Search

Denne publikation giver rådgivere og andre interesserede i byggebranchen en introduktion og praktisk viden om livscyklusvurdering (LCA) i byggeri. Publikationen understøtter byggebranchen i at efterleve klimakravene, der trådte i kraft i bygningsreglementet 1. januar 2023. Publikationen kan læses uden forudgående er faring med LCA. Den giver et godt grundlag for i praksis at arbejde med klimakravene og anvende beregningsværktøjer. Publikationens beregninger er udført i beregningsværktøjet LCAbyg, der er et dansk værktøj for livscyklusvurderinger i byggeri. Det kan anvendes til at udføre den klimaberegning (LCA), som er et krav i bygningsreglementet for nybyggeri, der skal over holde energirammen. Der kan dog også anvendes andre værktøjer til at beregne.

Afhandlingen undersøger det danske filmkomikerpar Fy og Bi som et transnationalt filmfænomen i 1920’erne og 1930’ernes filmkultur. Fra 1921 til 1940 blev der produceret 48 film med Fy og Bi; størstedelen af disse af produktionsselskabet Palladium, hvor instruktøren Lau Lauritzen i 1921etablerede duoen. Sideløbende blev de to skuespillere bag, Carl Schenstrøm og Harald Madsen, udlånt til udenlandske filmselskaber, der også iscenesatte Fy og Bi-film. Filmene nød stor og bred international succes, men nogen større akademisk forskningsindsats i dette kapitel af dansk stum og tidlig tonefilm har ikke tidligere været foretaget.Den overordnede filmhistoriske tilgang tager afsæt i New Cinema History, hvorsociokulturelle forhold omkring distribution og filmfremvisning søges afdækket empirisk og kildenært. Denne metodologiske praksis centrerer sig i særlig grad omkring kilder som aviser og branchepublikationer. Gennem en detaljeret undersøgelse af kildemateriale som dette, udforskes og kortlægges produktions- og distributionsforhold, samarbejdspartnere og fremvisningspraksis i relation til Fy og Bis grænsekrydsende aktiviteter. I analysen af, hvorledes filmene med Fy og Bi nåede så langt ud over de danske grænser, inddrages en række anskuelsesvinkler i afhandlingen.Først indskrives etableringen af Palladium – dette oprindeligt som et svensk selskab på dansk grund – i relation til den øvrige, danske filmbranche omkring 1920. Da Palladium i 1923 indgik samarbejde med en engelsk filmagent, Arthur G. Gregory, og en tysk distributør og producent, Lothar Stark, tog selskabets udenlandske succes fart. Gennem afdækningen af disse hidtil oversete aktørers roller; både i relation til Palladium og Fy og Bi samt den øvrige filmbranche, bidrager afhandlingen med ny viden og filmhistorien nuanceres. Derefter kortlægges de i alt tretten udenlandske filmproduktioner, som Schenstrøm og Madsen medvirkede i som Fy og Bi for selskaber i Sverige, Østrig, England, Tyskland og Ungarn i årene mellem 1925 og 1937.Palladiums forhandlinger med det pan-europæiske filmkonsortium Westi-Film, hvor Gregory i en periode også var ansat, afdækkes i detaljen. Her var det planlagt, at Fy og Bi skulle tilknyttes, men Starks mellemkomst og Westis kollaps i 1925 satte en stopper for dette. Distributions- og fremvisningsmønstret af film med Fy og Bi i München er det case-baserede omdrejningspunkt for afhandlingens følgende kapitel, hvor duoens udbredelse analyseres gennem en kortlægning af biografernes repertoire i årene mellem 1924-1934. Her opnåede mindst 36 ud af de i alt 41 Fy og Bi-film, der blev produceret i perioden, fremvisning i München. Fy og Bi var faste og genkommende skikkelser på byens biograflærreder. Ikke bare i München, men også i det øvrige Tyskland, hvor deres film blev stemt ind blandt biografejernes største kassesucceser i årligerundspørger i sidste halvdel af 1920’erne. Endelig afdækkes forhold knyttet til den vidtforgrenede promoveringsindsats af Fy og Bi i form af personlige optrædener, reklamer, facadeudsmykning, merchandise og tie-ins, mens retssager om duoens tyske navneophav og omrejsende Fy og Bi falsknereunderstreger, hvordan fænomenet Fy og Bi også blev forsøgt udnyttet i kommercielt øjemed af flere forskellige aktører.På baggrund af ovenstående undersøgelser af Palladiums vigtigste samarbejdspartnere og disses sammenfiltrede forretningsforhold, udenlandske Fy og Bi-produktioner, den case-baserede udforskning af filmenes distribution og fremvisningsmønster i München, forskelligartede udtryk for markedsføringspraksis og afledte effekter af denne, tydeliggør afhandlingen årsagen til Fy og Bis succes, idet den peger på den danske filmduo som et udpræget transnationalt filmfænomen.Nøgleord: filmhistorie, Palladium, Fy og Bi, New Cinema History, filmhistoriografi, stumfilm,transnational film, entangled history.

