Search

Fremskrivning af menneskelige aktiviteter og presfaktorer er et notat beståen af tre trin, der iterativt fremskriver EU's havstrategiindikatorer frem mod 2030. Det betyder, at rapporten er opbygget over tre trin, som inkluderer kobling af menneskelige aktiviteter og presfaktorer, derefter fremskrivning af menneskelige aktiviteter frem mod 2030 og slutteligt en fremskrivning af indikatorer frem mod 2030. Fremskrivningerne i notatet er så vidt muligt en kort kvantitativ fremskrivning. Hvor det ikke er muligt at fremskrive kvantitativt, er fremskrivningen kvalitativ. Når det er muligt, inddrages betydningen af klimaforandringer. Miljøministeriet har ikke ønsket, at effekten af planlagte nationale og internationale indsatser til forbedring af havmiljøet er inddraget, da Miljøministeriet selv ønsker at stå for denne del. Hvis det alligevel ikke kan undgås at tage højde for visse indsatser, fx indsatser, som allerede er implementeret (men ikke har haft effekt endnu), skal dette noteres for hver deskriptor.

Denne udredning beskriver situationen i den danske fiskeri-, akvakultur- og fiskeindustrisektor i et historisk perspektiv, hvor udviklingen over det seneste årti analyseres. Endvidere identificeres sektorens styrker, svagheder, muligheder og trusler. Udredningen udgør en del af det faglige grundlag for udarbejdelsen af det nye danske program for den Europæiske Hav- og Fiskerifond for 2021-2027. Der fokuseres på erhvervsmuligheder og rammevilkår for sektorerne, men også biologiske, miljømæssige, økonomiske, sociale og regionale aspekter inddrages (IFRO). Inden for programmets første prioritet vurderes det, at forvaltningen med individuelt omsættelige kvoter og fartøjskvoteandele har givet og fremover forventes at give et stabilt grundlag for dansk fiskeri, hvor fangstkapacitet og ressourcegrundlag er afstemt. Brexit og en mulig udelukkelse fra fiskeri i britisk farvand udgør sammen med den dårlige tilstand af torskebestandene i Østersøen de væsentligste udfordringer. Der er udfordringer i fiskeriet i forhold til landingsforpligtelsen, hvor alle fisk under mindste referencestørrelse af kvoterede arter skal landes og afskrives på kvoten. I relation til landingsforpligtelsen er der desuden betydelige udfordringer i forhold til problematikken med choke species, hvor fiskeriet skal ophøre, når den første kvote er opfisket, og fiskeriet efter denne art forventes at ”kvæle” (choke) fiskeriet efter andre arter. For kystfiskeriet fastlægger en ny politisk aftale rammerne indtil 2022. Implementering af landingsforpligtelsen fortsætter, såvel som fiskeriet fortsat påvirkes af den dårlige miljøtilstand i flere danske havområder (IFRO). Inden for programmets prioritet 2 muliggør stigende global efterspørgsel efter fisk en mulighed for vækst, og overgangen til en ny regulering baseret på udledning af næringsstoffer kan understøtte en positiv udvikling i akvakulturerhvervet. Tilførsel af ekstra kvælstof samt en teknologiudvikling med en højere grad af recirkulering og vandrensning giver vækstmuligheder i dambrug. Dette er dog ikke tilfældet i havbrug, hvor der er indført et stop for nye tilladelser. Der forventes fortsat vækst inden for skaldyrsopdræt til konsum. Der ses også muligheder i at anvende tang og muslinger som et marint virkemiddel til reduktion af næringsstoffer i det marine miljø. Udviklingsmuligheder inkluderer endvidere et fortsat fokus på recirkuleringsteknologi, økologisk opdræt og ASC-certificering. Endelig har både opdrætsfisk og vildtfangede fisk et lavt CO2-aftryk per kilo i sammenligning med okse- og svinekød, hvorfor certificering af fisk som klimavenlig kan forbedre afsætningsmuligheder og give prispræmier (IFRO). Fiskeindustri og -engroshandel opererer på et verdensmarked, hvor konkurrence med lavtlønslande har ført til udflytning. Dette er de senere år dog imødegået af automatisering, såvel som dansk fiskeengroshandel er i fremgang. Sektoren er afhængig af frihandel og vil påvirkes af begrænsninger i handlen, f.eks. handelskrigen mellem USA og Kina, Ruslandssanktioner og Brexit, men omvendt også af EU’s indgåelse af bilaterale handelsaftaler. Udviklingsmuligheder inkluderer et fortsat fokus på produkter af høj kvalitet og høj værdi, et fortsat fokus på certificering af bæredygtighed og miljø og forøgelse af råvaregrundlaget fra den voksende akvakultursektor i Asien (IFRO). Inden for programmets prioritet 3 ses det, at fiskeri og fiskeindustri er af størst betydning i Nord- og Vestjylland, havbrug er lokaliseret i de indre farvande og dambrug spredt ud over Jylland. I de fiskeriafhængige områder understøtter tilskudsordningen FLAG lokalt drevne tiltag mod etablering og udvikling af små virksomheder, erhvervssamarbejde, innovation og diversificering af den marine økonomi. Udviklingsmuligheder i områderne inkluderer blå økonomi og aktiviteter inden for de marine sektorer. Der er også udviklingsmuligheder inden for blå bioøkonomi med muslinge- og tangopdræt samt udnyttelse af invasive arter, stillehavsøsters, sortmundet kutling, søstjerner og strandkrabber (IFRO). Inden for programmets prioritet 4 er der fokus på en integreret havforvaltning. Hvor forvaltningen tidligere foregik separat for hver sektor, er der de senere år blevet arbejdet på at integrere forvaltningen. Udgangspunktet er havstrategidirektivet og udarbejdelsen af havplaner, hvor udvikling af de enkelte marine sektorer kan ske i et positivt samspil med de øvrige sektorer. Dette kræver både nye data og ny viden om havmiljøet (IFRO).

