Search

Denne rapport omfatter resultaterne af tre delprojekter, der blev gennemført med støtte fra European Maritime and Fisheries Fund (EMFF) i perioden 2019-2022. Projektet omhandler arterne ål (Anguilla anguilla) og havørred (Salmo trutta). For åls vedkommende forsøges der at svare på spørgsmål vedrørende udvandringen af blankål fra Østersøen og risikoen for at blive fanget i det danske fiskeri. For havørred ønskes viden om omfanget af skarvprædation på unge ørreder på kysten samt viden om omfanget af såkaldt Catch and Release (C&R) lystfiskeri på havørreder på kysten, og hvordan C&R påvirker fiskene efter genudsætning.Udvandring og fangst af blankål i dansk farvand blev undersøgt i fællesskab med øvrige forskningsinstitutioner i Østersøområdet via et samarbejde, som blev indledt i 2019. Nærværende rapport omhandler de af EMFF-finansierede mærkninger, hvor blankål mærket af DTU Aqua og svenske SLU Aqua i 2019, kan anvendes til at estimere fiskeritrykket på blankål i danske farvande. I alt 248 ål blev mærket med elektroniske (akustik) mærker på hhv. Yxlö (103 ål), Svartö (72 ål) og Utlängän (73 ål) langs den svenske Østersøkyst i august-oktober 2019. Det elektroniske mærke udsender et unikt, kodet signal hvert minut, som kan registreres af hydrofoner. Ved at opstille hydrofoner, som kan monitere bundgarnsfiskeriers fangster af elektronisk mærkede ål og samtidig opstille rækker (arrays) af hydrofoner på tværs af Lillebælt, Storebælt og Øresund, kunne det registreres, hvor mange mærkede ål der hhv. fangedes af de overvågede bundgarnsfiskerier eller lykkedes med at vandre ud af Østersøen. Af de 103 mærkede ål fra Yxlö, som er det nordligste udsætningspunkt, blev ganske få (8 stk.) individer registreret på hydrofonerne i Øresund eller Bælterne, og derfor vil disse ål ikke indgå i analyserne. I alt 84 individer (58%) af de 145 øvrige mærkede ål trak ud af Østersøen, og 82 (98%) af disse vandrede ud af Østersøen gennem Øresund. Det tog i gennemsnit ålene tre måneder at svømme den relativt korte afstand fra udsætningsområderne til Øresund eller Bælterne, men med stor variation (13 – 412 dage). Fra Svartö er der ca. 350 km i direkte svømmeafstand, fra Utlängän er der ca. 240 km og fra Yxlö er der 600 km til hydrofonerne i Øresund.Ti individer blev fanget i Køge Bugt og Øresund, hvoraf syv blev fanget i de moniterede bundgarnsfiskerier, der ifølge landingsstatistikken stod for 32% af ålefangsterne med bundgarn i Køge Bugt og Øresund i 2019. Et usikkert estimat, baseret på disse tal viser, at ca. 20% af blankålene fra Østersøen kan ende i danske garn.Der er i perioden 2020-2022 også mærket ål i en række andre lande omkring Østersøen finansieret af midler fra kilder ud over EMFF. Disse resultater viser, at ål fra andre områder af Østersøen har andre vandringspræferencer og i højere grad trækker gennem Lillebælt og Storebælt end ålene, der blev mærket i Sverige. Indsamling af resultater fra disse ål er ikke afsluttet endnu.Havørred (anadrom ørred, Salmo trutta) er en populær art i det danske lystfiskeri, såvel som i mange andre lande omkring Østersøen. I de fleste lande er lystfiskeri efter havørreder reguleret gennem virkemidler såsom mindstemål, daglige fangstbegrænsninger og/eller fredningstider. Disse regler medfører i praksis, at mange havørreder genudsættes efter fangst. Samtidig genudsætter lystfiskere ofte havørreder af frivillige grunde, f.eks. fordi de ønsker at bevare en bestand af større havørreder. Oplysninger om lystfiskeradfærd og omfanget af C&R samt ikke mindst viden om skadesomfanget på havørred i saltvand efter genudsætning og dets konsekvenser på overlevelse og vækst er fåtallige. I denne undersøgelse anvendtes en kombination af borgervidenskab (citizen science) og standardiseret lystfiskeri i et større forsøgsbassin med havvand til at undersøge C&R praksis hos danske havørredfiskere, og hvordan C&R påvirker overlevelse og vækst af havørred op til 29 dage efter genudsætning i saltvand. Citizen science data bekræftede, at C&R er meget almindeligt i det danske lystfiskeri, da omkring 80% af alle havørreder genudsættes, hovedsageligt fordi de er under mindste landingsstørrelse. En væsentlig del (68%) af havørreder over det lovpligtige mindstemål genudsættes også. Citizen science data indikerede, at 25% af de havørreder, der bliver fanget på kysten bløder, hvoraf 2% bløder kraftigt. Blødning var relateret til krogningssted (dybtkrogede fisk blødte mest) og fiskemetode (fluefangede havørreder blødte mindre end fisk fanget ved spinnefiskeri), men disse to faktorers rolle varierede med fiskens længde. Standardiseret lystfiskeri i saltvandsbassinet bekræftede, at blødning er almindelig blandt lystfiskerfangede havørreder, og også her var der forskelle mellem fiskemetoder. Da forsøget blev afsluttet 26-29 dage efter fangst og genudsætning, fandtes der ingen dødelighed og ingen forskelle i vækst mellem en kontrolgruppe og de tre behandlingsgrupper fanget under standardiseret eksperimentelt lystfiskeri. De fleste fisk havde ingen eller kun mindre krogskader ved den afsluttende inspektion. I alt 6% af havørrederne viste tegn på dårlig sårheling og infektioner, og denne gruppe viste også en tendens til nedsat vækst. Samlet set indikerer resultaterne, at negative effekter ved C&R på kystnære havørreder generelt er få og derfor formentligt ikke udgør en begrænsende faktor for bestanden. Vi anbefaler supplerende undersøgelser, der kigger på, om dette også gør sig gældende ved højere vandtemperaturer.Skarvs prædation på små havørred blev undersøgt ved hjælp af radiotelemetri i Odense Fjord. I alt 51 havørreder (27-40 cm) blev fanget på stang og fik en radiosender implanteret og derefter udsat igen. Der blev pejlet jævnligt fra båd fra marts til maj, og der afsluttedes med pejling fra fly. Efter 4 måneder var mindst otte af disse ædt af skarver og mindst to fanget af sportsfiskere. Det vil sige, at der var en prædation på mindst 14% på de små havørreder i Odense Fjord. Denne prædation er betydelig, men noget mindre, end hvad man typisk finder i forhold til prædation på udvandrende ørredsmolt, der oftest er over 50%. De 7 sendere blev fundet på skarvers nat-rastepladser og kun én i kolonien på Vigelsø, hvilket tyder på, at prædationen mest fandt sted om vinteren.For at teste om udsætningstidspunkt og måde har betydning for prædationsrisiko fra skarv, blev i alt 2000 PIT-mærkede opdræts ørredsmolt udsat på Sydfyn, fordelt på 4 grupper 1) udsat om morgenen i åen, 2) udsat om morgenen spredt på kysten, 3) udsat om aftenen i åen og 4) udsat om aftenen spredt på kysten. Efterfølgende blev der skannet efter disse mærker i en skarvkoloni i området. I alt 411 af de 2000 mærker blev fundet og analyserne af disse viste, at de grupper af fisk, der blev udsat spredt på kysten, var udsat for lidt mindre prædation (17,6%) end de, der blev udsat samlet i å-mundingen (23,4%). Udsætning morgen eller aften gjorde derimod ikke nogen forskel for risikoen for at blive ædt af skarv.

