Search

Studiet interesserer sig for at komme tæt(tere) på lederes praktiske arbejde og beskrive mellemregningerne ved processen i at lede på de ikke- planlagte effekter ved en planlagt forandring. Samlet undersøger kapitlerne, hvordan ledere arbejder med at tage imod en forandring, manøvrere den på plads og få den til at materialisere sig i en eller anden form, som er praktisk anvendelig for aktørerne.

The content of media texts should be considered as a critical factor in the constitution, maintenance and transition of practices. That is the outset and basic point of this article, which suggests an actor-network theoretical approach in order to provide a better understanding of the role media can play in pro-environmental practice changes. There is an exchange between articulations in media texts and performances of social practice, and the study of meaning content in media texts and media-practice interactions is therefore useful in the analysis of societal transition processes. From a critical discussion of conventional media effect theories, the article proceeds to its main objective of presenting ANT as a useful approach in the analysis of media-practice interactions. It is suggested that texts and the meaning units within them can be conceived as actors, which connect to other human and non-human actors in and beyond media texts.

Teksten giver en kort introduktion til bogens perspektiv og tilgang.

Teksten giver en kort introduktion til bogens perspektiv og tilgang.

Fremdriftsreformen har nu været en realitet i mere end halvandet år. I artiklen peger vi på, hvordan reformen indgår i forskellige - tilsigtede og utilsigtede - alliancer med den målstyrede studieordning og lokale visioner på uddannelserne, hvor en ny didaktisk styring udråbes som meningsbærende for undervisere og studerendes daglige praksis. Gennem analyser af nye og tidligere studieordninger på forskellige uddannelser peger vi på, hvordan fremdriftsreformen blot sætter turbo på en allerede igangværende udvikling. Vi viser, hvordan den målstyring, som blev introduceret i studieordningerne via den danske fortolkning af den europæiske Bolognaproces (2003), lægger op til, at studerende og undervisere tilrettelægger tid og didaktik med entydigt fokus på den afsluttende eksamensperformance. Og vi viser, hvordan det forstærkede tidspres, som følger med fremdriftsreformen, flere steder ledsages af en ny didaktik – en ’soppedidaktik’ – hvor studerende sjældent kommer på dybt vand og får mulighed for at arbejde selvstændigt uden prædefinerede mål og i længere forløb. Afsluttende rejser vi på den baggrund et kritisk spørgsmål om, hvilken type vidensarbejder, alliancen mellem den målstyrede studieordning og fremdriftsreformen kan producere.

Megen forskning har beskæftiget sig med, hvordan sociale og organisatoriske processer ændres, når de finder sted i virtuelle rum. Denne artikel tager udgangspunkt i innovationsprocesser, hvor aktører forsøger at etablere virtuelle verdner som platform for professionel kommunikation, men i stedet for at fokusere på kommunikationsprocesser internt i virtuelle verdner vil artiklen stille spørgsmålstegn ved dikotomien mellem den fysiske og den virtuelle verden og undersøge materialitetens betydning for organiseringen af det virtuelle. Ved at anlægge et perspektiv inspireret af Aktør Netværks Teori vil artiklen argumentere for, at fysiske steder og objekter ikke blot fungerer som kontekst for innovationsprocesser, men tværtimod inddrages som strategiske ressourcer, der aktivt medskaber de virtuelle verdner. Empirisk funderes analysen i fem danske virksomheder og viser, hvordan virksomhederne benytter sig af fysiske steder og objekter som strategisk ressource i innovationsprocessen. Hermed bidrager artiklen til litteraturen omkring innovation inden for nye medier såsom virtuelle verdner.

Når Undervisningsministeren definerer sit fokusområde på det uddannelsespolitiske område som talentarbejde og benytter termer som talentspotting, talentpleje, talentudvikling, så indebærer det, at en terminolog,i der er udviklet i et domæne (sportens verden), flyttes til et andet domæne (uddannelsessystemet). Når man søger inspiration i sportens verden til, hvordan man skal styrke talentudviklingen i uddannelsessystemet, så er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på, hvilke forståelser af talent og hvilke forståelser af læreprocesser, der fører fra talent til ekspertise, man overtager, og man må også diskutere, i hvilken udstrækning præstationerne i sportsdomænet er sammenlignelige med de præstationer, som uddannelsessystemet skal lede frem til. Der kan være gode grunde til at lære af de erfaringer og den viden, der er blevet oparbejdet indenfor studiet af talentudvikling i elitesport, men det er også vigtigt at holde sig for øje, hvad det er for forståelser af elev, læring, præstation m.m., der følger med, når begreber vandrer. Artiklen falder i to dele. I den første del om forskningstraditionen ridser jeg tre grundlæggende tilgange til studiet af sportsfolks vej fra talent til ekspert op. Derefter foreslår jeg en fjerde tilgang, som vil kunne føje nogle vigtige facetter til vores forståelse af, hvordan præstationer bliver til. Det er en tilgang, der ser på samspillet mellem sportsfolk og omverden i bred forstand. Til sidst peger jeg antydningsvist på, hvordan talentbegrebets vandring ind i uddannelsessystemet påvirker vores tænkning om læring afhængigt af, hvilken af de fire tilgange man vælger at abonnere på.

