Search

Rapporten fremlægger de foreløbige resultater af en mindre undersøgelse af omstillingen til Sundhedsplatformen (SP) på en afdeling i Region Hovedstaden. Generelt har indførelse af SP medført store udfordringer for det kliniske personale, inklusive lægesekretærerne. På denne afdeling medførte SP udfordringer i forhold til, at lægesekretærgruppen i perioden 2017-2021 gik fra en stor udskiftningaf medarbejdere, lav arbejdstilfredshed og ophobning af arbejdsopgaver til at blive en stabil medarbejdergruppe med høj arbejdstilfredshed, intet eller minimalt opgave-efterslæb og høj datakvalitet. Rapporten kortlægger processen og de initiativer og medvirkende faktorer, der gjorde den digitale omstilling vellykket.

Materiale til komparativt seminar om adverbier i grønlandsk, dansk og engelsk. Beskriver adverbier i grønlandsk: Mådes- og gradsadverbier, temporale adverbier, interrogative adverbier, steds- og retningsadverbier, sætningsadverbier.

Checkpointet med sine sandsække og rifler, og soldatens mistænksomme blik, når han sammenligner billedet på dit id-kort med dine utydelige ansigtstræk bag bilruden. Checkpointet der aldrig fanger vores opmærksomhed i krigsfilm, fordi det kun optræder som en overgang fra én scene til den næste.

I danske grundskoler ses en stigende udbredelse af læremidler, hvis formål er at fremme elevernes teknologiske og problemløsende kompetencer. Rammerne ændres dermed for undervisningen, og for læreren fordrer det en teknologisk didaktisk forståelse, ligesom de i højere grad udøver facilitering frem for traditionel undervisning. Omdrejningspunktet for denne artikel er læremidlet Teksperimentet, der skriver sig ind i teknologiforståelsens fagdidaktik og søger at understøtte uerfarne men nysgerrige lærere i arbejdet med teknologi. Artiklen gennemgår en række empiriske eksempler på brugen af læremidlet Teksperimentet med henblik på at fremhæve didaktiske muligheder og udfordringer, der opstår, når læremidlet tages i anvendelse i undervisningen. Ud fra et lærerperspektiv beskrives det, hvad det kræves for at navigere som facilitator i klasserummet, samt hvordan undervisningens rammer og eleverne påvirkes og forandres med læremidlet. Det er vores håb, at artiklens fund vil fungere som et bidrag i overgangen, hvor teknologiforståelse går fra at være et politisk mål til en pædagogisk praksis.

Danskerne har et stort forbrug af engangsemballager til take-away mad og drikke. Det gælder ikke mindst engangskaffekopper. En undersøgelse foretaget for Oceana af KantarGallup estimerer, at danskerne hvert år bruger omkring 130 millioner engangskopper alene til kaffe. Engangskopper er blandt de 10 mest fundne plastiktyper i den danske natur. De er typisk lavet af plastik eller plastik-coated pap og bruges i gennemsnit i blot 15 minutter, hvorefter de bliver til affald. Nogle af dem havner som forurening i naturen, herunder i havmiljøet. Oceana estimerer, at 390.000 engangskaffekopper hvert år udledes til havet fra Danmark. Plastikforurening er en global udfordring, der påvirker havets sundhed og modstandsdygtighed, og har vidtrækkende konsekvenser for marine økosystemer og de arter, der lever i det. Plastik kan være flere hundrede år om at blive nedbrudt i havet og forsvinder aldrig helt. Med tiden nedbrydes plastikstykker til mikroplastik, der kan arbejde sig ind i fødekæden. Mindst halvdelen af al plastik fundet på europæiske strande stammer fra engangsplastik som flasker, kopper, fødevarebeholdere og poser til chips og slik. Den globale plastikproduktion forventes med de nuværende trends at firdobles inden 2050, og plastikfoureningen af verdenshavene forventes tilsvarende at ville øges. Forskere understreger, at udfordringerne ikke kan løses alene gennem øget oprydning og øget genanvendelse. Hvis plastikkrisen skal løses, skal plastikforbruget ned. Fra engangsbrug til flergangsbrug Løsningen findes ved problemets rod: Vi bliver nødt til at ’slukke for plastikhanen’ og markant reducere produktion og forbrug af plastik, særligt engangsplastik. Hvis vi skal bevæge os væk fra produkter, der kun bruges en enkelt gang og i kort tid, må vi fjerne unødig indpakning og emballage, når det er muligt, og samtidig skifte til genbrugelige løsninger, som eksempelvis genpåfyldelige kaffekopper, der har en langt mindre risiko for at ende i naturen. En rundspørge blandt danskerne for Oceana viser, at der blandt den danske befolkning er stor bekymring for de miljømæssige problemer plastik udgør. 9 ud 10 danskere mener, at plastik til engangsbrug bør udfases mest muligt. Undersøgelsen viser samtidig, at danskerne er overvejende positive overfor tiltag, der kan sikre et skift fra engangskaffekopper og andet engangsemballage til genbrugelige alternativer. Europæiske nabolande har taget lovgivningsmæssige tiltag, der kan understøtte udfasningen af engangsbrug og skift til genbrugelige alternativer. Samtidig er forskellige konkrete genbrugsløsninger i udvikling både i Danmark og i udlandet, herunder systemer for genbrugelige kaffekopper. Det indikerer, at et skift til genbrugelige kopper og andet genbrugeligt take-away emballage er realistisk. For at lykkes kræver det dog, at disse løsninger understøttes med den rette regulering og politiske tiltag. Oceana anbefaler, at der sættes et politisk mål om en fuld udfasning af brugen af engangskaffekopper i Danmark med et delmål om, at 50 % af alle take-away kopper er genbrugelige i 2026, stigende til 80 % i 2030. Oceana foreslår samtidig konkret lovgivning, der kan understøtte reduktionen i brugen af engangskopper og skift til flergangsløsninger, herunder lovgivningsmæssige krav om, at alle take-away steder skal tilbyde en genbrugsløsning til take-away kaffe samt et forbud mod at anvende engangsservice, når mad og drikke indtages ’on-site’ på caféer og restauranter., Funding Acknowledgement: LIFE19 NGO/FPA/ES/000004 – Fundación Oceana