Laksebestanden (Salmo salar) i Varde Å-systemet blev undersøgt ved elbefiskninger og opmåling af habitatforholdene i vandløbet i perioden august-oktober 2017. Herudover er anvendt oplysninger fra Plan for Fiskepleje indsamlet i 2016 og fra undersøgelser foretaget af Danmarks Center for Vildlaks (DCV) indsamlet i 2015. Der indgår således oplysninger fra i alt 299 elfiskestationer.Baseret på en model der kombinerer tætheder og habitatkvalitet er bestanden af vilde ½-års laks i hele vandløbssystemet i efteråret 2017 beregnet til i alt 93.100 (95% CL: 19.100 – 185.500) stk., heraf langt den største andel i hovedløbet (Varde + Grindsted Å’er) efterfulgt af Linding og Ansager Å’er. Bestanden af vilde 1-års og ældre unglaks blev beregnet til 44.300 (95% CL: 9.500 – 91.600), flest i hovedløbet.Antallet af udsatte laks (1-års og ældre) i systemet blev beregnet til at være ca. 7.700 (95% CL: 1.800 – 14.000).Udbredelsen i vandløbssystemet var meget ujævn, idet der i store dele af dette ikke blev fundet vilde ½-års laks. Specielt blev der ikke fundet vilde laks i det meste af Ansager Å, de øverste dele af Grindsted Å (Grene Å og Billund Bæk) og kun på én station i hhv. Holme Å og Alslev Å’er. Den maksimalt mulige bestand i de dele af vandsystemet, hvor der i 2017 fandtes laks, er beregnet til 185.700 (95% CL: 147.600 – 227.700 stk. ½-års). Områder, der var egnede for laks, men som ikke var udnyttet i 2017 (altså også opstrøms spærringer) kunne rumme yderligere 239.800 (95% CL: 205.500 – 276.900) ½-års laks med de eksisterende habitatforhold. Den samlede teoretisk mulige bestand for hele systemet var dermed ca. 425.600 (95% CL: 353.100 - 504.600) vilde ½-års laks. Dermed var rekrutteringsstatus (aktuel bestand / teoretisk mulig bestand) for den vilde bestand af ½-års laks i 2017 i de dele af vandløbs-systemet hvor der fandtes laks ca. 50 % (13 - 82 %), og i forhold til alle egnede områder ca. 22 % (95% CL: 5 – 37 %). Rekrutteringsstatus for laksebestanden var, inden for det område hvor der fandtes laks, højere end i både Ribe Å (33,1 %) og Skjern Å (28,7 %), men lavere end i Storåen nedstrøms for Vandkraftsøen ved Holstebro (72,2 %). For hele vandløbssystemet var rekrutteringsstatus høj-ere end den var i Ribe Å (12,5 %), på niveau med Skjern Å (18,5 %), men betydeligt lavere end i Storåen (64,2 %). Det beregnede antal naturligt producerede smolt, der har påbegyndt udvandringen fra opvækstområderne i 2018, var 27.500 (95% CL: 5.700 – 55.400) stk. ved en anslået smoltifikation på 20 % af bestanden af lakseungfisk (Koed et al. 2006) hhv. 12.400 (95% CL: 2.600 – 25.000) ved en anslået smoltifikation på 9 % af bestanden (Kennedy et al. 2012). Hertil kommer fra udsatte laks ca. 13.000 (v. 20 % smoltifikation) hhv. 5.900 smolt (v. 9 % smoltifikation). Dvs. at det samlede anslåede smolttal i 2018 er beregnet til i alt ca. 40.500(v. 20 % smoltifikation) hhv. 18.200 (v. 9 % smoltifikation).Den samlede beregnede return rate for vilde laks (Grilse og MSW kombineret) blev beregnet til ca. 4,3 % (Grilse 7,7 %; MSW 3,7 %) hhv. 9,6 % (Grilse 17,0 %; MSW 8,2 %) afhængig af andelen af bestanden der smoltificerer (hhv. 20 og 9 %). Antallet af æg der blev gydt i vandløbet vinteren 2016 – 2017 blev beregnet til ca. 17,5 mio. (95% CL: 14,0 – 21,0) stk. og overlevelsen fra æg til ½-års laks ca. 0,53 % (95% CL: 0,09 – 1,33). Dette er nogenlunde på niveau med Skjern Å (0,9 %), men lavere end både Storå (4,6 %) og Ribe Å (3,6 %).