Undersøgelsens metode og repræsentativitet Indenfor visse hovedbrancher er der særligt store potentialer for cirkulær økonomi på grund af virksomhedernes betydelige forbrug af materialeressourcer og deres muligheder for at genanvende materialer og produkter, så de holdes længst muligt i kredsløbet, og dermed reducerer forbruget af energi og jomfruelige ressourcer. Målgruppen for undersøgelsen har derfor ikke været alle danske virksomheder, men virksomheder indenfor fremstillingsvirksomhed, bygge- og anlægsvirksomhed, samt engros- og detailhandel. Netop blandt virksomheder indenfor disse brancher har det været relevant at afdække, hvor langt de er kommet med cirkulær økonomi. Vi har udsendt et web-baseret spørgeskema til alle virksomheder med over 20 ansatte i denne målgruppe som det via Bisnode-registret og supplerende hjemmesideopslag var muligt at identificere en e-mail-kontaktadresse på. En invitation til at besvare spørgeskemaet er således udsendt til i alt 3.299 unikke CVR-numre. Størstedelen af e-mailinvitationerne er gået igennem til virksomhederne, men vi vurderer, at ugyldige e-mailadresser og filtre har medført, at omkring 10-15 % af henvendelserne ikke er nået frem til rette modtager. Fra denne målgruppe, vores population, har vi modtaget 316 helt eller delvis besvarede spørgeskemaer, hvilket giver en svarprocent på ca. 10 % af den samlede målgruppe og op til 15 % specifikt for hovedgruppen “fremstillingsvirksomheder”, som vi har modtaget ca. 200 besvarelser fra. Vi har ikke foretaget undersøgelser af, om fordelingen af besvarelserne er statistisk repræsentative for en eller flere af de tre hovedbrancher (og underbrancher) inden for målgruppen. Det har ikke være formålet med undersøgelsen at opnå statistisk gyldighed. Intentionen har været at nå bredt ud til virksomheder med særlig relevans for en cirkulær produktionsomstilling og skabe et øjebliksbillede. Undersøgelsen giver derfor ikke et overblik over, hvad danske virksomheder som helhed foretager sig på området for cirkulær økonomi, men fokuserer på de særligt relevante brancher, og herfra kan vi konstatere følgende: • 77 % af respondenterne finder det i høj eller meget høj grad vigtigt, at danske virksomheder yder et bidrag til at fremme miljømæssig bæredygtighed • Knap 60 % af de adspurgte virksomheder arbejder i høj grad eller meget høj grad for at fremme miljømæssig bæredygtighed • Flertallet af virksomhederne har indført, eller er på vej til at indføre, strategier, standarder og rapportering for arbejdet med bæredygtighed • Over 25 % af virksomhederne har igangsat cirkulære initiativer • Omkring 41 % vurderer, at virksomhedens ydelser, produkter eller forretningsmodeller ”helt sikkert” vil ændres i en mere cirkulær retning inden for de næste to år For yderligere at afklare hvad virksomhederne finder nødvendigt for en omstilling til cirkulær økonomi, herunder mulige barrierer for implementering af cirkulære initiativer, afholdt vi i forlængelse af spørgeskemaundersøgelsen 15 kvalitative og dybdegående interviews med udvalgte virksomheder. De centrale budskaber fra undersøgelsen Baseret på virksomhedernes besvarelser og tilbagemeldinger i de kvalitative interviews har vi sammenfattet seks hovedbudskaber:1. Stigende opmærksomhed på cirkulær økonomiFlertallet af virksomhederne har iværksat initiativer til at gøre deres aktiviteter miljømæssigt mere bæredygtige. En del af virksomhederne har desuden igangsat konkrete arbejder med cirkulær økonomi i deres produktion og produkter.2. Implementering er igangsat - men store potentialer er uudnyttede Mange af virksomhederne er begyndt at genanvende dele af deres egne produkter i ny produktion og arbejde med levetidsforlængelse af produkter, men der opleves stadig at være meget store uudnyttede potentialer inden for cirkulær økonomi. 3. Svært at etablere fundamentet for at træffe de cirkulære beslutningerVirksomhederne oplever det som en meget vanskelig opgave at finde de mest hensigtsmæssige og cirkulære løsninger. Ofte har de hverken opgjort de økonomiske eller miljømæssige konsekvenser af deres valg. 4. Manglende indsigt er stadig en barriere for den cirkulære omstillingDe fleste virksomheder har forsøgt at organisere arbejdet med miljømæssig bæredygtighed, men kun de færreste oplever at have den fornødne viden og organisatoriske modenhed til målrettet at kunne arbejde med cirkulær økonomi. 