Denne specialeafhandling undersøger fodgængeres rolle i kommunal transport-planlægning, og hvorfor man bør tilgå gang som mobilitets-planlægning. Walkability-begrebets entré i kommunalplanlægningen taler ind i en udvikling i et planparadigme, der hidtil har centreret sig hovedsageligt i et materielt perspektiv, til i stigende grad transformere sig til en hybrid, der også omfatter sociale aspekter. Undersøgelsen tager udgangspunkt i Værnedamsvej som afvigende case, og Københavns Kommunes generelle planlægning for bedre fodgængerforhold. De to elementer tilgås med empiri af kvantitativ såvel som kvalitativ karakter, der med både bruger- og planlæggerperspektiv omfatter interviews, observationer og plandokumenter. Afhandlingen konkluderer, at gang bør anskues som en socio-materiel hybrid, der i højere grad end andre mobilitetsformer er individualiseret og varierende i sin form, og derfor kræver stedsspecifik og brugertypeorienteret planlægning.

This report summarizes how the case study design has been co-developed and presented for feedback to stakeholders in the two case studies in FACE-IT’s WP5 and WP4.The case study design build on the work packages analytical framework for analyzing local sustainability and adaptive capacity in local food provision and livelihoods in Svalbard, Porsanger, Norway, and Disco Bay, Greenland as well has how interlinkages with the changing climate and ecosystems could be identified. It defines methods for data collection, inclusive participatory scenario workshops, strategies for selecting informants and stakeholders, and outlines a plan for the data collection.

Komparativt materiale fremstillet som baggrund til et Webinar den 13. januar 2021 for grønlandske folkeskolelærere, gymnasielærere, samt studerende på Ilisimatusarfik

Vi kigger på det, men ser det sjældent: Production design.Når vi ser film, tv-serier, computerspil og andre audiovisuelle medier, husker vi oftest fortællingen, men kun i særlige tilfælde det miljø, univers og visuelle udtryk, som omgiver fortællingen. Alt det omgivende kaldes med et samlende begreb production design. Production design bygger verdener og er altså allestedsnærværende i billedet, men bliver ofte ubevidst registeret som baggrund og overset.Production design - fra proces til udtryk præsenterer en ny analysemodel til at forstå og undersøge production design som både en kreativ designproces og som et designudtryk. Bogen er baseret på interviews med en række fremtrædende, danske production designere, som i denne anledning giver dyb indsigt i deres arbejde og adgang til deres arbejds- og researchmaterialer. Bogen demonstrerer, hvordan et tæt samspil mellem akademiske mediestudier og mediebranchen kan bidrage til at styrke og forny arbejdet med production design.Bogen er rettet mod studerende på og forskere ved film- og medieuddannelser, der arbejder med production design på et akademisk-analytisk eller praktisk-kunstnerisk niveau.