Miljø- og naturtilstanden i Lillebælt er presset af bl.a. eutrofiering med iltsvind mm. til følge, trawlfiskeri, miljøfremmede stoffer og manglende levesteder for dyr og planter. Vandområderne i Lillebælt lever ikke op til kravene i vandrammedirektivet og N2000-områderne er ikke i gunstig bevaringsstatus, som krævet af habitatdirektivet. Der meldes om nedgang i fiskebestande, og den marine biodiversitet er fortsat under pres. Fra national side er der igangsat en række initiativer i form af næringsstofreduktioner fra land, som på sigt forventes at bidrage til forbedret miljøtilstand i danske vandområder, herunder Lillebælt. Men andre presfaktorer kan også have en betydning. Aktiv naturrestaurering og forvaltningstiltag direkte i det marine miljø kan ligeledes bidrage til at forbedre miljø- og naturforhold og kan være afgørende for, at forsvundne levesteder som ålegræsbede, tangskove og stenrev kan komme tilbage til Lillebælt. For at forbedre miljø- og naturtilstanden i Lillebælt har 10 kommuner i oplandet til Lillebælt1 taget initiativ til et forprojekt til belysning af miljøtilstand, presfaktorer og mulige virkemidler til forbedring af miljø – og naturtilstanden i Lillebælt. Forprojektet skal kvalificere et større projekt ”Liv i Lillebælt”, hvor Lillebæltskommunerne vil etablere et partnerskab omkring Lillebælt med henblik på at iværksætte nye initiativer til gavn for havmiljøet og naturen i Lillebælt. Det skal gøres ved at inddrage en række aktører, herunder forskere, frivillige borgere, erhvervsliv, NGO’er m.m. I nærværende rapport belyses miljø- og naturtilstanden i Lillebælt, og de eksisterende presfaktorer kortlægges. Arbejdet er støttet af VELUX fonden og udført af forskere ved DTU og AU. Valg af metoder, behandling af data, beskrivelse og præsentation af resultater har udelukkende været forfatternes beslutning og ansvar. Lillebæltskommunerne har haft et udkast af rapporten til kommentering.