5. Behov for fælles videngrundlag og forbedret incitamentstruktur Virksomhederne efterspørger, at der investeres fælles ressourcer i bedre og mere målrettet viden om cirkulær økonomi, såvel som forbedret incitamentstrukturer for omlægning og mere hensigtsmæssig regulering i relation til cirkulær økonomi. 6. Behov for beregningsværktøjer og effektmålingVirksomhederne efterlyser konkrete beregningsværktøjer til opgørelse af effekter ved cirkulære tiltag, fælles standarder for opgørelserne, såvel som muligheden for målinger af fremdriften mod en cirkulær omstilling i Danmark. Mange konkrete forslag fra virksomhederne De ovenstående hovedbudskaber er baseret på den kvantitative spørgeskemaundersøgelse, men undersøgelsen rummer også kvalitative tilbagemeldinger fra virksomhederne, der giver konkrete anbefalinger til nødvendige tiltag for at nå Danmarks ambitiøse klimamål. Disse anbefalinger lader sig gruppere i seks temaer (for detaljerede beskrivelser se s. 29-31): • Behov for bedre information og oplysning • Ønsker om bedre økonomiske incitamenter • Krav om inddragelse af cirkulær økonomi i alle offentlige udbud og indkøb • Behov for fælles sprog og fælles standarder• Behov for flere værdikædesamarbejder og partnerskaber • Mere understøttende lovgivning på området De væsentlige barrierer for cirkulær omstilling Tid og personalemæssige ressourcer, viden og organisatorisk omstillingsevne mangler, før virksomhederne kan komme i mål med den cirkulære omstilling. I undersøgelsen har virksomhederne yderligere fremhævet de vigtigste tiltag, der bør adresseres, hvis omstillingen skal sikres. De tre vigtigste, hver fremhævet af 30-55 % af virksomhederne, er:• Branchespecifikke inspirationskataloger og vejledninger for, hvordan virksomhederne inden for hver branche kan implementere cirkulær økonomi • Fælles beregningsværktøjer og standarder som virksomhederne frit kan anvende til at opgøre de økonomiske og miljømæssige konsekvenser af CØ-initiativer • Gennemgang af lovgivning og regulering, så cirkulær økonomi understøttes bedre Andre italesatte barrierer var organisationens tilpasning og at sikre sig det fornødne overblik. De kvalitative interviews med virksomhederne pegede helt lavpraktisk på barrierer for at etablere cirkulære tiltag i virksomheden. Det handler i høj grad om at få de ansatte med i processen og forandringerne og at sikre ejerskab og forståelse blandt medarbejderne. Denne forståelse drejer sig ikke kun om nødvendigheden af at foretage omstillingen, men også om at etablere accept af nye arbejdsrutiner fx i forbindelse med produktionsændringer. Og så handler det også om at holde fast og vise troværdige resultater via gennemsigtige beregninger, der kan overbevise og fremme det interne fokus. At opgøre disse resultater er dog vanskeligt. Når virksomhederne vil igangsætte cirkulære tiltag, er det meget svært at udføre beregninger af såvel økonomiske som miljømæssige konsekvenser af initiativerne. Som flere virksomheder påpeger, er det en særlig udfordring, at virksomhederne sjældent ved på forhånd om et tiltag reelt er cirkulært, fx genanvendelse af bestemte materialer: Her kan det efterfølgende vise sig – ved beregning af materialets fulde livscyklus – at genanvendelsen er så energi- og ressourcekrævende, at det havde været mere bæredygtigt at benytte nye materialer. Samlet set kan vi med afsæt i undersøgelsen konkludere, at langt de fleste adspurgte virksomheder er åbne overfor cirkulær økonomi og cirkulære tiltag, at en del er gået i gang, men at størstedelen udtrykker behov for mere viden − herunder én eller flere former for specifikke undersøgelser og beregningsværktøjer − for at kunne komme videre. Det kan også konkluderes, at de interviewede virksomheder henviser til nødvendigheden af organisatoriske tilpasninger og “kulturelle” forandringer, inklusive et fælles sprog, hvis de skal blive i stand til at gennemføre mere grundlæggende cirkulær omstilling. Egnede forretningsmodeller og strategier for cirkulær økonomi kan være del af den efterlyste viden og vil kunne bidrage til omstillingen.

