Search

Vi har i artiklen fokus på anvendelsen af brugerperspektiver i forskning om og med voksne i udsatte marginaliserede positioner. Herunder hvilke metodiske udfordringer og etiske dilemmaer, der kan opstå, når vi ønsker at give stemme til målgrupper, som ikke nødvendigvis ellers deltager i demokratiske sammenhænge. Baseret på vores egen forskning med voksne domfældte med udviklingshæmning og udsatte brugere på væresteder viser vi i artiklen, hvordan vi selv er gået metodisk til værks. Med særligt fokus på at få adgang til grupperne diskuterer vi fordele og ulemper ved at kontakte disse grupper via gatekeepere. Ud fra et interaktionistisk perspektiv analyserer vi betydningen af udsathed samt af den institutionelle kontekst for de interviewteknikker, vi vælger, og for den tillid, der kan udvikles. Undervejs og afslutningsvist diskuterer vi de etiske dilemmaer vi møder, når vi inddrager personer, der er i udsatte positioner som informanter. Vi tager udgangspunkt i de forskningsetiske retningslinjer og bidrager med en nuancering heraf, hvor en hensyntagen til de interviewedes udsatte position og sensitive livssituation kalder på en nærhedsmoral i interviewet. Artiklen bidrager således med refleksions-redskaber for forskere og studerende til at inddrage udsatte stemmer i forskningen, hvorved vi kan sikre en demokratisk kvalificering af det sociale og socialpædagogiske arbejde fremover. This article sheds light on the methodological challenges and ethical dilemmas we as researchers faced in our research achievement to give voice to vulnerable target groups who live in marginalized positions and consequently rarely participate in democratic processes. Based on our research practice with offenders with intellectual disabilities and vulnerable users in drop-in centres, we demonstrate how we methodologically have reached these “hard to reach” groups. We illustrate the challenges and dilemmas we faced in accessing the group through a ‘gatekeeper’. And from the standpoint of interactionism, we analyze how their vulnerability and the institutional context surrounding them impacted our way of interviewing them. We discuss the ethical dilemmas that arose in our practice and how we navigated with these concerning the ethical research guidelines. Hence, the article contributes with varied considerations regarding the interviewees’ exposed position and sensitive life situation as well as reflection tools for researchers and students to consider when or if they involve vulnerable voices in research. Tools that is important as a basis to ensure the involvement of the voices of the vulnerable in the democratic qualification of the social and social pedagogical work.

Kandidatuddannelsen i socialt arbejde, som i år har jubilæum, har gennem de sidste 30 år opbygget såvel uddannelse som forskningsmiljø i socialt arbejde.Forskningsmiljøet omkring kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde (KSA) er ka­rak­te­ri­se­ret ved et tæt samarbejde med det sociale arbejdes praksis, og en mission for KSA er fortsat at sikre, at der uddannes kandidater til samfundsfaglig kritisk refleksion over mål og værdier i samfundet, kvaliteten i det sociale arbejde og vel­færds­stat­ens in­sti­tu­ti­o­ners form og indhold. Undervisningen på uddannelserne varetages af undervisere fra aktive forskningsmiljøer, og der er en rigtig god sammenhæng mellem de aktive forskningsmiljøer og uddannelsens fagelementer.Det sociale felt har blandt andet gennem KSA opnået at etablere forskning, som bygger på en akademisk og samtidig praksisnær viden, som dermed kan levere re­sul­ta­ter, der omsættes i praksis. Den eftertragtede impact er således en del af både ud­dan­nel­sen og forskningen, som fremadrettet skal sikre, at forskning og praksis spiller sammen i den nødvendige udvikling af socialt arbejde og moderne velfærd.