This paper provides the results from the first meta-analysis to examine the impact of cormorant (Phalacrocoracidae) predation on fish. It is based on a systematic search of literature, covering studies using significance-based hypotheses tests on the relation between fish parameters and cormorant abundance. The results show that extensive research on cormorant diet exists, but few studies use statistical hypotheses testing to examine the effect on fish populations. In total, 603 publications were identified from titles and abstracts, to include the interaction between cormorants and fish. From these, 27 articles tested fish population parameters against cormorant predation, whereof 22 could be included in analyses. The effect size was defined negative in cases when cormorant numbers or presence reduced fish numbers or biomasses, or when individual fish sizes decreased, and vice versa for a positive effect. In a hierarchical dependence model, the combined effect of cormorant predation on fish was negative, but the overall effect was not significant at the 95% confidence level (-0.169, 95% C.L. -0.505 to 0.167, p = .256, df = 5.26). A covariate analysis revealed a difference in predatory effects between fish prey taxa (p = .006, df = 5.73), but no difference in effect sizes between study type, foraging habitat, or response variable measured. The meta-analysis reveals a complex interaction between cormorants and fish, but adds to the consensus on the importance of considering cormorant predatory effects in research, conservation actions, ecosystem-based management, and environmental monitoring.

International audience

In this report both the actual and the maximal potential population population of young-of-the-year (y-o-y) and older salmon parr present in 2016 in the Skjern Å river system. From these the recruitment status (actual population relative to the maximal potential) was calculated.Information on salmon densities and on river habitat quality were collected during late summer / autumn 2016, supplemented with information from a regular monitoring program (Fishcare management programme) and information provided by Denmark’s Center for Wild Salmon.The calculated number of naturally produced y-o-y salmon was 192,500 (68,100-277,000) and 62,100 (32,300-91,700) parr. The number of stocked one-year-old and older salmon present in the river, was 57,500 (25,200-91,300).Due to model restrictions and considerable variation in stream morphology the theoretical maximal population of y-o-y was calculated only for the upper parts of the streams. With the prevailing (2016) habitat conditions the highest possible population number was 461,000 (385,900-543,300) in these parts of the river system. Accordingly, the recruitment status was 28.7% within the upper parts of the river system holding salmon in 2016.If all parts of the river system with suitable habitat conditions had been populated by salmon (i.e. including areas presently not holding salmon), the river system could house additionally 255,700 (199,700-318,400) y-o-y salmon, resulting in an estimated recruitment status of 18.5% for the entire river system.Smolt production was calculated using literature values for the smoltification rate. The calculated smolt production from the population naturally produced young salmon (y-o-y and older parr combined), was 50,900 (21,500-72,600) assuming a 20% smoltification-rate (Koed et al. 2006) and 22.900 (9.600-32.600) assuming 9 % smoltification-rate (Kennedy et al. 2012). The estimated number of smolt from stocking was 40,300 or 22,900 (9,600-32,600) dependingon the smoltification-rate (calculated from the number of stocked y-o-y, 1-year old parr and smolt).Assuming a stable population of salmon parr during the years before the investigation, the estimated sea survival (calculated from the size of 2016 spawning run) was approx. 3.4 % for multi sea winter (MSW) salmon and approx. 6.7% for grilse, assuming a 20 % smoltificationrate. With a 9% smoltification-rate the estimated sea survival was approx. 7.5% for MSW salmon and approx. 14.8% for grilse.For stocked salmon, the average sea survival (MSW and grilse combined) was estimated to be approx. 3.4% or 7.1% depending on the smoltification-rate. The calculated number of eggs spawned in 2015, was approx. 21.3 (18.1-24.5) million. From this, and from the number of naturally produced y-o-y salmon, the survival from egg to ½-year old salmon was calculated to be approx. 0.9 (0.36-1.72)%.

