Search

Denne håndbog præsenterer en særlig strategisk tilgang, som er udviklet for at fremme værdiskabende løsninger indenfor klimatilpasning.Tilgangen er en udvidet aktørkortlægning til at udvikle strategiske konceptforslag, der skaber værdi for lokalsamfundet. Denne tilgang skal løfte klimatilpasningen fra et forholdsvist teknisk tankesæt tilat integrere flere samfundsmæssige og lokale mål. Fundamentet i håndbogen er 8 værktøjer, som hjælper fagpersoner indenfor klimatilpasning (og de deltagende aktører) med systematisk at indtænke værdiskabelse i udviklingsprocessen.De 8 værktøjer introducerer nye tilgange og metoder til at identificere og realisere merværdi i klimatilpasningsprojekter. Værktøjerne bidrager til at styrke kompetencer til at kunne navigere i komplekse arbejdsprocesser med at skabe øget værdi:1. Forstå et lokalområde og inddrage aktørerne i udvikling af værdiskabende løsninger.2. Udvide udviklingsperspektivet i et projekt ved at bringe lokalområdets kvaliteter og samfundsmæssige mål i spil.3. Skabe momentum og opbakning i et projekt ved at bruge værdiskabelse som løftestang.Kompetencerne afspejler en række grundlæggende principper til at identificere og realisere centrale værdier for løsningerne.Brugen af værktøjerne bliver eksemplificeret gennem 4 cases: Grenåens opland, Håb til håb, Gudenåen og Limfjorden.Alle casene er indgået i udvikling og afprøvning af håndbogens værktøjer. Hver case peger på forskellige måder at udvælge og integrere værktøjerne på samt erfaringer med at bruge dem.En række basisværktøjer bliver også præsenteret. Det er specifikke og velkendte metoder til at indsamle og opsamle data samt facilitere interaktioner med aktørerne, der supplerer værktøjerne.Håndbogen er opbygget som et opslagsværk. Den skal udfordre og inspirere til nye tilgange og metoder til konkrete klimatilpasningsprojekter.

Danmark går forrest, når det gælder innovation og nye løsninger i forhold til klimatilpasning. Men hvis vi skal beholde den position, kræver det, at politikere og ledere støtter op om projekterne, skriver to forskere fra Aalborg Universitet i dette synspunkt.

Posterpræsentation

Social inequality is a significant challenge in the Danish healthcare system, and in general practice the inequality has many faces. To give more to those who need most is a difficult task, and research shows the diversity of the challenges experienced in the primary healthcare sector. However, as argued in this review, through innovative research we may be able to find new directions in how to provide patient centered healthcare, and in taking on this task general practice is centrally positioned as the place at which most patients are seen on a regular basis.

Denne rapport beskriver designkriterier for minivådområder med træflis filtermatrice (bioreaktor med træflis) på baggrund af resultater fra projektet ”Minivådområder med matrice”.Projektet er gennemført i perioden 2017-2020 og omfattede en forskningsdel, der tilvejebragte detaljeret viden om kort- og langtidseffekter i nye og eksisterende bioreaktorer, og en praktisk del, der bl.a. omfattede identifikation af relevante placeringer for de seks nye bioreaktorfaciliteter, design og konstruktion af bioreaktorerne samt drift og optimering af faciliteterne. Rapporten beskriver specifikke nye anlægs- og designkriterier, og supplerer dermed den eksisterende vejledning for minivådområder med filtermatrice.

Neurological sequelae occur in more than 50% of children with arterial ischemic stroke. Early recognition and treatment are essential in improving outcome. However, diagnostic delay in paediatric stroke often extends beyond 24 hours, and children rarely access hyperacute recanalisation therapies. This review describes clinical presentations, risk factors and treatment of paediatric ischaemic stroke. Additionally, we share our experience from a systematic paediatric stroke pathway implemented in Eastern Denmark since 2017.

Da vælgerne den 6. april stemte på partier, der ikke ønsker at udnytte mineralerne i Kvanefjeld, var det ikke kun et valg mellem natur og økonomi. Det var også et valg, der åbner for andre udviklingsmuligheder for Sydgrønland og dermed for hele Grønland. Et valg, der åbner for at de forskellige områder i Grønland kan bidrage til en forskelligartet, lokalt forankret og mere bæredygtig udvikling.