Sandeel in the North Sea is a priced commercial species and an ecological key species acting as prey for numerous predators from birds, through fish, to sea mammals. Sandeel is in particular important to the Danish fishery and fishmeal industry. However, large fluctuations in stock size and a complicated system of sub areas, where several have been deemed data poor by ICES, have been a challenge for the dependent industry. The main aim of the present project was to provide a scientific basis for making a re-evaluation of the models and management regime used by ICES to provide advice for sandeel in the North Sea. This required (i) reviewing the literature to identify holes in our basic knowledge, (ii) investigating transport of sandeel larvae between fishing grounds and differences in population dynamics and productivity to guide decisions regarding management areas, (iii) developing a new survey index from the existing sandeel dredge survey, and (iv) make an effort to improve existing stock assessment models where possible. Approximately half way through the project period, the ICES benchmark for sandeel took place. Here, all new results from the project was presented and used to facilitate a number of changes and improvements of the models and management regime.After the benchmark the project carried on to further underpin some of the decision made during the benchmark meeting. These included conducting otolith analyses and population genetics, revealing novel insight, and the factual area divisions decided at the benchmark meeting was specifically evaluated using larval drift simulations. Studies of environmental drivers of sandeel recruitment and productivity were also finalized during the second half of the project. The results revealed that the productivity of forage fish in the North Sea in general (sandeel included) has declined over time, explaining why the high fishing mortalities experienced during the 1990s cannot be maintained today. Correlative links were found between environmental variability and sandeel recruitment, suggesting that recruitment forecasting is potentially possible. This work has therefore been presented before the members of the ICES WKS2D working group. This group is now planning to test an operational forecasting model in the coming years. Lastly, the process of evaluating a range of management strategies was initiated to support the ongoing process of developing a long-term management plan. The MSE work is still ongoing and the continuousness of this work has been ensured by a new project initiated in 2017.

Nærværende udredning er rekvireret af Fiskeristyrelsen og udarbejdet under Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomis og DTU Aquas aftaler om myndighedsbetjening for 2018 med Miljø- og Fødevareministeriet/Udenrigsministeriet. Formålet med notatet er at vurdere effekterne ved fremover at anvende midlerne fra hav- og fiskeriudviklingsprogrammet ud fra de samme principper som i dag. Årsagen til, at effekterne vurderes ud fra uændrede principper, er, at der endnu ikke er fastlagt kriterier for midlernes anvendelse i Danmark i den kommende programperiode. For andre emner henvises til IFRO Udredning 2013/21 Vurdering af Fiskeriudviklingsprogrammets effekter, som yderligere oplister en række områder, som kunne være relevante at videreføre. I afsnit 1 gennemgås, med et økonomisk-teoretisk udgangspunkt og i hvilke situationer, det kan være hensigtsmæssigt at give støtte. I afsnit 2 præsenteres programmets målsætninger, i det der tages udgangspunkt i, at målsætningen fra programmet 2014-2020 opretholdes. Endelig vurderes i afsnit 3 effekter af mulige tiltag inden for programmets tre prioriteter om fiskeri, akvakultur og forarbejdning samt bæredygtig blå økonomi og velstående kystsamfund.