I denne rapport undersøges, om den økologiske tilstand vurderet med DFFVa kan være påvirket befiskningsmetoden i danske vandløb. Derudover vurderes, hvilke justeringer i DFFVa eller alternativt i grænserne mellem de økologiske tilstandsklasser, der vil reducere afvigelsen mellem DFFVa og det fælleseuropæiske interkalibreringsindeks, således, at DFFVa kan gennemgå en officiel interkalibrering og opnå et beskyttelsesniveau, der er sammenligneligt med andre EU landes.

Det overordnede formål med projektet var at undersøge betydningen af kystnære habitater for juvenile ål. Det ønskes undersøgt hvilken vækst, tæthed og overlevelse som udsatte ål har i sådanne områder. DTU Aqua udsatte i alt ca. 75.000 juvenile ål i årene 2011 og 2012 i Karrebæk Fjord og Susåen. Ålene var alle mærket med et coded wire (CW) mærke, for genkendelse ved genfangst. Ålene blev fordelt i både fjorden (83%) og i Susåen (17%). Ved hjælp af forskellige koder på CW mærkerne var det muligt at skelne mellem de ål der blev udsat i Susåen, kontra i fjorden på de tre forskellige datoer ved genfangst af de udsatte ål. Vækst og overlevelse af de udsatte ål er i perioden fra 2013 og frem blevet moniteret. Resultaterne her fra viser, at de udsatte ål 1) syntes at blive i fjorden i deres vækstperiode; i gennemsnit forekom 13% mærkede ål i de undersøgte fangster, 2) har en høj overlevelse 3) vokser hurtigt sammenlignet med andre undersøgelser; den gennemsnitlige tilvækst var 10,3 cm år-1, og 4) over 99,5 % af fiskene er identificeret som hun-ål.På baggrund af antal genfangster er den naturlige bestand i fjorden beregnet til ca. 480.000 stk. 2-5 g’s ål. Den naturlige bestand svarer til en tæthed af ål i fjorden på 0,015 individer m-2.Endvidere er de ål, der er udsat i Susåen, sandsynligvis ikke vandret ud i fjorden. Deres skæbne er ikke kendt, men de kan være blevet oppe i åen, eller være gået til, da de ikke indgår i de undersøgte fangster.Dette studie har vist, at udsatte ål i en typisk dansk fjord som Karrebæk Fjord, vokser godt og har en god overlevelse. Det betyder, at disse habitater udgør velegnede opvækstområder for ål. Produktionen af ål fra disse områder er begrænset af, at den naturlig rekruttering af yngel kun udgør ca. 10 % i forhold til for 30-40 år siden. Denne og andre undersøgelser indikerer, at man med fordel også kan udsætte ål i saltvand som et forvaltningstiltag for ålebestanden. Det kræver en forvaltning, der tager udgangspunkt i forholdene i de forskellige regioner/områder for at sikre at indsatsen er mest effektiv, også herunder omkostningsmæssigt. I de indre danske farvande kan det anbefales at de EU understøttede udsætninger også kan ske i fjordområder og altså ikke alene i ferskvand. Iværksættes der et udsætningsprogram af ål i saltvand, bør dette følges op med et forskningsprogram der sigter på at belyse hvad der er nødvendigt for at sikre en høj vækst og overlevelse af de udsatte ål. Denne viden kan bruges til fremtidige valg af udsætningslokaliteter og forbedring af udsætningsprotokoller for ål.Ud fra indeværende undersøgelse kan det konkluderes at udsætning af ål i Karrebæk Fjord betyder en øget bestand af ål i selve fjorden, da de udsatte ål bliver i fjorden, og har en god vækst. Den øgede bestand af ål i fjorden påvirker fiskeriet efter ål i fjorden positivt. Det er også muligt at udtrækket af blankål til gydeområderne i Sargassohavet forøges, uden der dog er evidens for dette. Derfor giver det god mening ved fremtidige udsætninger at udsætte så stor en andel som muligt af ålene i kystnære, beskyttede områder. .