Pilotprojekter har høstet værdifulde erfaringer om cirkulært byggeri. Men nu skal vi gå skridtet videre og skalere cirkulært byggeri. Vi skal begynde med at få dokumentationen helt på plads og derefter følger en række aktiviteter i et roadmap. Dermed vil vi kunne realisere den store fortælling om cirkulært byggeri. Stadig flere arkitekter, ingeniører og bygherrer eksperimenterer med cirkulært byggeri. De forsøger at tænke ind fra første dag, at affald ikke skal ende i deponi eller som fyldstof under motorvejen, men anvendes i byggeriet. Men indtil videre bliver det mest ved pilotprojekterne. Man kan ellers roligt sige, at der er en brændende platform for byggeri i sin nuværende form. Stigende urbanisering og den voksende middelklasse betyder, at verden får behov for at bygge mere, end der har været bygget i de sidste 4.000 år. Det skaber pres på ressourcerne. Byggeri anvender 50 % af de materialer, vi udvinder.1 Flere steder i byggebranchen forventer virksomhederne stigende problemer med at få tilstrækkelige forsyninger med visse materialer. Desuden skaber byggeri og produktion af byggematerialer store mængder affald. En særdeles høj andel af nedrevne byggematerialer genbruges ikke, men nedgraderes: Biobaserede materialer bliver omsat til energi ved forbrænding, metal smeltes om og bruges i nye varer, og de tunge materialer som beton og tegl nedknuses og anvendes som fx bærelag under veje. I EU udgør byggeaffald 35 % af den samlede affaldsmængde. Byggeri og produktion af byggematerialer står for betydelige udledninger af drivhusgasser. Det anslås, at disse udledninger udgør 5-12 % af verdens samlede CO2-udledning.2 Beregninger viser, at op til 80 % af byggeriets udledninger kan spares gennem mere effektiv brug af materialer.3 I mange industrialiserede lande, inklusive Danmark, udnyttes bygningsmassen dårligt. 50 % af beboerne vurderer, at de bor for stort. Hertil kommer, at mange bygninger står ubrugte hen eller kun anvendes i kortetidsrum i løbet af dagen. Dermed er nytteværdien af de meget store investeringer i bygninger relativt lille.