Artiklen undersøger, hvordan ’Kæmpe Eskimoen’ producerer og reproducerer stereotyper og raciale forestillinger om grønlændere og inuit, som en form for ’eskimo-orientalisme’ (Ann Fienup-Riordan, 1995) – og hvordan denne understøtter en fortælling om dansk ’hvid uskyld’ (Wekker, 2016). For at belyse nogle af de specifikke, menneskelige og relationelle konsekvenser, som isklassikeren også implicerer, gør artiklen også brug af auto-etnografiske vignetter (Graugaard, 2020) fra møder med ’Kæmpe Eskimoen’ i forfatterens egen dansk-grønlandske hverdag. Denne artikel diskuterer Kæmpe Eskimo-isen, og brugen af ordet ’eskimo’, i sammenhæng med historiske og aktuelle racialiserings- og koloniseringsprocesser i dansk-grønlandske relationer.

Title: Health promotion in local communities –a study of prenatalintersectorial care, in relation to the research project Tingbjerg Changing DiabetesKey words:Health promotion, local community, intersectorial care, equity, pregnancy, diabetes, Shared Care, Supersetting.Background: No one is born equal. Health is determined in fetal life and all pregnant women should have access to quality prenatal care regardless of where she lives, ethnicity, network, employment situation, educational level, or level of knowledge.Aim of the study:This thesis researches how the professional groups perceive the options for collaboration, in order to provide the best possible care to the expecting mothers. And the possibilities of promoting health by including midwifes in a selected local community. The selected local community is one of the defined ghettos in Denmark, Tingbjerg. An area characterized by ethnic diversity and multiple social challenges impacting factors on the organization of prenatal care.Methods:The thesis is based on mixed-methods, where we combine empirical quantitative data collection of the midwives’ experience, collaborating with health visitors.And through iterative design, we bring these results into a qualitative interview, with a health visitor working in Tingbjerg.Theories: The challenges of the intersectorial collaboration in Tingbjerg is researched by using two theories, with different perceptions, Shared Care and Supersetting. With Shared Care, we are attentive to the shared understanding of purpose and potential for implementing three-way communication between the midwives, the health visitors and the expecting mothers, to bring forwardthe most ideal and sustainable solution for better health care in Tingbjerg. Further Supersetting will function as theoretical framework for analyzing the health promotion initiatives, reflected in implementing experiences from one area of practice to another.Findings: The statistical results shows in a clear understanding that the communication among the professional groups is challenged, however these results are not representative to the population. The findings from the interview shows a considerable amount of resources imbedded in the local community and a need for increased quality of prenatal care.Conclusion:Including midwives in the local community inTingbjerg could improve the intersectorial collaboration and might increase the quality of prenatal care.

Denne artikel konfronterer de nyere, dominerende narrativer i EU’s Sælregime, der legitimerer og legaliserer inuit sælfangst som en ’subsistensbaseret, bæredygtig og traditionel’ fangstpraksis (The Seal Regime, European Commission, 2016). Selvom denne narrativ beroliger den europæiske anti-sælfangstbevægelse, risikerer den også at kompromittere den oprindelige viden og eksisterende fangstpraksis i Grønland og underlægge den vestlig fortolkning. På baggrund af feltarbejde og interviews med grønlandske fangere, belyser denne artikel begrænsningerne og konsekvenserne af de nye, dominerende fortællinger om inuit sælfangst. Artiklen argumenterer, at sælfangst i Grønland ikke kan reduceres til forenklede fortællinger. I stedet reflekterer grønlandske relationer til sælen og sælfangsten en slags ’flerhed’ (Todd, 2014) som rækker ud over subsistensbaseret, bæredygtig brug af en levende ressource. Denne ’flerhed’ inkluderer de gensidige og komplekse relationer og ’fornemmelser’ (citat fra interview) mellem mennesker og dyr.