External tagging of fish with electronic tags has been used for decades for a wide range of marine and freshwater species. In the early years of fish telemetry research, it was the most commonly used attachment method, but laterinternal implants became preferred. Recently, the number of telemetry studies using external tagging has increased, especially with the development of archival tags (data storage tags, DSTs), pop-up satellite archival tags (PSATs) and other environment-sensing tags. Scientific evaluations of the tagging method are rather scarce for most species. We identified 89 publications, reporting effects of external tagging for 80 different fish species, which constitute the main basis for this review. External attachment holds certain benefits compared to other tagging methods, for example, speed of application, and it may be the only option for fishes with a body shape unsuitable for surgical implantation, or when using tags with sensors recording the external environment. The most commonly reported problems withexternal tags are tissue damage, premature tag loss, and decreased swimming capacity, but the effects are highly context dependent and species specific. Reduced growth and survival have also been recorded, but direct mortalitycaused by external tagging seems rare. Most of the studies reviewed evaluate tag retention, survival, and tissue reactions. There is a general need for more research on the effects of external tagging of fish with electronic tags, but particularly there are few studies on predation risk, social interactions, and studies distinguishing capture and handling effects from tagging effects. For PSATs, especially those that are large relative to fish size, there are particular problems with a high proportion of premature tag losses, reduced swimming capacity, and likely increased predation, but there remains a paucity of tag effect studies related to the use of PSATs. Before embarking on a field study employing external tagging with electronic tags, we recommend the use of appropriate pilot studies, controlled where possible, to quantify potential impacts of tagging

External tagging of fish with electronic tags has been used for decades for a wide range of marine and freshwater species. In the early years of fish telemetry research, it was the most commonly used attachment method, but later internal implants became preferred. Recently, the number of telemetry studies using external tagging has increased, especially with the development of archival tags (data storage tags, DSTs), pop-up satellite archival tags (PSATs) and other environment-sensing tags. Scientific evaluations of the tagging method are rather scarce for most species. We identified 89 publications, reporting effects of external tagging for 80 different fish species, which constitute the main basis for this review. External attachment holds certain benefits compared to other tagging methods, for example, speed of application, and it may be the only option for fishes with a body shape unsuitable for surgical implantation, or when using tags with sensors recording the external environment. The most commonly reported problems with external tags are tissue damage, premature tag loss, and decreased swimming capacity, but the effects are highly context dependent and species specific. Reduced growth and survival have also been recorded, but direct mortality caused by external tagging seems rare. Most of the studies reviewed evaluate tag retention, survival, and tissue reactions. There is a general need for more research on the effects of external tagging of fish with electronic tags, but particularly there are few studies on predation risk, social interactions, and studies distinguishing capture and handling effects from tagging effects. For PSATs, especially those that are large relative to fish size, there are particular problems with a high proportion of premature tag losses, reduced swimming capacity, and likely increased predation, but there remains a paucity of tag effect studies related to the use of PSATs. Before embarking on a field study employing external tagging with electronic tags, we recommend the use of appropriate pilot studies, controlled where possible, to quantify potential impacts of tagging. Telemetry, Tag attachment, Archival tag, PSAT, Survival, Tissue damage, Tag retention, Growth, Swimming, Drag, Entanglement, Biofouling, Predation

Der forsøges i denne rapport at samle og sammenstille viden om betydningen af prædation fra fugle og pattedyr på bestande af ferskvandsfisk. Der anvendes både offentliggjorte og ikke-offentliggjorte resultater fra danske og udenlandske undersøgelser. Både mink, odder, skarv og fiskehejre æder betydelige mængder fisk og kan derfor formodes at have en vis indflydelse på fiskebestandene. På baggrund af de indsamlede resultater er det dog tydeligt, at især skarven kan påvirke bestande af ferskvandsfisk. Det sandsynliggøres i rapporten, at prædation fra skarv kan udgøre en vigtig bestandsbegrænsende faktor for stalling, laks og bækørred. De øvrige rovdyr, især odder og fiskehejre, kan lokalt have betydning, men dette er kun i ringe grad dokumenteret og i forhold til prædationen fra skarv, vurderes de øvrige rovdyr at have mindre indflydelse på ferskvandsfiskene. Undersøgelser har desuden vist, at skarver kan udøve et højt prædations-tryk på fisk i søer, især på aborre og ørred, men der mangler studier af, hvorvidt en sådan prædation på længere sigt påvirker fiskebestandene i søerne med hensyn til størrelse, struktur og alderssammensætning