Det Blå Danmark har en ambition om at være et internationalt foregangsland for klimavenlig skibsfart. Omstillingen til en mere bæredygtig skibsfart er dog en stor udfordring, der vil kræve betydelige investeringer i både ny teknologi, skibe og energiinfrastruktur og en systemisk tilgang til samarbejde på tværs af sektorer og mulige aftagere af grønne brændstoffer. Med denne rapport præsenterer DTU resultatet af et arbejde i at kortlægge forskningsmulighederne for Grønne Brændstoffer i det Blå Danmark. Arbejdet har afdækket, at der er behov for forskning på tværs af systemer og over hele værdikæden. Kortlægningen er lavet med viden fra DTU forskere samt input fra industrien og brancheorganisationerne. Rapporten præsenterer en kortlægning af udfordringer forskningsbehov og rammebetingelser, som kan medvirke til at understøtte potentialet for grønne brændstoffer i det Blå Danmark. Kortlægningen er afrundet med anbefalinger til forskningsbehov inden for udvalgte områder samt uddannelse og test- og demonstrationsprojekter. Det er vores håb, at rapporten kan være med til at sikre det Blå Danmark en plads helt fremme i førerfeltet inden for bæredygtig skibsfart i mange år endnu.

Formålet med publikationen er at opdatere og vurdere evidensen for sundhedsmæssige effekter af livstilsinterventioner for at opnå vægttab eller vægttabsvedligeholdelse hos børn, unge, voksne og ældre med svær overvægt. Den opdaterede evidensvurdering er med til at udgøre et grundlag for Sundhedsstyrelsens udarbejdelse af anbefalinger på området. Derudover kan evidensgennemgangen have interesse for fagpersoner, der ønsker dybdegående indsigt i evidensen vedr. livstilsinterventioner til børn, unge, voksne og ældre med svær overvægt, fx undervisere på videregående uddannelser og forskere.

I de senere år er vidensdeling blevet vigtigere for universiteter med flere campusser. De er nødt til at identificere og implementere de mest effektive måder, som kan skabe samarbejdende miljøer, hvorved universitetets performance forbedres. Forskningsbiblioteker er en integreret del af og nærmest et nervecenter på mange universiteter, og derfor er vidensdeling en fælles udfordring for både universiteter og deres biblioteker. Ph.d.-caféen på SDUB skal ses som et tilbud der muliggør vidensdeling mellem yngre forskere. I maj 2017 kunne vi på Syddansk Universitetsbibliotek afholde den første ph.d.-café i Philoteket, et område fortrinsvis for ph.d.-studerende. Den viden, som vi havde opnået gennem vores undersøgelse (interview med 12 ph.d.-studerende), er dermed blevet omsat til både events og et tilhørssted for SDU’s ph.d.-studerende.

Sygepleje på intensiv beskriver sygeplejen til den intensive patient. Intensivsygepleje er et nyere speciale, der på få år har gennemgået store forandringer. Tidligere var der tale om pleje og behandling af sederede patienter, men nu er der overvejende tale om vågne patienter, der modtager sygepleje, behandling og rehabilitering. Ideen er at give et indblik i nyeste viden på området og bidrage med konkrete ideer til den daglige kliniske sygepleje. Bogen er forskningsbaseret, og målgruppen er sygeplejestuderende, undervisere og vejledere på bachelor- og kandidatniveau, ligesom bogen helt naturligt kan anvendes som grundbog på specialuddannelsen i intensivsygepleje. Den er også relevant for sygeplejersker, som til daglig arbejder med intensivpatienter. Studerende på andre sygeplejefaglige efter- og videreuddannelser kan også have gavn af bogen. Det samme gælder studerende og praktikere inden for andre fag, hvor man arbejder med pleje, behandling og rehabilitering af intensivpatienter. Sygepleje på intensiv er opbygget, så bogen samlet giver en bred introduktion til specialet, og den beskriver de mest centrale kliniske problemstillinger. Der er eksempler på sygepleje, som er anvendelige i klinisk praksis, og kapitlerne er forsynet med infobokse og definitioner. Der er også cases og studiespørgsmål, der kan give inspiration til undervisning, øvelser, opgaver og projekter.

Denne e-bog omhandler, hvordan man som organisation kan udvikle arbejdsgange ved hjælp af prøvehandlinger. En metode, medarbejdere og ledere har grebet og brugt til såvel små som større eksperimenter mange steder i det offentlige - heriblandt i akutafdelingerne på hospitalerne. I de senere år har prøvehandlingerne også fundet vej ind i flere innovationsstrategier og overordnede handleplaner. Bogen giver svar på spørgsmål som: Hvad er en prøvehandling? Hvordan gør man? Er det noget andet end det, vi allerede gør?

I artiklen præsenteres erfaringer med at anvende FlexVid-modellen for sundhedsuddannelser ud fra undervisernes perspektiv.FleksVid-modellen for blended undervisning introduceres, hvorefter erfaringer med at anvende modellen præsenteres og diskuteres; på baggrund af studerendes evalueringer og referater fra projektgruppemøder. Artiklen afsluttes med visioner for sundhedsuddannelserne tilrettelagt ud fra FlexVid-modellen.

Vi har alle tydeligt kunnet se, at bankerne havde store problemer henover finanskrisen. Men mange er efterhånden kommet til den opfattelse, at det nu går mod lysere tider, og at situationen for bankerne langsomt er ved at normalisere sig. Men en velunderbygget artikel i dette nummer afFinans/Invest viser, at dette bestemt ikke er tilfældet. Tværtimod viser analysen, at bankernes tilpasning til den nye (lavrente)situation efter finanskrisen langt fra er tilendebragt. Frem for en gennemgribende strukturtilpasning har bankerne valgt den lette løsning og blot forhøjet udlånsrenten. Denne ”skat” på udlånskunderne er ikke alene gift for den enkelte låntager, men også ødelæggende for et velfungerende bankmarked. Allerede på nuværende tidspunkt kan der konstateres en stigende interesse blandt såvel in-vestorer som låntagere for at skabe et marked for gældsfinansiering uden om bankerne. Bankerne risikerer at miste markedsandele. Det er ikke nogen fordel for hverken bankkunderne eller samfundet. Og bankernes ”skat” på udlåns-kunderne medvirker til, at mange virksomheder og dermed samfundsøkonomien fastholdes i krisen.

