Search

På den ene side har vi alle de positivt ladede forventninger til den romantiske kærlighed som kilde til selvrealisering, livstilfredshed og som eksistentielt meningsgivende, som de fleste filtrerer egne oplevelser med kærligheden igennem. På den anden side har vi forskellige rationaliseringer af kærligheden, som skaber nogle andre diskursive og strukturelle betingelser for den romantiske kærlighed. Det er disse modsatrettede tendenser, jeg vil udfolde i indkredsningen af kærlighedens paradoksale karakter, idet jeg - med inspiration fra den marokanske sociolog Eva Ullouz’ kritiske analyser - argumenterer for, at de positive kulturelle forestillinger er til stede samtidig med en stigende rationalisering af kærligheden (Illouz 2012). Hertil kommer særlige tendenser i moderniteten såsom digitalisering og social acceleration, som er med til at udfordre et romantisk kærlighedsforhold, hvor disse kan føre til opbrud og en følelsesmæssig nedsmeltning.

At afskaffe store bededag vil ikke være for kirkens skyld, men for at opnå regeringens politiske projekter. Når kirkeministeriet laver sin egen teologiske tolkning, ender ministeriet med at tjene regeringen og ikke kirken

Indledningsvis tydeliggøres sammenfaldet men også forskellen mellem socialisering og opdragelse via en foreløbig definition på socialisering. Herefter bliver en ”funktionalistisk” og en ”interaktionistisk” socialiseringstilgang præsenteret, og vi skal se nærmere på centrale begreber i den interaktionistiske variant blandt andet i form af begreberne: perspektivtagning, ”den anden” og ”den generaliserede anden”. Efterfølgende vil centrale aspekter af socialiseringen i familien blive tematiseret i form af tilknytningsteori og distinkte opdragelsesstile, hvor en opdragelsesstil udpeges, som den tidstypiske og dominerende i familier fra middel- og overklasse. Kapitlet rundes af med en opsamling i form af en kritik af socialiseringsbegrebet for herved at nuancere og tilføje nye aspekter.

Monarkierne i Danmark-Norge og Sverige-Finland var de eneste monarkier, der indførte en luthersk reformation og de eneste lutherske riger, der befandt sig ud for det tysk-romerske kejserrige. Denne artikel undersøger, hvordan lutherdommen påvirkede forestillinger om kongen og den statslige organisering. Den finder, at måden, hvorpå reformationen blev indført havde indflydelse på, hvordan den Seneca-inspirerede og bibelsk funderede forståelse af den ideelle benevolente hersker med ansvar for sine undersåtters både evige og timelige velfærd påvirkede kongeforestilliger og statslig organisering i de pågældende lande.Danmark-Norge og Sverige-Finland var i et konfessionskulturelt perspektiv kendetegnet ved en mangle på den ”Streitkultur”, som spillede stor rolle i Tyskland. I diskussion med eksisterende litteratur vises det, hvordan en religiøs betinget forståelse af kongens ansvar formede både kongens og hans undersåtters opfattelse. Olaus Petri som reformator sammenlignes med Johannes Bugenhagen, og Johannes Bugenhagens Kirkeordinansen fra 1537/39 sammenlignes med Georg Normans forsøg på en kirkeordning og med den svenske Kyrkorodningen fra 1571.I begge riger er det tydeligt at se en stærk anti-macchiavellisk forestilling om kongemagt gøre sig gældende. Men Johannes Bugenhagens indførsel af en mere ”moden” reformation i 1537 synes at have bidraget til en mere stabil og centralistisk udvikling, hvorimod reformationshistorien i Sverige er langt mere kompleks, bl.a. pga. af den tidlige introduktion af meget unge reformatoriske tanker.Ikke desto mindre, så kendetegnes konfessionskulturen i Norden af en særlig autoritetsforestilling byggende på gensidige forpligtigelser. Organisationsmæssigt går de to riger dog i forskellige retninger. I Danmark smelter de tre stænder i Luthers trestandslære mere eller mindre sammen, hvor Sverige i langt højere grad bevarer forestillingen om intakte stænder, hvorigennem statens magt begrænses. The monarchies of Denmark-Norway and Sweden-Finland were the only monarchies that became Lutheran, and the only Lutheran realms placed outside of the Holy Roman Empire. This article investigates how Lutheranism affected the imaginary of kingship and state organisation in the Nordic Countries, and finds that the way reformation was introduced in the two realms respectively had impact on the way a common Seneca inspired and Biblical argued understanding of the ideal benevolent ruler with responsibility of the both eternal and temporal well-being of their subjects impacted on the imaginaries of kingship and of the organisation of society.Denmark-Norway and Sweden-Finland was in a confessional cultural perspective marked by the lack of streitkultur in the same extent as in Germany. In discussion with existing literature, it is shown how a religious view on the king’s responsibility formed both the king’s and his subject’s view. Olaus Petri’s as agent of the reformation is compared with Johannes Bugenhagen, and Johannes Bugenhagen’s Kirkeordinans is compared both with the work of Georg Norman and with Swedish Kyrkoordningen from 1571. In both realms a strong anti-macchiavelian view on rulership is clearly seen, however Johannes Bugenhagen’s introduction of a “mature” reformation in 1537 in Denmark, seems to have contributed to a more stable and centralistic development, whereas the reformation history in Sweden is much more complex, also due to the very early introduction of young reformation ideas.Nevertheless, a central aspect of confessional culture in the Nordic Countries was a special imaginary of authority building on mutual obligations. Organisationally, the two countries however went in two directions. In Denmark the three estates of Church, household, and government melted into each other, whereas in Sweden the estates kept a much more independent role limiting state power.