Formålet med denne undersøgelse er, at belyse om der er problemer for ål ved passage af dambrug i Kongeåen og Gudenåen, samt et vandkraftværk i øvre Gudenå. Baggrunden for undersøgelsen er, at EU i 2007 har udarbejdet en rådsforordning med det formål, at genoprette bestanden af ål. Danmark er ifølge denne forordning forpligtiget til, at beskrive omfanget af dødelighedsfaktorer uden for fiskeriet i ferskvand, med henblik på at inddrage denne viden i forvaltning af bestanden. De væsentlige menneskeskabte dødelighedsfaktorer udenfor fiskeriet kan forekomme i forbindelse med ferskvandsdambrug og vandkraftværker. Dambrug I Gudenåen blev i alt 80 ål udstyret med radio-telemetriske mærker og udsat henholdsvis ovenfor og nedenfor opstemningen ved Brejnholt Dambrug i Mattrup Å (tilløb til Gudenåen). Ved hjælp af faststående lyttestationer og manuelle pejlinger blev ålenes vandring kortlagt igennem efteråret i 2003 og 2004. Forsøget viste, at andelen af fisk, der passerede opstemningen ved Brejnholt dambrug varierede markant, fra 56 % i 2003 til 82 % i 2004, hvilket kan tilskrives forskelle i nedbørsmængden i de to år. Jo mere vand i åen desto nemmere syntes fiskene at finde omløbet, men opstemningen i sig selv udgør en udfordring for vandrende fisk. Samlet set forlod knapt halvdelen af forsøgsfiskene (39) ikke forsøgsområdet samme år de er sat ud. Dette gælder især fisk, der er udsat opstrøms dambrugsopstemningen som ikke er udvandret; i alt 72 % hvorimod kun 10 % af de fisk som er udsat nedenfor Brejnholt dambrug. Det tyder på at hvis ålene ikke har gode passageforhold forbi en opstemning går vandringen i stå. I Kongeåen blev 40 radio-telemetrimærkede fisk udsat få km fra Kongeåens udspring opstrøms Vejen Dambrug. På fiskenes vandring mod vadehavet skulle de yderligere passere Jedsted Mølle Dambrug. Ved hjælp af faststående lyttestationer og manuelle pejlinger blev ålenes vandring kortlagt igennem efteråret/foråret 2011/12. I alt 67 % af fiskene med kendt skæbne passerede begge dambrugsopstemninger. I alt elleve mærkede fisk kom trods lovpligtig afgitring ind på Vejen Dambrug. De fleste forlod dambruget igen og vandrede videre nedstrøms, men to ål forblev efter forsøgsperiodens ophør inde på dambruget. I alt 5 ål (17 %) blev fundet med tydelige bidmærker 4 efter at ålen var spist af rovdyr sandsynligvis odder eller mink. To af disse blev fundet inde på og ved dambruget hvorimod tre blev fundet henholdsvis opstrøms og nedstrøms dambruget. Ved Jedsted Mølle Dambrug passerede ålene derimod stort set uden problemer. En del ål (25 %) tager ophold ved opstemningen, men alle ål passerer forbi. Vandkraft Ved Vestbirk vandkraftværk er der tilsyneladende gode passageforhold uafhængigt af nedbørsmængden og ålene finder let forbi vandkraftværket. Vandringshastigheden i åløbet er for hovedparten af ålene 3-4 km/timen, men nedsættes til under 1 km/timen i vandkraftsøerne. Denne forsinkelse har formentlig ikke større betydning for ålenes fortsatte vandring Formålet med denne undersøgelse er, at belyse om der er problemer for ål ved passage af dambrug i Kongeåen og Gudenåen, samt et vandkraftværk i øvre Gudenå. Baggrunden for undersøgelsen er, at EU i 2007 har udarbejdet en rådsforordning med det formål, at genoprette bestanden af ål. Danmark er ifølge denne forordning forpligtiget til, at beskrive omfanget af dødelighedsfaktorer uden for fiskeriet i ferskvand, med henblik på at inddrage denne viden i forvaltning af bestanden. De væsentlige menneskeskabte dødelighedsfaktorer udenfor fiskeriet kan forekomme i forbindelse med ferskvandsdambrug og vandkraftværker. Dambrug I Gudenåen blev i alt 80 ål udstyret med radio-telemetriske mærker og udsat henholdsvis ovenfor og nedenfor opstemningen ved Brejnholt Dambrug i Mattrup Å (tilløb til Gudenåen). Ved hjælp af faststående lyttestationer og manuelle pejlinger blev ålenes vandring kortlagt igennem efteråret i 2003 og 2004. Forsøget viste, at andelen af fisk, der passerede opstemningen ved Brejnholt dambrug varierede markant, fra 56 % i 2003 til 82 % i 2004, hvilket kan tilskrives forskelle i nedbørsmængden i de to år. Jo mere vand i åen desto nemmere syntes fiskene at finde omløbet, men opstemningen i sig selv udgør en udfordring for vandrende fisk. Samlet set forlod knapt halvdelen af forsøgsfiskene (39) ikke forsøgsområdet samme år de er sat ud. Dette gælder især fisk, der er udsat opstrøms dambrugsopstemningen som ikke er udvandret; i alt 72 % hvorimod kun 10 % af de fisk som er udsat nedenfor Brejnholt dambrug. Det tyder på at hvis ålene ikke har gode passageforhold forbi en opstemning går vandringen i stå. I Kongeåen blev 40 radio-telemetrimærkede fisk udsat få km fra Kongeåens udspring opstrøms Vejen Dambrug. På fiskenes vandring mod vadehavet skulle de yderligere passere Jedsted Mølle Dambrug. Ved hjælp af faststående lyttestationer og manuelle pejlinger blev ålenes vandring kortlagt igennem efteråret/foråret 2011/12. I alt 67 % af fiskene med kendt skæbne passerede begge dambrugsopstemninger. I alt elleve mærkede fisk kom trods lovpligtig afgitring ind på Vejen Dambrug. De fleste forlod dambruget igen og vandrede videre nedstrøms, men to ål forblev efter forsøgsperiodens ophør inde på dambruget. I alt 5 ål (17 %) blev fundet med tydelige bidmærker 4 efter at ålen var spist af rovdyr sandsynligvis odder eller mink. To af disse blev fundet inde på og ved dambruget hvorimod tre blev fundet henholdsvis opstrøms og nedstrøms dambruget. Ved Jedsted Mølle Dambrug passerede ålene derimod stort set uden problemer. En del ål (25 %) tager ophold ved opstemningen, men alle ål passerer forbi. Vandkraft Ved Vestbirk vandkraftværk er der tilsyneladende gode passageforhold uafhængigt af nedbørsmængden og ålene finder let forbi vandkraftværket. Vandringshastigheden i åløbet er for hovedparten af ålene 3-4 km/timen, men nedsættes til under 1 km/timen i vandkraftsøerne. Denne forsinkelse har formentlig ikke større betydning for ålenes fortsatte vandring