Lille bog for børn om anskuelsestavler og andre billedbårne medier i undervisningen.

Specialet tager udgangspunkt i en miljøorienteret bæredygtig omstilling gennem tre temaer med lokalt og kommunalt fokus. Det første tema er fokuseret omkring bæredygtige perspektiver, hvor specialet undersøger divergerende perspektiver på bæredygtig udvikling med udgangspunkt i opdelingen svag og stærk bæredygtighed. Det andet tema er planlægningstilgange, hvor specialet via tre planlægningstilgange (via Bo Elling og Annika Agger) bl.a. undersøger planrationaler for bæredygtig udvikling. Ydermere undersøger specialet fællesskabets betydning, som ressource i forhold til implementering af bæredygtige tiltag. Det lokale fokus tager udgangspunkt i to forskellige boligforeninger i Københavns Kommune, A/B Søpassagen på Østerbro og HF. Kalvebod i Sydhavnen. De to boligforeninger planlægger CO2-neutralitet med forskellige planlægningstilgange, rationaler og målsætninger. Hertil bliver forskelle og ligheder i planprocessen diskuteret og analyseret, hvortil specialet argumenter for, hvordan boligforeningerne med succes har anvendt kommunikativ planlægning og fællesskab, som vigtige planlægningsressourcer i bæredygtig udvikling på lokalt plan. Desuden undersøger specialet Københavns Kommunes ambition om CO2-neutralitet gennem KBH 2025 Klimaplanen og Københavns Agenda 21-plan. Specialet argumenterer for, at økonomiske og målbare rationaler, der ligger til grund for Klimaplanen, nedprioriterer borgerdeltagelse og derved begrænser borgernes grønne handlerum. Samtidig forklarer specialet, hvordan Agenda 21, som har fokus på borgernes muligheder og adfærd i bæredygtig udvikling, bliver økonomisk nedprioriteret, hvilket kan føre til manglende refleksion over individuelle handlemuligheder på lokalt niveau. Gennem specialet argumenterer vi for, at bæredygtig omstilling formidlet gennem Klimaplanen, med fordel kan have større fokus på en vekselvirkning mellem mennesker og systemer for at Københavns Kommune kan sikre stærkere engagement, forståelse og ejerskab fra borgernes side i forhold til den bæredygtige udvikling. ABSTRACT The thesis is based on an environmental sustainable transition through three themes on two levels. The first theme is focused on the sustainable development of society in which we include various divergent perspectives on sustainable development based on the division weak and strong sustainability. The second is planning approaches, where the thesis via three different planning approaches (by Bo Elling and Annika Agger) examines the rationale behind sustainable development. Furthermore, the thesis examines the significance of local community, as a resource in relation to the implementation of sustainable initiatives. Empirically, the thesis has a local and municipal focus. The local focus is based on two different housing associations in Copenhagen, A/B Søpassagen placed in the heart of Copenhagen City and HF. Kalvebod, which is located in the South Harbor. The two housing associations are planning to be carbon neural with different planning approaches, rationales and objectives. In addition, differences and similarities in the planning process are discussed and analyzed, to which the thesis argues how housing associations have successfully used communicative planning as an important resource in sustainable development at the local level. The thesis also examines Copenhagen's ambition of CO2 neutrality through CPH Climate Plan 2025 and the Copenhagen’s local Agenda 21. The thesis argues that economic and measurable rationales underlying the Climate Plan gives lower priority to citizen participation and thereby limit citizens' space of action concerning a local sustainable development. At the same time the thesis explains how Agenda 21, which focuses on citizens' ability and behavior in sustainable development is economically downsized, which can lead to a lack of reflection on the individual options at local level. Through the thesis, we argue that sustainable development mediated through the Climate Plan should have a greater focus on the interaction between people and systems, so the municipality can ensure stronger commitment, understanding and ownership from the public side in the sustainable development.