Search

Familieliv i dag kan se ud på mange måder. Nye familieformer dukker op og historiske forståelser af, hvad et godt familieliv er, bliver udfordret. En tredjedel af alle børn i Skandinavien oplever i løbet af deres barndom, at deres forældre skilles. I den forbindelse fremhæves børns ret til et hverdagsliv med begge forældre, når forældrene går fra hinanden, som en måde at varetage barnets bedste. Sådan har det ikke altid været. I denne artikel undersøger vi, hvordan man over tid har forstået ”skilsmissebarnets bedste” i en dansk kontekst. Vi undersøger samspillet mellem forståelser af barnets gode liv og skilsmisselovgivningen, som igennem de seneste fire årtier er udviklet i nært forhold til Børnekonventionen. Gennem historiske dokumentanalyser udforsker vi den politiske rammesætning af børns hverdagsliv efter en skilsmisse. Viden herfra trækker vi med ind i analysen af et nutidigt interviewmateriale med børn og deres skilte forældre. Det undersøges, hvordan nutidig lovgivning om delt forældremyndighed ansporer fraskilte forældre til en høj grad af samarbejde om barnets hverdagsliv. Det menes at være til barnets bedste, at begge forældre tager aktivt del i barnets hverdag. English abstract Family life today is diverse and historical understandings of what family life is and should be are challenged. Approximately 1/3 of all children in Scandinavia experience their parents’ divorce during childhood. Despite divorce, children’s rights to an everyday life with both parents are emphasized as a way to take care of the child. However, this has not always been the case. This article investigates how the best interest of children in divorce has been understood over time and how this has influenced the legislation developed in close relation to the Convention on the Rights of the Child. Through analyses of historical documents and contemporary interview material with children and their divorced parents, we examine how discussions about children, parents and divorce have influenced the legislation, and how these understandings – in a contemporary context – encourage parents to a high degree of cooperation in “the best interest of their child”. However, the best interest of the child is not a simple and clear matter.

Resume Betydning af børns tilhør i børnefællesskaber synes at være et underbelyst aspekt, når vi undersøger den gode opstart for børn i vuggestue. Vi analyserer i denne artikel, hvad pædagoger, forældre og børn oplever og forstår som en god opstart i vuggestuen, og hvordan det viser sig i praksis. Vi peger på, hvordan der med fordel kan bygges bro mellem forståelser af børns behov for tilknytning til voksne og børns behov for tilhør til børnefællesskaber. Artiklens analyser trækker på feltnoter og interviewmateriale med forældre, pædagoger og ledere i forskningsprojektet Samarbejde om småbørn (Marschall, Munck, Heinesen & Bæk, 2018-2020). Abstract Meaning of belonging: Overlooked perspectives on children’s ”good” settling-in processes in ECEC The significance of children’s belonging to children’s communities seems to be an under-elucidated aspect when we examine the good settling-in processes for young children in ECEC. In this article, we analyze what pedagogues, parents and children experience and understand as a good “settling-in” in ECEC and how it appears in practice through their ways of taking part. We point to how understandings of children’s needs for attachment to adults can usefully be bridged by children’s needs for belonging to children’s communities. The analyses draw on field notes and interview material with parents, pedagogues and ECEC managers in the research project Collaboration about Toddlers (Marschall, Munck, Heinesen & Bæk, 2018-2020).