For at undersøge, hvor mange unglaks der ender som skarvføde, blev der over to sæsoner mærket og udsat fl ere end 120.000 1-års laks i Skjern Å. Herefter blev der indsamlet 8.000 gylp i skarvernes ynglekolonier i Ringkøbing Fjord. I gylpene, der består af ufordøjelige føderester, blev der fundet 42 mærker, svarende til at skarverne i de to sæsoner havde fortæret fl ere end 7.000 af deudvandrende lakseungfisk

For at fi nde ud af, hvor stor en andel skarverne tager af de småskrubber, som fi ndes i Ringkøbing Fjord, blev der indfanget, mærket og genudsat godt 6.000 småskrubber. Derefter blev der i kolonierne indsamlet omkring 2.000 gylp. Disse gylp, som skarverne producerer ét af i døgnet, består af ufordøjelige føderester inklusiv de anvendte fi skemærker. Undersøgelserne tyder på, at skarverne i det mindste i nogle forår kan tage en stor del af de 1 år gamle skrubber.

Reconciliation Action Plans are political instruments that are implementedin political contexts. Getting a good grasp of who the relevant stakeholdersare is critical to their effectiveness. A discourse analysis is a method for identifying stakeholders, understanding where they are in conflict, and identifying potential compromises among them. It investigates how facts, values and interests are linked together into coherent themes. These themes are drawn upon in various ways by different stakeholder groups as they express their understandings of the issues that the RAP must address. A discourse analysis always begins with in-depth qualitative interviews with stakeholders through which the themes are initially identified. Several more advanced methods are available, including quantitative ones that can be used to understand more complex discourses.