Search

En almindelig årsag til, at patienter søger nødbehandling af forhold i mundhulen, er den bakterieinducerede inflammation i pulpa samt det periapikale væv. At have et godt kendskab til diagnostik og differentialdiagnostik er af afgørende betydning for den korrekte behandling, som indbefatter anamnese, objektiv klinisk undersøgelse samt evt. røntgenundersøgelse. På baggrund af en vægtet vurdering af alle disse indirekte data tages der stilling til diagnosen. Hvis en diagnose ikke er muligat stille, bør der ikke udføres invasive procedurer. Behandling i den akutte situation er typisk et fokus på smertelindring og mulig infektionskontrol, og hvor der tages højde for diagnostiske vanskeligheder samt den ofte forekommende tidmangel. Egnet smertestillende middel i mild til moderat smerte er paracetamol. Hvis der er en tydelig inflammatorisk komponent i smertebilledet, bør primært et NSAID-præparat anvendes som et alternativ eller som et supplement. I tilfælde af alvorlig smerte, eller hvis der ikke opnås tilstrækkelig smertelindring, anbefales tilskud med opioidindeholdende smertestillende middel. Til infektionskontrol bør i første omgang foretages incision af fluktuerende hævelser, trepanering af kronen og dræning gennem rodkanalerne, eller egentlig ekstraktion bør overvejes. Indikationen for antibiotikum er kun begrænset til situationer, hvor den almene tilstand er påvirket, herunder hvis der er spredning af infektionen. I tilfælde, hvorantibiotikumbehandling overvejes, er penicillin V et førstelinjepræparat. Kun i tilfælde af penicillinallergi anbefales clindamycin.

Vitale pulpabehandlinger udføres med henblik påat bevare pulpas forsvarsfunktioner og undgå pul-pektomi og rodfyldning, som kan være teknisk ud-fordrende og ikke altid fører til det ønskede resultat.The European Society of Endodontology (ESE) harpubliceret en statusrapport om vital pulpabehand-ling i tænder med profunde carieslæsioner, som iet vist omfang stemmer overens med de nationaleretningslinjer i de nordiske lande. Der er stadig pro-blemer med at vurdere pulpas tilstand i tænder medprofunde carieslæsioner. Så længe carieslæsionenikke har nået pulpa, anbefales behandlinger, dersigter på at undgå pulpaeksponering, fx gradvis eks-kavering. Men når pulpa er eksponeret på grundaf caries, er der ikke overensstemmelse mellemanbefalingerne fra ESE og de nordiske landes na-tionale retningslinjer. Dette skyldes sandsynligvismanglende evidens for bedre effekt af én behand-ling frem for andre samt vanskeligheder med atafgøre, hvornår pulpa er irreversibelt beskadiget.Minimalt invasive behandlingsstrategier med ny-udviklede hydrauliske calciumsilikatcementer harvist lovende resultater af vital pulpabehandling medhenblik på at undgå rodkanalbehandling. Koncepteter under stadig udvikling, og man må forvente, at dekliniske anbefalinger på sigt bliver ændret.