E-læring er tæt forbundet med forestillingen om informations- og kommunikationsteknologier (ikt'er) som forandringsagenter. I denne afhandling diskuteres denne tilgang, og jeg foreslår via en Science- and Technology Studie og Aktør-Netværks-Teoretisk-inspireret tilgang, at undersøgelser af, hvordan ikt'er bliver deltagere i og er med til at bevæge hverdagslivet i uddannelsessammenhænge, må tage afsæt i en tilgang, der positionerer ikt'er som praksisser i stedet for i praksisser. Ikt'er og e-læring bliver i denne tilgang betragtet som effekter af etableringen af sociomaterielle forbindelsessammenhænge. Dette præsenteres som værende noget andet, end at tage afsæt i ikt'er og e-læring som noget med effekter. Afhandlingen tager afsæt i etnografiske/praxiografiske studier af arbejdet med at engagere et videndelingsystem - kaldet Studienettet - i ungdomsuddannelserne ved Hillerød Handelsskole i skoleårene 2004/2005 og 2005/2006. De metodologiske greb, der udvikles og engageres i afhandlingen, er mangfoldige. Der arbejdes med: fokus på Studienettet som aktør, en relational og processual forskningstilgang, et relationelt og komplekst udfoldet begreb om bevægelser og engagementsarbejde, fokus på skiftende videns- og engagementssammenhænge, fokus på de skiftende specificiteter, der (dis-)engagerer Studienettet som aktør, fokus på partielt eksisterende translationer og forbindelser, blik for variationer af relevansen af, (dis-)engagementer med og partielle forbindelser samt afbrydelser af forbindelser til/fra Studienettet, ontologisk multiplicitet. Konkret tager forskningsprojektet afsæt i arbejdet med at integrere Studienettet i HHX- og HG-uddannelserne ved Hillerød Handelsskole. Formålet med afhandlingen er at besvare spørgsmålet: På hvilke måder bliver et videndelingsystem en del af og tager del i at bevæge hverdagslivet i ungdomsuddannelserne ved en dansk handelsskole?

While much research into serious games focus on following teaching and/or learning activities, and particularly the human and institutional actors involved in these, the central actors of game based learning research (i.e. the games) seldom get much attention (unless the focus is so-called "technological"). This brief positioning paper takes point of departure in an ongoing postdoc project following circulations and establishments of http://www.mingoville.com/, which is a virtual universe with game based elements developed for beginning English teaching and learning. The paper presents a Science and Technology Studies (STS) and Actor-Network-Theory (ANT) inspired approach to researching emerging passages between beginning English teaching and learning and Mingoville.

Hos Michel Foucault og Nikolas Rose er magt ikke noget, man besidder, men noget der skal udføres og derfor betinget af handlinger og intentioner hos de, som søges styret. Alligevel fremstilles styringsteknologier i governmentality litteraturen ofte som mere eller mindre direkte afledt af beskrivelser i policy-papirer. De interesserer sig først og fremmest for at studere, hvordan færdige styringsteknologier griber ind i menneskers liv og medvirker til, at subjekter bliver til på bestemte måder. En styringsteknologi har en tilblivelseshistorie, der er værd at beskrive. Denne artikel viser gennem en Latourinspireret analyse af en implementeringsproces, hvordan en lov udfoldes som translationer i et netværk. Analysen følger implementeringen af loven om pædagogiske læreplaner i dagtilbud med henblik på at identificere koblinger mellem viden, magt og subjektivitet og andre aktanter, der danner grundlag for, at loven kan fungere som en styringsteknologi for arbejdet i dagtilbud. Analysen bidrager til en nuancering af vores forståelse af policy som flydende og med et element af uforudsigelighed, som ikke indfanges af governmentalitystudier, der studerer lovgivningsprocesser ud fra et styringseffektperspektiv.