This article examines how life modes and quality of life are related in Greenland from a social science perspective. The article also relates to how this is linked to the country's development towards independence. Quality of life and the notion of the good life belong to the cultural and value-laden aspects of ways of life. In other words, it is a notion of how things should, must or may be, in order for us to feel that life is good. But the physical locality of where a person lives is also important. It is a classical notion that people have substantially different ways of life in a city versus a settlement, and that values ​​and attitudes to what quality of life can be, substantially varies between the two. Based on the results of a quality of life studies in South Greenland in 2018 and through an analysis and discussion of Thomas Højrups’ life mode analysis, the article seeks to answer the following questions: How are life modes and quality of life in Greenland interrelated? And how are they linked to the current development towards independence? The article argues that life modes and quality of life are to a large extent associated with relations to family, nature and work, but that the ability of the Greenlandic people to adapt also plays a role in the relationship between life forms and quality of life

Den stadigt stigende befolkningstilvækst og det øgede behov for ressourcer presser Jordens naturlige økosystemer. Problemstillingen har allerede forårsaget mange relaterede miljø- og klimaproblemer som fx øget CO2-aftryk fra animalske produkter og fald i fiskebestande. Der er derfor behov for at finde nye, alternative og mere bæredygtige samt ansvarlige metoder til anvendelse af Jordens ressourcer. I 2015 fremlagde FN 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, der skal danne rammen for en mere bæredygtig fremtid. Blåmuslingen kan være med til at løse nogle af disse problemer, fordi den skaber levesteder for fisk, fordi muslingeproduktion har et lavt klimaaftryk, og fordi blåmuslingen har et stort vandrensningspotentiale. Den kan dermed være med til at indfri tre af FNs Verdensmål og medvirke til en mere bæredygtig fremtid.

Dette speciale omhandler racehygiejne - herunder kvinder der blev opfattet som degenererede og som dermed skulle forhindres i at få børn. Formålet er at undersøge, hvordan racehygiejne blev anvendt som en del af et ideal om velfærdsstat uden degeneration i Danmark 1920-1960. Desuden undersøger jeg den praktiske funktion af racehygiejniske tiltag ved at undersøge, hvordan racehygiejniske forestillinger blev udtrykt i journaler fra Sprogø. Jeg inkluderer forskningslitteratur, der omhandler emanciperede kvinder i begyndelsen af ​​det 20. århundrede for at undersøge den fremtrædende seksuelle moral i perioden 1920-1960, og anvender litteratur der behandler racehygiejne i Danmark og på Sprogø. Overvejende benytter jeg samtidige kilder der belyser racehygiejnisk forskning og politik i perioden 1920-1960. Endvidere anvender jeg journaler fra Sprogø til at belyse, hvordan racehygiejniske forestillinger om degenererede individer blev udtrykt i disse.I specialet viser jeg, at racehygiejnisk forskning spiller en vigtig rolle i argumentet for indførelsen af eugeniske politiske foranstaltninger i samfundet. Racehygiejnisk forskning udgør baggrunden for den eugeniske politik, der blev indført i 1920-1960, og der er forestillinger om, hvilke menneskelige egenskaber der er nyttige for samfundet, og hvilke der ikke er. Jeg konkluderer, at personer, der besidder ikke-anvendelige træk, opfattes som degenererede og som en økonomisk byrde for samfundet grundet deres reproduktive evne, mulige behov for internalisering, sterilisering eller socialhjælp. Derudover var der flere eugeniske forestillinger om degenererede individer udtrykt i portrætteringen af kvinder på Sprogø, herunder at de kom fra degenerative familier, producerede mange afkom og havde en usædelig karakter, der indbefattede en aggressiv seksualitet, der potentielt kunne resultere i mulig graviditet med et degenereret afkom, der blev opfattet som socialt uønsket i 1920-1960., This thesis deals with eugenics and women who were perceived as degenerated and thus had to be prevented from having children. The aim of this thesis is to investigate how eugenics was used as part of an ideal welfare state without degeneration in Denmark 1920-1960, and furthermore I investigate the practical function of eugenic measures by examining how eugenic ideas were expressed in journals from Sprogø. I include research literature that highlights emancipated women in the early 20th century to examine the prominent sexual morality. In addition, research literature that highlights eugenics in Denmark and Sprogø are used, but predominantly I use contemporary research and political sources from 1920-1960 that shed light on the view of eugenics and the influence it should have in society as part of an ideal welfare state. Furthermore, journals from Sprogø are used to elucidate how eugenic conceptions of degenerated individuals were expressed in these. My thesis shows that eugenic research plays a major role in the argument for the introduction of eugenic political measures in society. Eugenic research forms the background for the eugenic policy that was conducted in 1920-1960, and there are ideas about which human characteristics are useful to society and which are not. The thesis concludes that individuals possessing non-usable traits are perceived as degenerated and as an economic burden to society due to their reproductive ability, possible need for internalization, sterilization or social assistance. Furthermore, there were several eugenic conceptions expressed in the portrayal of women at Sprogø, including that they came from degenerated families, produced numerous offspring and possessed an immoral sexual character that included an aggressive sexuality that could potentially result in possible pregnancy with a degenerated offspring that was perceived as socially undesirable in 1920-1960.