Niels Bo Poulsen, director of the Department of Military History and War Studies at the Royal Danish Defence College, reviews Industry, War and Stalin’s Battle for Resources: The Arctic and the Environment by Lars Rowe.

Ånd er hos Martin Luther (1483-1546) både et guddommeligt og et menneskeligt begreb, men i begge tilfælde er det et relationsbegreb. Det gælder også for Luthers forståelse af Helligånden. Den kristne frihed bliver tidligt et reformatorisk slagord. Friheden er først og fremmest åndelig, men sætter samtidig netop derfor klare grænser for verdslig magt. I praksis bliver disse grænser dog svære at opretholde. Ånd bliver første gang et hovedbegreb i Luthers forståelse af korrekt Bibelfortolkning. Her er ånd udtryk for den vellykkede kommunikation mellem skrift og læser, derfor er åndsfrihed for Luther Åndens frihed. Den vellykkede kommunikation mellem Gud og mennesker sker, hvor og når Gud vil det. Den rette fortolkning af Skriften giver mennesket mulighed for at betragte verden med Åndens blik. Med det bliver det muligt at se den nådige Guds nærvær i en tvetydigverden. Derfor er det også Ånden, der frigør mennesket til den form for fællesskab med andre, der ikke kun ser næsten som middel men også som mål. Åndens frihed er først og fremmest en indre frihed. I den ydre verden er mennesket bundet til at tage vare på sin næste. Også omsorgen for næstens tarv har et både ydre og indre mål. Mens det ydre viser sig som omsorg for det legemlige liv gennem næstekærlige gerninger, viser det indre sig som forpligtelsen til at forkynde evangeliet for næsten og bekæmpe vranglære. På den måde er reformationen kun et skridt i åndsfrihedens historie, og andre reformatorer viser sig bedre til at fortsætte frihedens historie end Luther selv.

The article contains a clarification of the difference between »expanded interpretation«and»analogy«in criminal law. Doubt about the terms is raised by newer Danish literature stating that expanded interpretation is similar to analogy. In the article it is argued that a large difference exists between the two terms and that it is a slippery road in the context of legal rights to let analogy be included in the term expanded interpretation.

Diagnostic bias is when biased considerations along with inadequate individual thought patterns result in a misdiagnosis. It is a constant and challenging issue in all medical specialties. There is evidence that knowledge of diagnostic bias will enhance physicians' diagnostic abilities. This review finds that there are several effective strategies to reduce the risk of diagnostic bias. Cognitive models such as dual-process-theory and tools such as metacognition can help the clinician in their assessment of the patient.

Miljøhistorie har internationalt været en af de hurtigst voksende grene af historieforskningen inden for de seneste årtier, og også i Danmark er det et forskningsfelt i vidtforgrenet vækst. Vidtforgrenet, fordi miljøhistorien rækker ud til og ind over både natur- og samfundsvidenskab og andre humanistiske discipliner. Denne artikel ser først på, hvordan ideen om Antropocæn har vundet indpas over de seneste 20 år. Ideerne om Antropocæn angiver både et anslag for at analysere natur og kultur som gensidige betingelser for liv og historie, mens det også åbner for nye historiske narrativer. Som forskningsfelt er miljøhistorie præget af toneangivende dagsordner fra det omgivende samfund.I 1950erne og 60erne gav spørgsmål om ubalancer mellem menneske og natur anledning til mange af de tidlige studier, hvor de klassiske forureningsproblematikker kan samles under betegnelsen ”røg, støj og møg”. Andre studieobjekter angår spørgsmål om skiftende natursyn og forestillinger om biodiversitet, mens affaldshåndtering, energiproduktion og energi- og ressourceforbrug er andre emner, der har vundet meget frem i Danmark i de seneste par årtier. Endeligt diskuterer artiklen karakteren af den dobbelte ambition, der præger en del miljøhistorie, som både søger at bidrage til viden om miljøets historie og den historiske økologi eller naturhistorie.

Inflammation is increasingly recognised as a causal factor in the development and progression of cardiovascular disease. With the introduction of immune checkpoint inhibitors in oncology and the ongoing COVID-19 pandemic the role of the immune system in myocardial inflammation (myocarditis) and subsequent inflammatory cardiomyopathy has once again regained attention. In this review, we want to bring myocardial inflammation to the clinician's attention and provide up-to-date knowledge on its diagnostic workup, prognostication, and current management recommendations.

Viroporins are ion channels found in many viruses, where they contribute to virus life cycle and thereby pathogenesis. Viroporin targeting is a known, yet largely unexplored, therapeutic strategy so far only used in Influenza A with the drugs amantadine and rimantadine. In this review, we seek to utilize the inhibition by amantadine of the viroporin Protein E in SARS-CoV-2 in an attempt to treat COVID-19 in its early stages. We are executing a double-blinded placebo-controlled trial based on promising in vivo and in vitro work as a stepping-stone for establishing a therapeutic antiviral regime: blocking of viroporins.