is to naturalise, tone down and defuse sex education so that the children have a chance to understand sex as something natural, and not something big and frightening. This also helps the teachers to legitimize talk about sexuality in primary school, something which generally not seem very legitimate.

Specialet undersøger hvordan kvindelige lærlinge påvirkes af og håndterer det at være et kønsmæssigt mindretal indenfor træ- og byggefagene samt hvilken betydning det har dette for in- og eksklusion af arbejdsfællesskabet? Inspirationen er hentet i Boudieus feltanalyse samt hans kapitalbegreber, habitus og den maskuline dominans herunder især hexis. Dette kombineres med Connells teori om den hegemoniske maskulinitet og Kanters organisationsteori. Det empiriske materiale består af i alt seks kvalitative interviews med hhv. to kvindelige tømrerlærlinge, to kvindelige møbelsnedkerlærlinge, en mandlig studievejleder og en mandlig ungdomsorganisator fra 3F. Specialet konkludere at uddannelseskonstruktionen og praktikpladsmanglen gør de kvindelige lærlinge afhængige af lærepladsen og af at blive inkluderet i det maskuline fællesskab. Det betyder, at de underordner sig den maskuline dominans bl.a. gennem at vælge strategien ' at blive en af gutterne'; det kommer bl.a. til udtryk i påklædning, sprogbrug og kropsholdning. Men det betyder også, at kvinderne får negative forventninger til sig selv og deres eget køn. Humor er ligeledes af stor betydning for in- og eksklusionsprocesser; den knytter sig ofte til den hegemoniske maskulinitet og er seksuelt betonet. Humoren bliver især brugt af ældre tømrere i 'kampen om de sociale goders økonomi' og til at bevare magtpositionen. Alt dette er med til at opretholde kønsmærkningen af faget og den maskuline dominans. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er en forskel på at være kvindelig lærling indenfor hhv. tømrer og snedkerfaget. Fagligheden er i tømrerfaget i langt højere grad struktureret omkring symboler på maskulinitet, hvilket forstærker dominansforholdet. Konklusionen viser, at på trods af flere initiativer over årene for at bryde den kønsprægede segregering i håndværksfagene, at intet i væsentlig grad er ændret. Perspektiveringen i specialet peger mere indirekte på, at der kan være behov for en mere handlingsorienteret politik i uddannelsesinstitutionerne, på arbejdspladserne og i det faglige system.

Danske skoleelever plejer at sakke bagud i internationale undersøgelser, men når det kommer til viden om politik og samfund, er danske 8.-klasse-elever helt i front. En åben, demokratisk skolekultur og kritiske elever kan være en del af forklaringen på, hvorfor Danmark klarer sig bedst i en ny international undersøgelse om politisk dannelse i det 21. århundrede.

Artiklen undersøger hvordan to forskellige slags skolearkitekturer og ditto pædagogiske praksisser sætter forskellige betingelser for hvad det vil sige at være elev samt for lærer-elevrelationerne i skolen. Indsigterne stammer fra et forskningsprojekt om skoleskift (Juelskjær 2009), hvor eleverne netop flyttede fra 'traditionelle' skoler til en 'ny' skole som praktiserede en undervisning, der ikke hovedsagelig centrerede sig omkring klasseundervisning, og hvor skolearkitekturen understøttede, at eleverne ikke hovedsageligt var bænket i klasseværelset men brugte hele skolens areal til at arbejde på. Det er ikke en nyhed, at skoler sætter parentes om den 'traditionelle klasseundervisning' (se Hermann 2007, Coning-Smith 2009). Alligevel må vi gå aktuelt historisk, specifikt og åbent til værks og undersøge de specificiteter af tilblivelsespræmisser, som medskaber det, vi måske - måske ikke - kan få øje på som (nutidens) elever, og autoritetsrelationer mellem elev og lærer, for at forstå hvilke mulighedsbetingelser og effekter, som skolelivet sætter og sætter sammen med en innovativ eller ændringsivrig arkitektur. En arkitektur og medledsagende pædagogik som er så succesfuld, at den nu er på vej til at blive eksportvare (Politikken, 16. juni 2009). Der er brug for forskningsbaseret viden til at se på og diskutere de pædagogiske konsekvenser af en arkitektur som ikke blot performer "fleksibilitet", "synlighed" og "muligheden for differentieret undervisning", men som også accelererer nye former for elevheder - foruden præmisserne for at være lærer og leder i skolen.

Baseret på en undersøgelse med deltagelse af 5000 danske elever og 200 lærere, gives et vidensbaseret grundlag for diskussionerne om børns udbytte af undervisning, lærernes indsats, uro og mobning og sammenhængen mellem det, lærere gør og det, elever får ud af det.