Individuals reporting high stress are engaging in social interactions more frequently via calls and text messages, and they appear to spend shorter time in social interactions meeting face-to-face with fellow students. This pattern is also reflected in the self-reported social interactions where individuals reporting high stress had a higher contact frequency with parents and a lower contact frequency with friends.

This article examines how, in a multilingual perspective, language competence is experienced, talked about and practiced by language users themselves. By viewing children as active co-creators of the spaces in which language is used, this article contributes to a research tradition in which focus is shifted from viewing the individual's language competence as a mental linguistic or communicative property, to viewing language as a series of social and spatial practices. Looking at data from the research project Tegn på Sprog (in the following referred to as Signs of Language), which examines multilingual children's language and literacy acquisition processes, we direct our focus to a single child's active exploration of what it means to know a language. Through analysis of interviews and researcher generated activities, we see how this child both describes and does language competence as a phenomenon that has several meanings, is social, is dependent on location and is unpredictable. Thus, we demonstrate how focus on the child's perspective of what it means to ‘know language’ can lead to insights into the creative, complex and dynamic processes that are part of children's active meaning making with regard to language.

This thesis, zooming in on the inequalities in daily mobility, urban segregation- and planning for deprived areas, answers the question: How can knowledge about daily mobility of marginalised citizens qualify urban planning in deprived urban areas in Copenhagen? The above question is approached by shedding light on a smaller quantitative aspect of the correlation between daily mobility and socioeconomic resources as well as conducting a comprehensive field study of the daily mobility amongst marginalized citizens in Sjælør - a specific deprived urban area within Copenhagen. The target group for the field study consists of female immigrants living in Sjælør in the southern part of Copenhagen. The field study provides data for a qualitative study of the conditions for daily mobility amongst the target group of female immigrants. The empirical data is a result of various fieldwork methods conducted during 2013, consisting among others, of observations, interviews and participating methods. The thesis is inspired by theories on inequalities and segregation in cities in addition to theories of mobility, specifically combining notions of advanced marginality (Loïc Wacquant), field, capital and habitus (Pierre Bourdieu) and motility (Vincent Kaufmann). Marginalised citizens statistically have a limited access to mobility. The study on mobility capital amongst the immigrant women shows that the most important conditions for mobility consists of factors rooted in various socio-economic dimensions of everyday life, both physical, social and symbolic. These dimensions are all related to access, such as long distances in the neighbourhood and a segregated mobility flow. The target group has a limited access to transport technologies e.g. cars and bicycles. As such their common modes of transport are walking and public transport technologies. Family obligations and everyday shopping constitute the structure of their daily mobility. The social dimension is related to skills such as health capacity and knowledge skills, which are required to actualise daily mobility. In the symbolic dimension, the negative appropriation of fear limits the mobility practise of these marginalized women, while social relations and potential health effect represent a positive appropriation of mobility among the target group. The analysis shows, that the habitus of the women is relevant for their mobility capital and positions. The analysis furthermore finds that the group of immigrant women positions themselves between two practices of mobility: a normatively desired ‘Danish’ and a less desired ‘female immigrant’. The thesis thus argues that these findings regarding daily mobility of marginalized citizens can be described as mobility segregation. Concluding that urban planning in Copenhagen should address the question of inequalities in mobility, this thesis recommends a higher degree of collaboration between physical and social planning in the public housing sector and municipal traffic planning. In addition, the thesis discusses how methods regarding the relations between the three dimensions of daily mobility (access, skills and appropriation) can be combined in a relational mobility planning approach. Especially a more collaborative approach in the various sectors of the planning system is recommended, and that an emphasis on the urban planning concerning deprived neighbourhoods should prioritise a focus on mobility development to counteract the effects of urban segregation.