Baggrund: Evidensbaseret praksis er væsentlig med henblik på at udøve sygepleje af høj kvalitet og sikre, at den enkelte patients behov imødekommes. Evidensbaseret praksis kræver bl.a. udvikling af sygeplejerskers forskningsmæssige kompetencer. Studier peger på, at sygeplejerskers forskningsmæssige kompetencer kan forbedres gennem en struktureret indsats. Formålet var at undersøge, om et kombineret projekt-, vejlednings- og undervisningsforløb har betydning for sygeplejerskers vurdering af egne forskningsmæssige kompetencer. Metode: En spørgeskemaundersøgelse som blev sendt til de deltagende sygeplejersker med målinger før og efter et kombineret projekt-, vejlednings- og undervisningsforløb. Kursusforløbet for kliniske sygeplejersker indeholdt en workshop efterfulgt af otte læringsmoduler indeholdende 11 undervisningsdage fordelt over to år. Resultater: Sygeplejerskerne har udviklet deres forskningskompetencer. Ved kursusforløbets start svarede 58,6%, at de kun havde begrænsede eller ingen forskningsmæssige færdigheder, hvorimod dette gjorde sig gældende for 4,8% på kursusforløbet sidste dag. Specielt synes der at være sket forbedringer relateret til forståelse og varetagelse af såvel kvantitative som kvalitative forskningsdesigns samt formulering og udvikling af forskningsspørgsmål og forskningsdesign. Konklusion: Sygeplejerskerne har forbedret deres forskningskompetencer markant. Projekt-, vejlednings- og undervisningsforløbet har potentiale til at styrke linket mellem forskning og klinisk praksis. Kursusforløbet vil med fordel kunne udbredes til andre hospitaler og institutioner, der har et ønske om eller interesse i at øge forskningsaktiviteter og forskningskompetencer blandt kliniske sygeplejersker, opbygge forskningskapacitet og styrke evidensbaseret praksis i klinisk sygepleje. Background: Evidence-based practice is imperative to ensure high quality nursing care and to meet the patients’ needs. Evidence-based practice requires a development of nurses’ research competencies. Studies show that a structured education program can support the development of nurses’ research competencies. The aim of this study was to examine the influence of a combined project-, supervision and education program on nurses’ self-reported research competencies. Methods: A questionnaire was conducted before and after a combined project-, supervision and education program. It was distributed to all participating nurses. The program consisted of a 2-year course for clinical nurses encompassing a workshop followed by eight modules and 11 days of education. Results: Nurses participating in the program developed their research competencies. Prior to participating, 58.6% of the nurses answered that they had limited or none skills within research whereas this was only the case for 4.8 % following participation in the program. In particular, improvements relate to understanding and handling quantitative and qualitative research designs as well as formulating and developing research questions and research designs. Conclusion: Nurses significantly improved their research competencies. The project-, supervision and education program has the potential to strengthen the link between research and clinical practice and be disseminated to other hospitals and institutions who wish to increase research activities, improve research competencies among clinical nurses and build research capacity within the institution. Furthermore, it may have the potential to strengthen evidence-based practice in clinical nursing.

Linket i højre side henviser til DCA rapporten. Dokumentet over linket er selve leveringen til ministeriet med følgebrev.I DCA-rapporten er der foretaget mindre sproglige og redaktionelle rettelser i forhold til versionen, som blev leveriet til ministeriet den 8. juli 2020. Derudover er der i kapitlet Afgasning af husdyrgødning kombineret med højere udnyttelseskrav for afgasset gødning sket en justering af beregningsgrundlaget af hensyn til overensstemmelse med seneste rådgivningsnotat på området. Ændringen påvirker ikke den kvalitative vurdering af klimaeffekten i kataloget. I Bilag 3, Klimagasser, er der desuden tilføjet et forklarende afsnit vedr. den indirekte N2O-emissionsfaktor relateret til nitratudvaskning.

I sundhedsvæsnet organiseres hovedparten af alle interventioner omkring pa- tientkategorier eller patientpopulationer. Multisygdomsbegrebet og arbejdet med de såkaldt multisyge borgere vinder for tiden stadig større udbredelse; der opret- tes multisygdomsklinikker og multimorbiditet er blevet en del af den sundheds- politiske dagsorden. Med dette nummer undersøger vi, hvordan begrebet bruges i forskningen i dag og hvilke betydnings-systemer/praksisser, det knyttes sammen med.

Rapporten er et katalog over virkemidler, som kan målrettes til de områder, hvorbåde risikoen for fosfortab er stor, og hvor vandmiljøet er fosforfølsomt. Virkemidlernekan anvendes i en målrettet fosforindsats i de kommende vandområdeplaner 2021-2027. Kataloget indeholder samtidig forslag til afværgeforanstaltninger modfosfortab i den nationale vådområdeindsats.

Vi står overfor store udfordringer med klimatilpasning af Danmark. Vi skal investere store ressourcer i de kommende årtier og vi skal ’ommøblere’ store dele afvores byer og landdistrikter. Tilsammen skaber det en løftestang for den bæredygtige omstilling i Danmark. Hvis vi arbejder visionært kan de nye grøn-blå strukturer bidrage til byliv, natur, sundhed, grøn mobilitet og grønne jobs.

This paper investigates the parasocial relationship possible to build up between internet-influencers and the influencer’s followers. In particular, it focals around how this parasocial relationship emerges as well as the impact of this social media relationship for the follower. Additionally, focus it put upon how this can influence the follower’s potential feeling of loneliness, how recommendations from the influencer might accommodate the follower’s need for acknowledgement and how the online and offline identity might differ. The thesis uses an abductive approach. The aim of the research is not to confirm or invalidate a certain point. The results of the thesis have therefore, arisen due to an interaction between theory and empirical data. The philosophy of science is based on phenomenological social constructivism. In order to look at the topic from several perspectives, this thesis both looked both into the influencer’s perspective as well as the follower’s. The research is based upon primary qualitative data, conducted through three steps. The first one being a netnographic analysis on social media, the second being an elite interview with an influencer as well as the third one being seven in depth interviews with social media users that matches the influencer’s audience. The analysis is therefore divided into three parts that focuses on respectively the netnographic analysis, the analysis of the elite interview and the reception analysis of the seven follower interviews. Each analysis is supported by relevant theory of influencers, loneliness, recognition and online identity. Furthermore, themes such as authenticity, cross mediality and affordances was looked into. The main conclusion sums up that the internet-influencer obtains a parasocial relationship with her followers due to her personal communications approach that takes place in both a professional and personal manner. The main conclusion furthermore, suggests that the influencer’s followers felt more connected to influencers who spent great time engaging with their followers. Several of the respondents turned out to confirm the link between following influencers and feeling lonely.