Denne bog omhandler en skoleundersøgelse af organiseringen af grundforløb på de tekniske erhvervsskoler i Danmark og kvantitative sammenlignende analyser af forskellige modeller og typers betydning for mindskning af frafald og øget fuldførelse på grundforløbene. Resultaterne fra skoleundersøgelsen peger på betydningen af organiseringen af grundforløbspakker som en mulig bidrager til øget fastholdelse og reduktion af frafald i erhvervsuddannelsessystemet. Derfor har vi i de kvantitative sammenlignende analyser fokuseret på grundforløbspakkernes organisering, forskellige grundforløbsmodeller, på grundforløbstyper, og på betydningen af at gå på forlængede grundforløb, udover de 20 uger. Forud for de sammenlignende analyser gennemførtes en registerbaseret analyse med fokus på elevers forskellige frafaldsmønstre over perioden 1990-2010. Det ser ud til, at der er sket en opbremsning af frafaldet fra 2008. I de sammenlignende analyser undersøges hvilke skoler, modeller og typer som i perioden 2008-2010 bidrager til at mindske frafaldet. Vi udførte således to større dataundersøgelser og fem analyser af hvordan de tekniske erhvervsskoler realiserede 2007-reformens krav om grundforløb tilrettelagt efter forskellige elevgruppers behøv har påvirket frafaldet. Den første dataundersøgelse, skoleundersøgelsen, bestod af en interview- og besøgsundersøgelse af 18 skoler, samt en delundersøgelse af tekniske holdoplysninger for de involverede skoler. Derudover blev yderligere 17 skoler kontaktet telefonisk, så 35 af landets 37 erhvervsskoler har således været kontaktet. Den anden dataundersøgelse, aktivitets- og holdundersøgelsen, bestod af fire runders indhentning af UNI-C data indeholdende oplysninger om aktivitetskoder, samt efterfølgende en identifikation af hvilke af disse, der kan bruges til at kæde disse oplysninger sammen med oplysninger om modeller og typer fra skoleundersøgelsen. Skoleundersøgelsen havde til formål at identificere grundforløbsmodeller anvendt på skolerne og at undersøge, hvordan skolerne havde udmøntet forskellige typer under de identificerede modeller. Vi fandt, at skolerne har søgt at tilgodese forskellige hensyn ved organisering af grundforløbene på forskellige måder. Nogle skoler laver opdelte klasser tidligt, andre opdeler senere, andre realiseres ved at eleverne følger flere forskellige hold, og atter andre laver kun et hold med forskellige undervisningsforløb for forskellige elevgrupper. Identifikation af disse data viste, at grundforløbene på de tekniske erhvervsskoler kan inddeles i otte typer efter hvilken elevgruppe de er målrettet mod, og at disse igen kan beskrives ved en række modeller afhængig af hvordan typerne konkret er indrettet. Hver model beskriver en måde at realisere intentionen om at have forskellige typer af grundforløb tilpasset forskellige elevgrupper. Grundforløbsmodellerne varierer på to dimensioner, som kan have betydning for frafaldet, nemlig en dimension vedrørende holdenes afgrænsning i forhold til andre hold, som formodes at påvirke elevernes mulighed for at opleve tilhør til en gruppe, og en opdelingsdimension (allokering) som formodes at påvirke såvel elevens mulighed for fagligt som adfærdsmæssigt at lade sig inspirere og drage nytte af dygtigere elever med en mere læringsmæssig adækvat adfærd – men der er også en risiko for, at der kan opstå en skolekultur, som værdisætter læringsmæssig inadækvat adfærd. Den anden dataundersøgelse, aktivitets- og holdundersøgelsen, bestod af fire runders indhentning af UNI-C data indeholdende oplysninger om aktivitetskoder, som kan bruges til at kæde disse oplysninger sammen med oplysninger om modeller og typer fra skoleundersøgelsen. De empiriske analyser blev udført på fire niveauer: Via skoleundersøgelsen identificeredes en række modeller med henblik på at beskrive skolernes praksis for så vidt angår organiseringen af grundforløb som følge af reformen fra 2007. På registeranalyseniveau undersøgte vi betydningen af uddannelsespause for frafald, og hvilke unge der har størst sandsynlighed for at få en praktikplads. På modelniveau undersøgte vi betydningen af forskellige grundforløbsmodeller, organiseringer af allokeringsmåde og tidspunkt for allokering af elever til de forskellige holdtyper. På type-niveau (normalspor, opkvalificeringstype 1 og opkvalificeringstype 2) analyserede og sammenlignede vi forskellige opkvalificeringsforløb under den mest udbredte model efter 2007-reformen. De to sidstnævnte udgør hovedanalyserne i bogen.Sammenligningsanalysen viser, at den ene hovedmodel, ’Vent og se’-modellen, på nogle skoler – under visse betingelser – har en samlet positiv model- og skole effekt i forhold til fastholdelse. Dette kan skyldes, at en sen allokering til forskellige grundforløbstyper giver muligheder som en tidlig allokering ikke giver, herunder et større kendskab til eleverne, mulighed for at tilrettelægge elevernes forløb gennem en mere optimal blanding af skolestærke og skolesvage elever, og de svagere elever, som forlænges efter 20 uger, får netop mulighed for at lære af de stærkere elever i første halvdel af forløbet. En supplerende registerbaseret analyse viste at unge fra kernefamilier med forældre som er faglærte og selvstændigt erhvervsdrivende har en øget chance for at opnå en læreplads inden grundforløbets begyndelse, og at det er mere sandsynligt, at det giver pote på vestjyske skoler ud af de skoler vi kunne analysere. Derudover viste analysen at elever med en praktikplads fra starten i højere grad gennemfører deres uddannelse. Dette resultat førte frem til en afgrænsning med fokus på skolevejselever i model- og type-analyserne. Sammenligningsanalysen viste således samlet, at forlængede grundforløb i højere grad er med til at fastholde elever, når vi sammenligner WAS- og CC-modellerne, dels lige efter 20 uger, og især efter 40 uger. Endelig finder vi i analysen af grundforløbstyper under den anden hovedmodel, at elever på normalsporet i gennemsnit har en lavere frafaldssandsynlighed end elever på opkvalificeringstype 1 og opkvalificeringstype 2 under CC-modellen.