Databrug: Forskningsfrihed er lige så vigtig for demokratiet som pressefrihed, og det er bekymrende, at lovgivningen fra EU lægger langt større begrænsninger på brug af data for forskere end for politikere.Der har i den seneste tid været en omfattede debat i medierne om nytten af vores dataregistre. Denne debat har kørt sideløbende med en diskussion af EU’snye lovforslag om databeskyttelse, som kan gøre det sværere at anvende eksisterende befolkningsdata til forskning i sygdom og sundhed.Dansk Epidemiologisk Selskab repræsenterer et forskningsområde, som i stor skala bruger befolkningsdata til at undersøge, hvordan vores miljø, arbejde oglevevis påvirker vores sundhed, og om vores behandlinger af sygdomme i Danmark er effektive og sikre nok. På den baggrund vil vi gerne gøre opmærksom på, at vi i de nordiske lande råder over dataressourcer i verdensklasse, som har haft afgørende betydning for forbedring af behandling og forebyggelse af sygdom.

DTU Fødevareinstituttet har foretaget en kortfattet gennemgang af primært dansk litteratur vedrørende mellemmåltider blandt danske børn og voksne samt gennemgået de retningslinjer og anbefalinger, der foreligger for indtag og ernæringsmæssig sammensætning af mellemmåltider. Desuden er markedsundersøgelser om mellemmåltider samt andre undersøgelser om købsadfærd vedr. mellemmåltider inddraget i det omfang, det har været tilgængeligt. I det følgende gives en kort sammenfatning af resultaterne. Børn og unges mellemmåltidsvaner og indtag Der er lavet en del undersøgelser, som i mere eller mindre grad belyser børn og unges mellemmåltidsvaner og indtag. Den overvejende del af undersøgelserne har beskæftiget sig med institutionsområdet, som dækker over vuggestuer, børnehaver, skoler og fritidsinstitutioner. Færre rapporter foreligger for mellemmåltider i sportshaller, mens den nationale kostundersøgelse af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet fra DTU Fødevareinstituttet kan tegne et repræsentativt billede af børn og unges indtag i forhold til mellemmåltiderne, dog med undtagelse af gruppen af de mindste børn under 4 år. Resultater fra DTU Fødevareinstituttets kostundersøgelse 2000-2004 viser, at børn og unges mellemmåltider er relativt fedtfattige, men til gengæld bidrager med det meste af dagens sukker, og at der er behov for en ændring af børn og unges indtag af mellemmåltider i en sundere retning. De hyppigst spiste fødevarer til mellemmåltiderne omfatter slik, brød (med/uden pålæg), kage og frugt. I vuggestuer og børnehaver medbringes eller serveres mellemmåltider både formiddag og eftermiddag. Vuggestue- og børnehavebørnenes indtag af mellemmåltider i institutioner er kun belyst i én undersøgelse, og det fremgår, at børnene hovedsageligt indtager frugt til formiddagsmåltidet og frugt, brød og mælk til eftermiddagsmåltidet. Denne undersøgelse har dog ikke belyst mellemmåltider tilbudt ved særlige lejligheder. På institutionsområdet er det i skolen hovedsageligt formiddagsmåltidet, som er relevant at fokusere på, mens det i fritidsinstitutionerne overvejende er eftermiddagsmåltidet. Undersøgelser har hovedsageligt dækket udbuddet af forskellige fødevarer i skoler og fritidsinstitutioner frem for indtaget hos børnene. Udbuddet i skolerne er blevet sundere siden 2000 med mere frugt og grønt og mindre slik, kage og chips, men der er stadig behov for forbedringer. I fritidsinstitutioner er der behov for at øge tilgængeligheden af frugt, grønt, fuldkornsbrød og fisk til eftermiddagsmåltidet. Fra undersøgelser i sportshaller fremgår det af resultaterne, at der er potentielle mellemmåltidsprodukter i cafeterierne, og at det overvejende er i forbindelse med kampe og stævner frem for til træning, at produkterne købes. Der indtages mange tomme kalorier, hvor pigerne overvejende spiser slik, chokolade, is o. lign., mens drengene især indtager fastfood. Der er et stort socialt fællesskab forbundet med at gøre indkøb i cafeterierne, og indkøbene skal således gerne have delepotentiale som f.eks. pommes frites. Voksnes mellemmåltidsvaner og indtag På baggrund af gennemgangen af litteraturen vurderes det, at der i høj grad mangler valide og repræsentative undersøgelser, der beskæftiger sig med den voksne