Search

Et interview med Søren Sveistrup af Jakob Isak Nielsen og Andreas Halskov om hans arbejde på Kastanjemanden (Netflix, 2020-). Manchet: I oktober 2020 mødte 16:9 Søren Sveistrup til en samtale om tilblivelsen af Kastanjemanden baseret på Sveistrups roman af samme navn. Serien udspringer af den skandinaviske krimitradition og den Nordic Noir-bølge, som Sveistrup selv var med til at popularisere med Forbrydelsen (DR, 2007-2012), men dens audiovisuelle signaturer og karaktergalleri angiver også en ny retning. Den lignede et trumfkort i en ny bølge af dansk seriefiktion konceptueret med et dobbelt publikum for øje – det danske hjemmemarked såvel som Netflix’ store internationale publikum. En fortsættelse virkede indlysende, og vores plan var at udgive interviewet i forbindelse med en annoncering af sæson 2. I skrivende stund har Netflix – såvel som TV 2 og Viaplay – imidlertid sat danske fiktionsproduktioner i bero. Stridspunktet er en rettighedsaftale indgået mellem producentforeningen og rettighedsalliancen Create, der nu står til at skulle genforhandles. Det er en usædvanlig kritisk tid for den danske film- og tv-branche, der samtidig sår tvivl om, hvilken plads i tv-historien, som Kastanjemanden kommer til at indtage. Mens alle holder vejret, så vil vi imidlertid ikke snyde jer læsere for et dybt dyk – med Sveistrup og os – ned i udviklingen af Kastanjemandens audiovisuelle stil, dens karaktergalleri samt fortælle- og genremæssige træk.

Artiklen omhandler betydningen af relationer mellem spillere i overgangen fra ungdoms- til seniorsport. Overgangen beskrives i litteraturen som den psykologisk og fysisk mest udfordrende i den elitære sportslige karriere. Da udvikling af atleter ikke sker i et socialt vakuum, og relationer er vigtige for udvikling af menneskelige og sportslige færdigheder, undersøges disse i henhold til overgangen. Interviewdeltagerne var en mentaltræner og fem unge spillere (n=6), der gennemgik overgangen. En tematisk analyse afslørede en række temaer, som anses som vigtige for deltagerne i overgangen fra ungdom til senior.

According to former Head of Drama at DR, Ingolf Gabold, one of the “great” and “strange” secrets subtending the success of DR’s TV series is the extremely deliberate work with audiovisual style (Gabold in Nielsen 2012). Here - as elsewhere - Gabold highlights the so-called “paramount-meeting” and the production dogma referred to as “crossover” initiated by his predecessor Rumle Hammerich (Nordstrøm 2004, Nielsen 2004, Redvall 2011). He also emphasizes that a prime reason was strategic – i.e. using deliberate stylistic schemes as a strategy for ‘festival recognition’ which in turn would attract the attention of foreign co-funding partners (Gabold in Nielsen 2012). However, there are more facets to and opinions about this complex development. Current Head of Drama, Piv Bernth, assigns much less significance to the paramount meeting (Bernth 2012) and Anders Refn has argued that certain paradigmatic shifts already took place with Een gang strømer (1987) (Refn in Nielsen 2006). Combining various methods (audiovisual analysis, media systemic analysis [see Hallin & Mancini, Vestergaard 2007] and interview-driven production studies [see Frandsen 2007, Caldwell 2008] that hone in on this particular aspect of DR’s productions by interviewing both management and creative personnel) this paper will discuss the causal mechanisms that subtend the development of audiovisual style in DR series from Gøngehøvdingen to 1864 and will conclude with reflections on the role of DR-series’ style in the age of streaming.

Dette interludie omhandler det amerikanske tv-drama på de såkaldte broadcastnetværk som NBC, CBS, ABC, Fox og The CW. Interludiet skitserer en forhistorie og diskuterer efterfølgende broadcastseriernes rolle i det nye tv-landskab.

Ingolf Gabold overtog stillingen som TV-dramachef efter Rumle Hammerich i 1999, da den skelsættende Taxa (1997-99) var ved at runde af – serien hvor en lang række instruktører og manuskriptforfattere, bl.a. Søren Sveistrup, trådte deres barnesko. Han var indtil april 2012 henholdsvis dramachef og fiktionschef i DR. Gabold har altså været leder af afdelingen i store dele af den periode, som flere har omtalt som en ”golden age” for dansk tv-dramatik (bl.a. Nordstrøm 2004), som han selv mener tog sit afsæt i Lars von Triers Riget (1994). Gabold har dermed også været leder af afdelingen under konceptionen af alle tre sæsoner af Forbrydelsen. I dette interview fortæller Gabold om sit første møde med Forbrydelsen-idéen, ligesom han giver sine bud på et par mindre besungne grunde til dansk tv-dramas succes siden midten af 90erne.

Nadia Kløvedal Reich blev ansat i DR’s fiktionsafdeling i december 2007 få uger efter, at de første tyve afsnit af Forbrydelsen var løbet over skærmen. I dag er hun fiktionschef i afdelingen med dramachef Piv Bernth som en tæt samarbejdspartner. Meget betegnende for Kløvedal Reichs spaltede rolle mellem på den ene side at orientere sig mod de kreative dynamikker i afdelingen og på den anden side de kulturpolitiske, økonomiske og strukturelle rammer, så giver hun et bredt indblik i, hvad der karakteriserer DR’s tv-serier – herunder Forbrydelsen – ligesom hun giver sin udlægning af, hvordan DR’s tv-serier adskiller sig fra andre landes tv-serier.

