Search

For at forstå, hvor tandlægeuddannelsen er på vej hen, er det relevant at analysere udviklinger i indholdet af det odontologiske curriculum. Med afsæt i international odontologisk og medicinsk uddannelsesforskning – primært fra Nordamerika – og suppleret med konkrete fagbeskrivelser på tandlægeskolers hjemmesider beskriver artiklen nyere faglige udviklinger i tandlægeuddannelsen. Artiklen identificerer 10 faglige temaer, som er blevet indført i tandlægeuddannelser. Artiklen er ment som en inspiration til curriculumreform og er henvendt til administratorer, forskere og undervisere på tandlægeuddannelsen i Norden.

I dette og næste nummer af Tandlægebladet stiller vi skarpt på fremtiden for odontologisk uddannelse. Tandlægeuddannelsen lægger grunden for, at tandlægen til stadighed kan videreudvikle professionen til gavn for patient, fag og samfund.

Læring i overgang fra tandlægeuddannelse til tandlægepraksis er afgørende for tandlægens arbejdsglæde og udvikling af kompetencer. Hverdagen som nyuddannet kræver en højere grad af selvstændighed og produktion, mens den tandlægestuderende modtager løbende supervision og feedback på opgaver og behandlinger på tandlægeskolen. I denne artikel gennemgår vi forskning i læringsfaktorer, der har betydning for, hvordan tandlæger kan få en vellykket overgang til praksis. Der trækkes på læringsforskning, dernæst på sundheds- og organisationsforskning. Specifikt fokuserer vi på, hvordan tandlægen kan opleve en positiv overgang til sit første job. Og vi belyser betydningen af arbejdspladslæring herunder støtte til læringskultur, feedback, kollegial vejledning og målrettet træning. Med afsæt i forskning diskuteres mulige indsatser til udvikling af et formaliseret uddannelsesforløb for nyuddannede tandlæger.

This theoretical paper applies Luhmann’s sociology to the notion of team trust as a mechanism to reduce risk and social complexity. Points are illustrated with examples from Emergey Medical teams, medical education and sociology. Team trust should encompasses: Confidence, personal trust, distrust and system trust.

Ansøgninger til akademiske stillinger, normeringer til undervisningspriser eller til fonde og midler omfatter i stigendegrad at ansøgeren udarbejder en undervisningsportefølje. Undervisningsporteføljer er blevet foreslået somudviklingsredskaber for undervisning og evalueringsredskaber af undervisningseffektivitet. De anvendes i vidt omfangi Danmark og øvrige lande.Porteføljen indeholder ofte en erklæring om undervisningsfilosofi, dvs. som gerne skulle være mere end tomerklæring. Undervisningsfilosofien (som fint kan kaldes alternative navne) skulle gerne være en kritisk refleksion overhvorfor ansøgeren underviser som hun gør, anvender de valgte undervisningsteknikker og teknologier (forstået i bredforstand lige fra specifik øvelse, blended learning til evaluering) på en bestemt måde og med hvilket intenderet formål.Forskningslitteratur giver råd til at opbygge en undervisningsfilosofi. Mens generelt mangler der teorier (modeller, begreber, definitioner etc.) på hvad sammenhængen er mellem en filosofi og en praksis. En model har relevans når undervisningsporteføljen skal evalueres.Metoden i studiet bygger på tematisk analyse af 108 undervisningsporteføljer. Foreløbige resultat viser at adjunkt/postdocs. beskriver e-lærings redskaber så som LMA og til afsteming, men med et begrænset fokus pådiskussioner og den konstruktivistiske læringsfilosofi de fleste implicit eller eksplicit argumenterer for deres undervisning er forankret i. Dette fremlægges.Sluttelig diskuteres: Er der gode grunde til at vi som undervisningsudviklere eller bedømmere til stillinger etc. bør lægge vægt på adjunkternes argumenter for hvorfor de vælger teknikker og teknologier som de (siger) de gør?

Kapitlet konfronterer normen om deltager observation som langvarig og viser, hvordan deltager observation fejlagtigt er forbundet med legenden om det langvarige eksil. Argumentet er at det kortere feltophold hverken bør forstås ud fra en metafor om blitzkrig eller langvarigt eksil. Dernæst argumentes for, at psykologisk deltager observation ofte har et kortere tidsperspektiv kombineret med et mere intervenerende sigte i forhold til det naturalistiske og beskrivende sigte i klassisk etnografi. Så beskrives et casestudie af mesterlære i to guldsmede-værksteder. Casen bruges til at uddybe, hvilke grunde der kan være til at vælge kortids deltagende observation. Endelig konkluderes, at der er betydelige overlap mellem klassisk etnografi og klassisk psykologi og at der ikke er et skarpt skel mellem korttids og langtids feltforskning.

Tillid og teams er begge blevet behandlet særdeles indgående i organisationslitteraturen. Men der er brug for studier af teamtillid. Denne artikel argumenterer for, at teamtillid kan defineres som teamet og teamindividernes forventning om, at man kan placere ressourcer eller sit helbred eller liv i en anden parts varetægt – eller i en ting eller en relation – hermed refleksivt anerkendende, at man løber en risiko i forhold til andre individer, grupper eller ting.. Denne artikel handler om tillid i arbejdsteams og beskriver fire dimensioner ved teamtillid: Fortrolighed, personlig tillid og systemtillid (Luhmann) samt psykologisk sikkerhed (Edmondson). Til sammen giver begreberne et bud på, hvordan teamtillid kan forstås.