befolknings mellemmåltidsvaner og indtag. Der findes ikke publicerede resultater omkring indtaget af mellemmåltider blandt voksne i forbindelse med den nationale kostundersøgelse 2000-2008. Blandt voksne er der kun lavet undersøgelser i særlige arenaer som på kontorarbejdspladser og i transportsektoren samt ved udsalgssteder, som bruges af folk med mobile arbejdspladser. Det primære fokus i undersøgelserne har været indtag af hurtigmad og ikke specifikt mellemmåltider. De få inkluderede undersøgelser viser, at der er en del fastfoodprodukter, som udgør mellemmåltider, og at den franske hotdog ofte indtages udenfor hovedmåltiderne. Det vurderes, at en overvejende del af fastfood produkterne består af hvidt brød og kun indeholder begrænsede mængder frugt, grønt og fisk, hvilket er problematisk i forhold til at efterleve de officielle kostråd og bevare normalvægten. Retningslinjer og anbefalinger for mellemmåltider til børn og voksne Der findes retningslinjer og anbefalinger for mellemmåltider til børn og unge både med hensyn til hvor mange mellemmåltider, der bør indtages og hvilke fødevarer, som kan indgå i sunde mellemmåltider. Til vuggestue-, børnehave- og skolebørn anbefales det, at der indtages et mellemmåltid om formiddagen og om eftermiddagen. Dertil kan der afhængig af barnets alder tilbydes et måltid sent på eftermiddagen eller om aftenen. Der lægges vægt på, at mellemmåltiderne bør være et supplement til hovedmåltiderne, og at der bør indgå fødevarer, som det er svært at få nok af til hovedmåltiderne så som frugt, grønt, groft brød, gryn og fisk. På voksenområdet findes der ikke deciderede retningslinjer og anbefalinger for mellemmåltider, men der er udarbejdet inspirationsmateriale vedr. frugtordninger samt frugt og grønt til møder på arbejdspladser. Derudover gælder overordnet de Nordiske Næringsstofanbefalinger, hvoraf det fremgår, at voksne bør spise 1-3 mellemmåltider, som tilsammen bidrager med 5-30% af dagens samlede energiindtag. Desuden påpeges i ”Anbefalinger for den danske institutionskost” at mellemmåltider bør være vigtige bidrag til dagens samlede energi- og næringsstofindtagelse, og at de kan indeholde frugt, grøntsager og fuldkornsbrød med pålæg. Ernæringsmæssig kvalitet af potentielle mellemmåltidsprodukter Fødevarer, som kan indtages til mellemmåltider, spænder fra at være sunde fødevarer som f.eks. et æble til at være energitætte fastfood produkter som en fransk hotdog. Fastfood produkterne indeholder generelt meget energi, salt og fedt og kun lidt frugt og grønt samt kostfibre. De er dermed potentielt næringsstoffattige, hvilket er problematisk i forhold til at efterleve de officielle kostråd og bevare normalvægten. Sammenlignet med krav til nøglehulsmærkede produkter indeholder eksisterende fastfood produkter langt over minimumsgrænsen for energiindhold. Markedet for mellemmåltider Markedet for mellemmåltidsprodukter er stort og spænder fra at udbydes i små kiosker og lignende til take-away/fastfood restaurationer, men også de store dagligvarebutikker har adskillige produkter, der kan udgøre et mellemmåltid. Der er et stort marked for mellemmåltider i fastfood produkterne, men der findes kun begrænset litteratur på området. Der mangler i høj grad undersøgelser, som belyser i hvilke sammenhænge fastfood indtages og hvorvidt fastfood udgør et hoved- eller mellemmåltid. Konklusion Der ses et behov for sundere alternativer til de eksisterende energitætte og næringsstoffattige fastfood- og convenience produkter, som indtages mellem hovedmåltiderne i visse grupper af befolkningen. Den aktuelle gennemgang af litteraturen giver et fragmentarisk billede af danskernes mellemmåltidsvaner, og der mangler undersøgelser, som dækker flere arenaer, og som dækker individets indtag over hele dagen frem for de øjebliksbilleder, den inkluderede litteratur bidrager med. Det fremgår af litteraturen, at der mangler en klar definition af begrebet mellemmåltid. Desuden overskrider eksisterende fastfood produkter på markedet i stort grad minimumskravet for energiindhold for nøglehulsmærkede produkter, og det bør overvejes, om der skal indføres både minimum- og maksimumsgrænser for energiindhold af produkter beregnet som et mellemmåltid.