Selv om tv-serier undergår en polyfonisk skabelsesproces, hvor mange stemmer mødes og former udtrykket, så har Forbrydelsen I-III i høj grad været hovedforfatter Søren Sveistrups vision. I dette interview tager Sveistrup os helt tilbage til begyndelsen, men han fortæller os ligeledes om udviklingsforløbet på tværs af de tre sæsoner, ligesom han indvier os i sin arbejdsmetode, sit forfatterrum og seriens fortællemæssige og stilistiske strategier.

Som producent på alle tre sæsoner af Forbrydelsen har Piv Bernth spillet en vigtig rolle i Forbrydelsens tilblivelsesproces og har sammen med Søren Sveistrup været seriens dynamo. I april 2012 blev Bernth udnævnt til DRs nye dramachef og skal i samarbejde med fiktionschef Nadia Kløvedal Reich være med til at lægge kursen for DRs fremtidige dramaserier. Bernth fortæller i dette interview om bl.a. underlægningsmusikkens nuancer, om Sarah Lund som karakter, om Forbrydelsens rolle i landskabet af andre DR-serier, ligesom hun spidder The Killing (AMC, 2011-12), som hun mener fraviger sit ophav på afgørende punkter.

A case of a neck abscess caused by Salmonella Enteritidis in a 48 year-old diabetic patient is presented. Salmonella neck abscesses are rare and often occur in association with infection in other parts of the body. The condition is treated with drainage and antibiotics. It should be included in the differential diagnosis of abscesses of the head and neck - especially in immunosuppressed patients.

Artiklen gør rede for Mad Mens tilblivelse, dens populærkulturelle efterdønninger, multimediale forgreninger og værkæstetiske karakteristika. "Story Matters Here" lyder AMCs motto, men Mad Men tilbyder et bredspektret engagement, der går langt ud over at følge med i en vedkommende fortælling. Artiklen argumenterer for, at Mad Mens popularitet blandt andet skyldes, at den let lader sig knytte til service-, kultur-, og livsstilsjournalistiske stofområder.

Martin Zandvliets Dirch (2011) har ansporet til at skitsere den biografiske film som genre og knytte nogle kommentarer til dens forskellige udtryksmuligheder. Hovedeksemplerne er Walk the Line (2005) og I’m Not There (2007) om henholdsvis Johnny Cash og Bob Dylan.

Artiklen beskriver mobiltelefonens entré i film og tv-serier. Den skitserer mobiltelefonens tematiske og genremæssige funktioner, mens hovedvægten lægges på dens dramaturgiske muligheder og begrænsninger. Udgivelsesdato: sommer The article describes the introduction of cell phones in feature films and drama series. It points out a number of its functions relating to genre and themes and it highlights its narrative possibilities and limitations.

Udgivelsesdato: Vinter 2010

Et bidrag om forskellige kategoriseringsprincipper inden for film

This is a master thesis written at the Department of Environmental, Social and Spatial Change at Roskilde University. The project’s focal point is the following thesis statement: How is synergy created between environmental effort and a healthy economy, based on minor production companies’ environmental improvement potentials? In our effort to answer this thesis statement we adopted a hermeneutical approach with several steps of realisation in the work process. First step was to find out if our assumption, that the companies lacked environmental work was correct. Therefore we selected four minor companies, two soap producers and two plastic foundries, and conducted an interview study. The study showed that, although the two soap producers had implemented an ISO 14001 environmental management system, the overall picture was of an unfocused effort with little or no effect. The effort was based on common sense, gut feeling and misleading industry guidelines and the underlying assumption was that environmental improvement is expenditures. This part constitutes our first analysis. The second step was to find a new method that enabled the companies to focus their environ-mental work, instead of them using traditional methods such as ISO, EMAS, EMA and BAT. Be-cause of our basic assumption that environmental improvement and financial progress can be co-supportive, we chose Robert S. Kaplan and David P. Norton’s theory on the balanced scorecard. Since this theory does not originate in the field of environmental improvement, we needed to ad-just and rewrite it in order to make it fit our purpose. This part constitutes the second analysis. For the third analysis, we needed to test if our new interpretation of the theory was suitable in re-lation to the four companies. We found that it is possible to focus the environmental work by us-ing the balanced scorecard to form a strategic perspective, thereby revealing new market opportu-nities and increasing shareholder value for the company. This focus includes the entire production chain and, in the light of the strategic perspective, it emphasizes the longterm solutions. Furthermore, the use of the balanced scorecard theory can focus the companies attention on what kind of environmental documentation is needed and what it’s needed for. We can therefore conclude that the balanced scorecard can be used to create synergy between the environmental work and economic health in minor production companies. The project is written in Danish

Artiklen er skrevet til et temanummer om "film i firserne" og omhandler et af årtiets oversete hovedværker: Agnès Vardas Sans toit ni loi (1985, eng. Vagabond). Udgivelsesdato: februar

Udgivelsesdato: 13/01

Udgivelsesdato: Juni

En lederartikel om multiprotagonistfilm og konvergerende skæbne-fortællinger