Search

Det er velkendt, at mange studerende på de videregående uddannelser mistrives på forskellige måder og af forskellige årsager. Vi ved dog mindre om, hvordan de oplever at være studerende på en videregående uddannelse. Formålet med denne artikel er at vise, hvilke kampe studerende med psykosociale vanskeligheder kæmper for at føle tilhør til deres uddannelse og at opnå en meningsfuld tilknytning til studie- og læringsmiljøerne. Empirisk bygger artiklen på dybdegående interviews med 47 studerende fra syv danske videregående uddannelsesinstitutioner om deres erfaringer med psykosociale problemer. Artiklen arbejder teoretisk med at analysere psykosociale processer som (manglende) oplevelser af tilhør og anerkendelse. Analytisk vises tre overordnede forhold, der står centralt i studerendes erfaringer med at håndtere psykosociale vanskeligheder i forhold til uddannelse: temporale strukturer, ekstraarbejde og skam. På den baggrund diskuteres, hvordan en øget interesse for de studerendes tilhør kan bidrage til at kvalificere uddannelsesinstitutionernes evne til at rumme unge med psykosociale problemer.

Sammendrag Med afsæt i teoretiske begreber om tilhør, social læring, sted, heterotopia og modstand viser artiklen, hvordan en lille gruppe unge mænd fortæller om deres liv henholdsvis inden for og uden for en skolekontekst. Formålet med artiklen er at vise, hvordan unges aktiviteter og erfaringer uden for skolen (relateret til biler) kan være med til at understøtte faglige, maskuline, voksenidentitetsudviklinger, der bygger bro mellem hverdagsliv og uddannelse. De unge mænd er alle placeret i uddannelsesforløb som smed eller automekaniker i et praktikcenter på en erhvervsskole. Det metodiske greb, artiklen bygger på, har etableret en kollektiv ramme, hvor de unge mænd forholder sig til og bearbejder fælles sociale vilkår og muligheder i relation til uddannelse og ungdomsliv.

Formålet med denne artikel er at vise, hvordan social og geografisk mobilitet spiller ind i unges valg af læreruddannelsen i udkantsområder i en region med et lavt uddannelsesniveau. Artiklen sætter fokus på de uddannelsesvalg, som unge fra udkantsområder foretager, deres bevægelsesmønstre og betydningen af disse for deres fremtidsperspektiver som kommende lærere. Artiklen bidrager hermed med et indblik i, hvordan social og geografisk mobilitet spiller ind i unges valg af læreruddannelsen. Omvendt og tilsvarende viser den også, hvilken rolle læreruddannelsen i University College Sjælland (UCSJ) spiller i forhold til unges sociale mobilitet i en region med et lavt uddannelsesniveau. Artiklen peger således på vigtigheden af, at uddannelsen kan kommunikere hidtidige tavse forventninger til de studerende, og i forlængelse heraf giver den et bud på nye undervisnings- og vejledningsformer, der kan fremme de studerendes motivation for at gennemføre uddannelsen, og som dermed kan bidrage til social mobilitet.